Tag Archives: Traditioner

Fastelavn

IMG_6021Fastelavnsfeberen raser denne weekend, og i går var vi hele familien til fastelavnsfest. Efter en dejlig dag med tøndeslagning, fest og masser af fastelavnsboller var det 4 glade unger, der indtog aftenmaden i fuld udklædning – og med en enkelt kattekongekrone på toppen!

Med 4 børn i puljen er chancen jo ret stor for at få en kroneindehaver i familien…

Men, faktisk var det kun Hjalmar, der for alvor var med i kampen om kronerne, da resten af flokken var noget skeptiske over både konceptet med at tæve løs på tønden og over en maskeklædt pige, der også var ret uhyggelig! Da slikposerne endelig fløj ud af tøndens bund, fik piben dog hurtigt en anden lyd. :)

Jeg havde jo kastet mig ud i hjemmesyede fuglevinger og blev da også både færdig til dagens farverige fest og rimelig tilfreds med resultatet, – selvom det tog lidt længere tid end beregnet at sy de mange fjer fast…!

Sådan er det, når man har børn i huset og fordybelse er en luksus, der hører en svunden tid til. Jeg manglede kun lige de sidste detaljer, som jeg havde tænkt, jeg skulle sy om formiddagen, mens dejen til fastelavnsbollerne hævede. Men så skulle nogen lige have en mad, noget frugt, noget mælk osv, og så skulle nogen lige have hjælp til det ene og andre til noget andet, så havde nogen spildt ud over hele gulvet, mens nogen skulle skiftes. Så ville nogen gerne hjælpe med fastelavnsbollerne, hvilket var virkelig hyggeligt! – Især, hvis vi havde god tid…

Altså alt i alt virkelig mange afbrydelser! Og dermed en meget langsommelig sy- og bageproces, der krævede stor omstillingsparathed og lige så stor tålmodighed! Den ultimative mindfullnessøvelse…

Vi nåede det hele og entrerede overraskende nok festen som nogle af de første, men det er altså med at tage nogle dybe indåndinger sådan en formiddag for lysten til at brøle højt, trampe i jorden og kræve 10 min. sammenhængende ro ligger lige under overfladen.

Jeg kunne jo bare droppe de hjemmelavede kostumer og dermed prioritere min tid anderledes, men jeg synes på en eller anden skør måde, det er værdifuldt for mig at lave fastelavnskostumer selv. Det er noget med skaberglæde og kreativitet, jeg kan lide at få til at gå op i en højere enhed… Jeg har selv gode og hyggelige minder fra min barndom, hvor min mor ofte lavede kostumer, og det er en tradition, jeg har lyst til at fortsætte. Jeg kan godt lide processen fra ide til resultat, og jeg synes, det er sjovt at inddrage børnene i den. De kigger mest med fra sidelinjen, men med årene håber jeg, at de får lyst til at være mere med i processen.

Jeg vil dog retfærdigvis lige tilføje, at langt det meste af den udklædning, vores familie troppede op i til festen i går, var fra udklædningskassens skattekiste og så absolut ikke hjemmesyet! Der skal være plads til det hele!

 

 

 

 

Fastelavn – ideer til nemme kostumer

Tyl, gøgl og fastelavnsboller i lange baner bringer snart lidt kulør ind i vintermørket. Jeg er ret begejstret for fastelavn, og det kribler i fingrene efter både at lave kostumer og bage fastelavnsboller. Desværre er overskudstid ikke ligefrem det, jeg har mest af og jeg tror, kostumerne må findes i udklædningskassen i år. Vi får se… Der er jo et par uger endnu.

Fastelavn er fuld af traditioner, og selvom tøndeslagning på mange måder ikke er en særlig børnevenlig aktivitet, så hører den altså med! Vores børn har tidligere haft det lidt blandet med fastelavn, men efterhånden er de ved at sætte lige så stor pris på hurlumhejet som mig.

Vi skal traditionen tro til fastelavnsfest hos nogle venner, der startede traditionen for år tilbage. Dengang var vi en lille hyggelig flok bestående af ca. dobbelt så mange voksne som børn. Gennemsnitsalderen for børnene var omkring 1 år, og mens de små poder forsøgte at ramme en pyntet papirspose med en grydeske, stod alle vi forældre rundt om og smilede fra øre til øre. I dag ser flokken noget anderledes ud, men er stadig mindst lige så hyggelig! Børnetallet er mangedoblet, og tønden er af træ og får nogle ordentlige tæsk af ungerne, der nu er blevet store! Forældrene smiler stadig fra øre til øre :)

Noget af det bedste ved fastelavn er udklædning! I det hele taget fylder udklædning en del i børnenes leg hjemme hos os, og det begrænser sig altså på ingen måde til fastelavn. Det er skønt at se, hvordan børn leger med forskellige identiteter, når de klæder sig ud og på den måde afprøver sig selv i forskellige roller. Superhelte, riddere og ninjaer fylder godt op i vores klædud-kasse, men de konkurrerer om pladsen med diverse dyr, tasker, hjelme, ubestemmelige skørter, hatte og alt muligt tingeltangel! Èn af de ting, der bliver brugt allermest, er en “vest”, der er lavet af et stykke grøn, langhåret syntetisk pels, jeg engang har købt som en billig rest i en stofbutik for ingen penge. Det er noget så simpelt som et aflangt stykke stof, hvor jeg har klippet to huller som ærmegab. Intet andet.

For nogle år siden lavede jeg en flagermusekappe, der også virkelig er blevet brugt meget! Både som flagermus og som Batman. Den var meget nem at sy og kan varieres i det uendelige. Jeg synes i det hele taget, kapper er i høj kurs og det har måske noget at gøre med, at det er nemt for børnene at få dem af og på. De føler sig hurtigt klædt ud, og de kan bruges udenpå en flyverdragt.

Jeg syede kappen af sort fleece, fordi det er billigt, ikke trevler (man behøver ikke sy kanterne) og så kan kappen knaldes i vaskemaskinen, når den er fedtet ind i mudder og kagecreme :)

Jeg tegnede et mønster i hånden, klippede to stykker stof og syede dem sammen langs ryggen. Derefter syede jeg trekanter på som ører og satte velcro på stykkerne under hagen. Jeg syede et par “rør” på ved “vingespidserne”, som man kan stikke hænderne igennem, så vingerne følger med hænderne, når man bevæger sig. Ret enkelt.

IMG_5870IMG_5873

Et andet kostume jeg er ret så tilfreds med er ulvekostumet, jeg lavede til Hjalmar til halloween. Det var også virkelig simpelt! Jeg fandt inspiration på pinterest og gik i krig med syntetisk pels, filt, saks og limpistol. Basen er en gammel hættetrøje tilsat ulvelook. Jeg brugte ret meget lim(!) så en anden gang vil jeg nok hive symaskinen frem (eller sy i hånden), men jeg var under tidspres…

IMG_5865IMG_5866

 

Krudt og kærlighed

IMG_5632Årets sidste dag starter smukt med klar, blå himmel over København. Ungerne er i gården for at afprøve knaldperlerne til i aften, og jeg har sneget mig til  en stille stund foran skærmen.

I går aftes tog jeg en gammel tradition op, som i stearinlysets skær syntes som en virkelig god ide. Drinks afløste rødvin, og pludselig var klokken mange og en lille husmorbrandert havde indtaget min krop. Sådan en lille før-nytårsbrandert var fast del af mit nytårsritual for år tilbage, hvor vi enten holdt “nytårskur” med gode venner eller skæppede i kassen på en af byens beværtninger på årets næstsidste aften. Det føles som en meget, meget fjern fortid og det er jo egentlig også ved at være nogle år siden min familiære situation ændrede sig og dermed ændrede mine nytårstraditioner :)

I dag fortæller mit hoved mig, at ideen måske ikke var helt så god som først antaget… Godt der er mange timer til den første champagneprop skal flyve!

Mit 2015 har været dejligt, fantastisk, hårdt, lærerigt og på alle måder stået i familiens tegn. Vi har truffet gode beslutninger for familien, og det giver en god grundfølelse i kroppen. Alt i alt har det været et rigtig godt år i vores lille hjem!

Det har også været et år, hvor omverdenen i høj grad har kaldt på solidaritet og medmenneskelighed. Sådan er verden skruet sammen.

Sidste år skrev jeg om nytårsfortsættelseog jeg sætter stadig min lid til fortsættelserne af det gode fremfor de helt store nytårsfortsætter. Ikke fordi jeg ikke ønsker store fornyelser og forandringer på mange områder, men fordi jeg tror, der må være en sammenhængskraft, hvis tingene skal lykkes.

Et tilbageblik på året, der er gået fortæller om gode og dårlige oplevelser, beslutninger, vaner osv. og giver os mulighed for gennem refleksion at fortsætte det gode og bremse det dårlige. Jeg gentager mig selv fra sidste år: Vi skal i højere grad erstatte fokus på at udvikle os med en accept af, hvem vi er som mennesker og lade de gode erfaringer være fortællende for vores liv.

Nu er ungerne returneret fra gården, og de højtravende tanker må vente til en anden gang. Knaldperlerne er brugt, og kinderne er kolde og røde. Min rolige stund er nu forbi og bliver afløst af nytårsforberedseler for fuld knald! Jeg var taknemmelig for en stille stund, som gjorde godt for mit tunge hoved, men jeg er endnu mere taknemmelig for mine 4 unger, der fulde af energi og ballade løber rundt i lejligheden og larmende skaber liv og glade dage.

Jeg håber på et kærligt, solidarisk og fantastisk 2016 for min familie, mine medmennesker og for verden i det hele taget.

Rigtig godt nytår – og tak fordi I læser med :)

 

Nisser, engle og andet godt…

image

Vi har haft en skøn jul hos mine forældre med huset fuld af børn, julemad, godter og alt hvad der ellers hører julen til.
Selveste juleaften forløb som traditionen foreskriver, og alle havde en rigtig dejlig dag og aften!

I år gjorde vi kirkegangen frivillig for de 3 yngste, og det endte derfor med, at det kun var Hjalmar og jeg, der fik sunget julen ind i det hvidkalkede rum. Vi havde heldigvis følgeskab af Bedstefar, moster og et par kusiner, så vi var en hel lille flok, selvom selskabet var lidt amputeret. Sidste år var vi af sted hele familien, og sådan tror jeg nu også, det bliver til næste år.

Selvom jeg ikke er troende og måske lukrerer lidt på kirkens goodwill, så elsker jeg kirken juleaften. Orglets bragende toner, de smukke historier og samhørigheden, der opstår, når fællessangen skaber kontakt med forgangne tider. “Tider skal komme, tider skal henrulle, slægter skal følge slægters gang”. Det er da smukt! Historiens vingesus sniger sig ind og bidrager til julestemningen og minder os om, at mennesker i generationer har samlet sig i mørke tider og fejret jul.

Juleaften med 7 børn under 7 år var potentielt en temmelig kaotisk affære, men jeg synes faktisk, det gik over alle forventninger (selvom selve gavesceancen gav sved på panden og krævede et veltrænet overblik!). Øjnene strålede omkap med glitrende gavebånd og julelysene på det smukke juletræ. Noget af det bedste, bortset fra julesangene, som er min uovervindelige farvorit, var at se de små lysende ansigter, da det pludselig bankede på ruden og julemanden i egen fornemme person kom på besøg med sækken fuld af gaver. De små hilste nysgerrigt, men også med en vis ærefrygt på den rødklædte, hvidskægede fremmede, som blev inviteret indenfor. Ingen har efterfølgende nævnt noget om, at julemanden måske godt kunne have visse ligheder med Bedstefar, og det er netop det, der er så fint ved julen, at fantasi og virkelig smelter sammen og skaber et rum for magi og eventyr, man kan drømme sig væk i.

Nisser, engle og mirakler fylder ikke alverden, når hverdagen drøner derudaf i al sin rationalitet. Men når det er jul, bliver der plads til overtro og magi, og det har vi brug for – både børn og voksne er jeg sikker på.

En lidt forsinket glædelig jul derude!

 

Lyset er på vej!

IMG_4872Vintersolhverv er noget af de smukkeste! Efter i dag vender lyset lidt efter lidt tilbage og bringer nyt liv og nye begyndelser. Naturens egen nytårsfest! Det kræver tålmodighed, for der går lige et stykke tid, før det bliver synligt med det blotte øje, men lyset er på vej!

Jeg bliver altid lidt nostalgisk omkring vintersolhverv. Både fordi jeg i det hele taget er glad for lys og fordi solhvervet symboliserer håb. Håb for en mere lys og mere oplyst verden. Vi skal bare lige finde ud af at justere på de rigtige knapper.

Den kloge politiske tænker Hannah Arendt brugte natalitet (fødsel eller ny begyndelse) som symbol på menneskets mulighed for at starte på ny eller for at “genfødes”.

Mennesket er født ind i verden, og er efter Arendts overbevisning født ind i verden for at begynde. Fordi mennesket er en handlende skabning, der tager nye initiativer eller laver nye begyndelser, retter vi os mod fremtiden. Arendts natalitetsbegreb indeholder håb for fremtiden og her ved lysets tilbagekomst, er det efter min mening en passende tanke at påskynde.

Sådanne ting går jeg rundt og tænker på, når det er vintersolhverv. Midt i mellem juleforberedelser, børn der skændes, væltede perleplader, kaos og kødsovs er det dejligt at sende et par tanker imod noget, der er større end vores egen lille bitte plads her i verden.

Der var noget før os, og der kommer noget efter os – som vi har et medansvar for! Naturens cykliske form kan være rar at tænke på, når der er hverdagskaos rundt om ørerne på én :)

 

 

 

 

Et strejf af julemagi

IMG_5385Julemagien har for alvor indhyllet os denne weekend med lys, lyd og dufte af alt det, der hører sig julen til. Vi holdt alle sammen en fridag i fredags og brugte formiddagen på at trylle papirstrimler om til funklende stjerner og tegne, mens vi hørte julemusik for fuld udblæsning. Ungerne kom først ud af nattøjet over middag, da vi besluttede os for at tage en tur i Tivoli. Sådan en formiddag er bestemt ikke at kimse ad!

Juletivoli var som altid smuk, og det var en stor oplevelse for børnene at gå rundt inde bag de kommercielle mure og indsnuse duften af gløgg, candyfloss og brændte mandler, mens mørket sænkede sig over byen og lysene forvandlede Tivoli til et magisk eventyrland.

Det var en virkelig god dag både hjemme og ude, og det var dejligt at være på udflugt hele familien. Det er ikke altid den største selvfølge, at vores udflugter bliver en succes, for der er mange børn at holde øje med, mange behov der skal stilles, mange til at plage, mange til at stille krav og kun to voksne til at holde styr på tropperne. Men i fredags var udflugten god, og det giver altså et boost, der rækker længere end til bare at have været en god dag. Det åbner også stille og roligt op for nogle muligheder, der i et par år har været uden for vores rækkevidde. Af den simple årsag at mange ting bliver nemmere, efterhånden som børnene bliver større. Andre ting bliver sværere, men lige i forhold til at tage ud af huset og bryde ud af rutinerne er det blevet meget nemmere end bare for et halvt år siden.

I går holdte vi traditionen tro store-bagedag med min søster og hendes familie. Vi klistrede deres køkken ind i småkagedej hele eftermiddagen, mens duften bredte sig og smagsprøver røg ind i en lind strøm, til kvalmepunktet nærmede sig. Sådan skal det være. Børnene var med af flere omgange i forskellige hold, og de hyggede sig! Det er lidt af et cirkus med 6 julebagende børn og en baby, men det er bestemt besværet værd, når de med stolthed viser resultaterne frem som små kanelduftende kagetrofæer.

Julen er flyttet ind, og det er skønt :)

Selvom dagene flyver afsted hurtigere, end kalenderlyset kan nå at følge med til, og vi desværre ikke undslipper småsygdom, der altid sniger sig ind og udfordrer familielivet på denne årstid, og kalenderen i næste uge er overtegnet, så den er ved at falde fra hinanden, så har vi i hvert fald i denne weekend fået et strejf af den idylliske juleromantik, jeg skrev om i mit sidste indlæg. Indtil videre er juleballancen intakt!

Hyggelig uhygge

IMG_5088Halloween er over os, og selvom jeg ikke har det mest dybtfølte forhold til den amerikanske højtid, har vi de sidste par år svunget os op til at udhule nogle græskar og lave lidt hyggelig uhygge. Helt stille og roligt med lavt ambitionsniveau!

I går holdt vi vores egen lille “Halloweenfest”, som i alt sin enkelthed gik ud på, at vi spiste pandekager om eftermiddagen og skar græskar i gården, hvorefter hele familien efter mørkets frembrud spangulerede en tur på Assistenskirkegården. Det var så smukt at gå rundt derovre i mørket og selvom jeg kender kirkegården som min egen bukselomme, var den fremmed i mørket. De store træer, der lyste op og omridset af gravstenene, gav den helt rigtige eventyrlige og lidt uhyggelige stemning!

Tidligere på dagen havde jeg været en tur i supermarkedet for at rippe de helt og aldeles sørgelige rester af deres halloweenpynt, som til gengæld var sat ned med 80 %. Nogle gange betaler det sig at være ude i sidste øjeblik!

Der skal ikke så meget til, før ungerne føler vi har holdt Halloweenfest og så længe nogle papflagermus og en gåtur på kirkegården kan gøre jobbet, er det perfekt for mig!

Da aftenroen så småt havde sænket sig, kom en flok store børn forbi vores dør og gjorde et solidt indhug i aftenens slikskål, og jeg skal da lige love for, at de var rendyrkede i deres halloweenudtryk, med alt hvad der hører sig til af blod, klamme masker osv. Shit mand, de var spooky(!), og vores børneflok splittede sig øjeblikkeligt i to, da hoveddøren gik op. Havldelen var lige blevet puttet og lå med direkte udsigt til døren og rystede i deres senge, og den anden halvdel flygtede ud i køkkenet, som pludselig flød af rædselstårer. Vi måtte hive alle vores trøstekompetencer ud af ærmerne og forsikre om, at de store børn aldrig kommer tilbage.

Det er da også en mærkelig tradition at lade uhyggen skræmme livet af forsvarsløse børn, og egentlig kunne vi for min skyld godt skrue ned for hallowen og skrue op for fx fastelavn i stedet, men alligevel er der noget interessant i traditionen med at dyrke det mørke og ikke mindst det hinsides…

Jeg oplevede fx, da vi gik rundt på kirkegårdens mørke stier i går, at der helt automatisk skete det, at vi rykkede tættere sammen, små bløde hænder, der gerne ville holde i hånden, kom snigende, og som vi gik dér i en næsten stille stund kom følelsen af, at vi passer på hinanden dejlig tæt på. I det hele taget er hele flirteriet med det mørke og det hinsides en god anledning til at glædes over, at vi har hinanden her i det virkelige liv.

Magien eller eventyret, der ligger i mørkets kræfter, skubber også lidt til vores polerede liv og verdensbillede, og jeg tror, det er vigtigt at huske eventyrene – både det gode og onde. Der må være en grund til, at stort set alle kulturer historisk set har trolde, hekse osv. i deres narrative fortællinger.

Vi har brug for at undres og fortrylles i en vidensfikseret tid og kultur som vores, og jeg tror, vi gør klogt i at give det magiske og eventyrlige lidt ekstra gaspedal engang i mellem.

Når jeg står i supermarkedet og ser hylderne bugne af materielle plastikremedier og halloweenslik, er det nærliggende at give forbrugssamfundet kredit for at have skabt behovet for endnu en ‘højtid’, der kan profiteres af, men jeg synes faktisk, Halloween er en ret spændende tradition, når man lige får skrællet de værste bloddryppende plastiklag af og sender tankerne lidt om bag kulisserne.

Under alle omstændigheder gav vores kirkegårdsvandring anledning til en snak om liv og død, hvorvidt skeletter er uhyggelige eller bare er en naturlig del af livets cyklus – og den slags snakke er jo lige noget for mig.

IMG_5054

 

Fred og fællesskab

IMG_2914Jeg er stadig blød i knæene efter gårsdagens skolerevy, hvor Hjalmar indtog de skrå brædder. Han har tidligere været med i en musikforestilling, som o. klasserne lavede i efteråret – dengang voksede han et par centimeter overnight!

I går var hele skolen sammen om at opføre revy på den måde, at hvert klassetrin havde forberedt et indslag, der udgjorde en del af en samlet helhed med temaet “Fred være med det”. Der var sang, dans, små skuespil og skolerockband. Det var rigtig flot! Fredstemaet blev så fint udfoldet, og budskabet stod klart i lyset af den smeltedigel skolen er. Alle børn stod sammen om det samme tema og alle forældre stod sammen i oplevelsen af ungerne.

Hjalmars klasse optrådte med en gammel børnesangleg, hvor eleverne havde forskellige små roller og Hjalmar var stolt som en pave over at spille bondedreng. Da 0. klasse gik på scenen med hinanden i hånden, smeltede jeg allerde lidt. De var så søde og opmærksomme på hinanden og så sang de for fuld udblæsning! De var tydeligt meget spændte, men fandt tryghed i hinanden på scenen foran de mange tilskuere. Deres lille optrin varede vel ca. 3 min. og derefter overtog skolens andre klasser. Men hvilke 3 minutter! Hjalmars blik søgte rundt på tilskuerrækkerne og da han fik øje på os, fløj der en lille spontan vinkehånd op ledsaget af et genert smil. Der smeltede jeg helt! Den stolthed, der lyste ud af ham, var helt fantastisk. Tænk, hvad en simpel sangleg på en scene kan give de søde unger!

Det var så rørende at se, hvor meget de hver især voksede og ikke mindst, hvor meget deres fællesskab voksede! Det er virkelig betydningsfuldt at være en del af klassefællesskabet og en kæmpe oplevelse at være en del af hele skolefællesskabet også. Store og små der står sammen og supporter hinanden på kryds og tværs.

Jeg sætter stor pris på, at han går på en skole, der prioriterer de fælles oplevelser og har blik for en gang i mellem at lave undervisning, der stiler mod andet og mere end målbare resultater. Det er så uvurderligt, hvad ungerne får ud af sådan en revyuge, hvor de normale skemaer er brudt op og hvor man sammen skaber noget kreativt og musikalsk. Selvom hverdagene stadig indbefatter (alt for) lange skole dage og (alt for) meget stillesiddende tavleundervisning, giver det mig en tryghed at vide, at der stadig findes engagerede lærere og pædagoger, der finder overskud til at give ungerne gode oplevelser, der på en aller anden måde vil sidde i dem for altid. Jeg ved, jeg måske lyder som en nostalgisk, gammel 70’er pædagog, men de havde faktisk også fat i den lange ende et langt stykke hen af vejen, er jeg sikker på…

For vores lille familie betød revyen også alenetid med Hjalmar, da de tre små blev passet herhjemme, imens vi var til forestilling. Det var et to timers aftenarrangement og vi synes, det var lige offensivt nok af komme anstigende med tre styks overtrætte småkravl. Det betød, at vi kunne slentre gennem Nørrebros mørklagte gader med Hjalmar imellem os og rette hele opmærksomheden mod ham – uden afbrydelser! Det i sig selv er vidunderligt en gang i mellem.

I dag måtte stjernen møde en time senere og vi havde derfor god tid fra morgenen. Men halv syv kunne Hjalmar ikke sove mere for, som han sagde: “Jeg kan altså ikke vente med at fortælle Hubert, hvordan det gik i går”. Hubert lyttede velvilligt, selvom han nok ikke forstod ret meget af talestrømmen og sluttede samtalen med et: “Det var flot klarret, Hjalmar!”

 

Tyl og tid

IMG_2331Jeg kan tydeligt huske den første fastelavn i Hjalmars liv, hvor han kun var en lille måned gammel. Jeg overvejede et kort sekund, om han skulle klædes ud, men kunne så (heldigvis!) selv se det absurde i situationen. Året efter startede fastelavnstraditionerne, og kostumer er blevet planlagt og fremstillet efter bedste kunstneriske evner lige siden. Jeg elsker fastelavn med alle dens farver og gøgl – og fastelavnsboller. Hjalmar var de første år ikke helt så begejstret som mig. Han fandt andre udklædte børn decideret skræmmende, og tøndeslagning var den rene tortur i ørene på ham. Det er faktisk først de sidste par år, han rigtig er begyndt at gå op i højtiden. Hubert har haft samme tendenser og blev forrige år traumatiseret så voldsomt af en mor i hestekostume, at han i et halvt år ikke turde besøge vores venner, der havde afholdt den fine fastelavnsfest uden at sidde på vores arm. Hver gang vi besøgte dem eller vi så en hest – eller noget der mindede om – konstaterede han med udspilede skræmte øjne: “Mig bange hest!”. Hvor børnevenlig er den tradition egentlig?

Tidligere kunne jeg selv vælge, hvilket kostume jeg ville kaste mig over at lave, men de sidste to år har Hjalmar selv bestemt. Det blev til henholdsvis den sorte Ninjargo og Legolas. Fint nok. Hvordan jeg fik tid til at sy kostume sidste år med Bertil og Helga Marie på barsel, er mig en gåde, men Legolas blev i hvert fald sendt til fastelavnsfest med både bue, pil og langt lyst hår.

I år har fastelavnen overhalet indenom og tromlet mig ned bagfra. Det gik først gik op for mig for et par dage siden, at skolen afholder tøndeslagning i dag og tiden har været fyldt op af andre ting. Hjalmar blev ligeså overrasket og havde slet ikke overvejet, hvad han skulle være i år. Mange muligheder var i spil, da vi talte om det (i går aftes!) og alt fra monsteret Sully, politimand, røver til diverse dyr og superhelte var på tale. Men ubeslutsomhed, manglende tid og en symaskine, der strejker, sendte ham en tur i gemmerne og ud af udklædningskassen sprang heldigvis en glad karatefyr klar til fest. Pyha!

Jeg kan godt mærke, det kribler i fingrene, og at der er noget uforløst over den her fastelavn, men vi har heldigvis et par skud mere i bøssen i løbet af den næste uges tid. Hvis vi får tid…!

Jeg kan tydeligt huske fastelavnsfesterne, da jeg selv var barn. Det var før, arbejdstidsaftaler gjorde det umuligt at holde rigtige skolefester. På min skole var fastelavnsfesterne ofte en aftenfest med forældre, søskende, lærere og hele pivtøjet. Det var noget særligt at bruge hele eftermiddagen på at transformere sig og spændende at møde op på skolen om aftenen sammen og se de andre familier. Alle var klædt ud, børn som voksne og det var før, Disney og BR havde bestemt, at alle drenge skulle være Spiderman og alle piger prinsesser. Mangfoldigheden var stor, og det var fantastisk!

Efterhånden kan jeg godt have følelsen af, at Halloween har ædt fastelavn. Hele efteråret bugner butikker at død og skeletter, mens fastelavn ikke ryster meget mere end et tørt fastelavnsris af sig. Det er lidt ærgerligt.

I mit stille sind drømmer jeg om at give den max fastelavnsgas med hjemmelavede kostumer til alle i familien. Ungerne som de 4 Ninja Turtles, mig som labre April og Kristian som rotten Mr. Splinter? Eller…? Realistisk set må jeg nok erkende, at min tid ikke er til det i år. Hubert vil sikkert alligevel også helst vil være  – surprise – Spiderman. Hjalmar ændrer mening en gang i timen, og de to små er ret ligeglade og aner ikke, hvad det handler om. Jeg har på fornemmelsen, at Bertil har samme udklædningsfobi, som sine storebrødre havde, men lad os nu se. Måske skulle jeg bruge alt krudtet på et gigantisk projekt af et glimmer- og tylkostume til mig selv. Med en hæklet krone i guldtråd. Måske skulle jeg være prinsesse Elsa fra frost ligesom de andre piger…

 

 

Endnu et lys i kagen

IMG_6763

Fødselsdagsugen drøner afsted, og i går var hele 0. klasse på besøg. Det var virkelig hyggeligt, og dagen var rigtig god! Søde børn og søde sager… Hjalmar ville gerne have en fodboldkage, og det var et bageprojekt, der passede perfekt til mine kunstneriske køkkenudfoldelser. Nemt og enkelt!

Med udsigt til 20 børn i lejligheden havde jeg forberedt mig på lidt af et kaos, men det gik simpelthen så fint. Jeg kan blive helt varm om hjertet, når en flok unger bare hygger sig og leger sammen. Man kan dog godt se, at der har været børnefødselsdag i lejligheden og jeg kommer nok ikke uden om, at dagens aktiviteter kommer til at indbefatte en støvsuger og en gulvklud (igen…).

Vi har nu afholdt 2 x familiefødselsdag og 1 x børnefødselsdag i denne uge, og i eftermiddag venter det sidste lille pip af en fejring. Det har været en god og travl(!) uge. Jeg elsker fødselsdage, og jeg synes, det er en god ting at fejre! Jeg elsker at finde vores fine stofflag frem, som min mor har broderet dato på og givet til hvert af vores børn, da de blev født. Jeg elsker, at vi vækker fødselaren med morgensang og gaver. At vi samler familie og venner til kage og hygge og at der hvert år bliver et lys mere i kagen.

Ind i mellem alt fødselsdagshalløjet har jeg tænkt tilbage på de sidste 7 år. Der er sket så vanvittig meget på de år! Når jeg ser på Hjalmar i dag, er det som om, jeg ser lige ind i øjnene på den lille baby, der ændrede mit liv med sin ankomst for 7 år siden. Det er fascinerende! Men i de samme øjne ser jeg også en stor dreng i konstant forandring. Jeg glæder mig så meget over at kende ham, og jeg glæder mig virkelig meget til også at kende ham i fremtiden.

Som sendt fra himlen – eller nærmere betegnet instagram… – tak Tora :) kom dette citat fra Astrid Lindgrens biografi til mig og ramte lige ind i fødseldagstankerne. Det er meget smukt.

“Dine børn er ikke dine børn.

De er sønner og døtre af livet selv.

De kommer gennem dig, men ikke fra dig,

og skønt de er hos dig

så tilhører de dig ikke.

Du skal give dem din kærlighed

men ikke dine tanker,

for dine børn har deres egne tanker.

 

Du skal huse deres kroppe

men ikke deres sjæle

thi deres sjæle dvæler i morgendagens hus

som du ikke kan besøge

end ikke i dine drømme.

Du kan forsøge at ligne dem

men forsøg ikke at få dem til at ligne dig,

thi livet går aldrig baglæns

og hviler aldrig I det forgangne.”

 

IMG_2298IMG_2293