Tag Archives: Tid

Midsommer

IMG_1420Familielivet er virkelig dynamisk for tiden! Nogle dage byder på et væld af konflikter, tandfrembrud, jalousi og generel skrig og skrål. Andre byder på leg, grineflip, empati og hygge. Det er som om, hele børneflokken pudser følelsesregisteret af inden den forestående sommerferie. Jeg satser på, vi alle tuner ind på samme kanal, når ferien indtræffer!

Juni går omend endnu hurtigere end maj, og jeg har en følelse af, at juni er den sommerlige pendant til december mht. diverse arrangementer, samtaler, møder og alt muligt andet, der skal nås, inden hele landet går på lavt blus i nogle uger. Det er som om, citronen lige skal presses til det yderste, så man rigtig kan føle, ferien er velfortjent.

Det er nu vores 3. sommer med 4 børn, og jeg vil mene, vi er ved at have finjusteret forventningerne til begrebet ‘ferie’. Tidligere var ferie noget, jeg forbandt med en stor stak bøger, der skulle læses, strandture med indlagte blundere mellem svømmeturene, grilfester og København by night i stor stil.

Efterhånden er begrebet ‘ferie’ i mit hoved ved at nærme sig noget, der faktisk minder om virkeligheden. Noget med at servicere og være i konstant bevægelse fra 5.30-21 ca. og derefter tungt ramme en sofa eller havestol med et glas rødvin i hånden, is de fleste dage, oppusteligt vandbassin i gården (eller haven når vi er i Jylland) og følelsen af efter 4 uger at trænge til hverdag 😉

Den store forskel på tidligere tiders ferie og ‘ferie i virkeligheden’ handler om afslapning. For hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke specielt afslappende at holde ferie med 4 børn… Dermed ikke sagt at det ikke er både skønt og fantastisk! For det er jo det bedste i verden bare at være sammen hver dag allesammen. Og kold kaffe er faktisk lækkert om sommeren…

Indtil videre viser sommervejret sig ikke ligefrem fra sin allerbedste side, men det ændrer jo ikke på, at midsommeren er over os. Lange og lyse nætter som, efter solhverv forleden, allerede er på retur, før vi rigtig nåede at opdage dem. Det går hurtigt, året!

Eftermiddagsvejret var i dag bedre end forventet i det Københavnske, og vi puttede derfor alle ungerne i christianiacyklen og drog på jagt efter et bål og nogle hekse. Vi fandt begge dele lige rundt om hjørnet i Byoasen, som er et skønt sted i sig selv, men i dag var ud over det sædvanlige dejligt. Byoasen er et grønt område, hvor der udover masser af grønt og blomster, også er en dyrefold med både høns, kaniner, marsvin og geder, som man kan gå ind til og klappe, hjælpe med at fodre osv. Og så ligger det lige i hjertet af Nørrebro.

I dag var der bål, fællessang, hekseværksted og forskellige gode folk vi kender – idet hele taget bare rigtig skønt! Nørrebro er virkelig en landsby i byen og det er altså ret hyggeligt 🙂

Glædelig Sct. Hans!

Tyl og tid

IMG_2331Jeg kan tydeligt huske den første fastelavn i Hjalmars liv, hvor han kun var en lille måned gammel. Jeg overvejede et kort sekund, om han skulle klædes ud, men kunne så (heldigvis!) selv se det absurde i situationen. Året efter startede fastelavnstraditionerne, og kostumer er blevet planlagt og fremstillet efter bedste kunstneriske evner lige siden. Jeg elsker fastelavn med alle dens farver og gøgl – og fastelavnsboller. Hjalmar var de første år ikke helt så begejstret som mig. Han fandt andre udklædte børn decideret skræmmende, og tøndeslagning var den rene tortur i ørene på ham. Det er faktisk først de sidste par år, han rigtig er begyndt at gå op i højtiden. Hubert har haft samme tendenser og blev forrige år traumatiseret så voldsomt af en mor i hestekostume, at han i et halvt år ikke turde besøge vores venner, der havde afholdt den fine fastelavnsfest uden at sidde på vores arm. Hver gang vi besøgte dem eller vi så en hest – eller noget der mindede om – konstaterede han med udspilede skræmte øjne: “Mig bange hest!”. Hvor børnevenlig er den tradition egentlig?

Tidligere kunne jeg selv vælge, hvilket kostume jeg ville kaste mig over at lave, men de sidste to år har Hjalmar selv bestemt. Det blev til henholdsvis den sorte Ninjargo og Legolas. Fint nok. Hvordan jeg fik tid til at sy kostume sidste år med Bertil og Helga Marie på barsel, er mig en gåde, men Legolas blev i hvert fald sendt til fastelavnsfest med både bue, pil og langt lyst hår.

I år har fastelavnen overhalet indenom og tromlet mig ned bagfra. Det gik først gik op for mig for et par dage siden, at skolen afholder tøndeslagning i dag og tiden har været fyldt op af andre ting. Hjalmar blev ligeså overrasket og havde slet ikke overvejet, hvad han skulle være i år. Mange muligheder var i spil, da vi talte om det (i går aftes!) og alt fra monsteret Sully, politimand, røver til diverse dyr og superhelte var på tale. Men ubeslutsomhed, manglende tid og en symaskine, der strejker, sendte ham en tur i gemmerne og ud af udklædningskassen sprang heldigvis en glad karatefyr klar til fest. Pyha!

Jeg kan godt mærke, det kribler i fingrene, og at der er noget uforløst over den her fastelavn, men vi har heldigvis et par skud mere i bøssen i løbet af den næste uges tid. Hvis vi får tid…!

Jeg kan tydeligt huske fastelavnsfesterne, da jeg selv var barn. Det var før, arbejdstidsaftaler gjorde det umuligt at holde rigtige skolefester. På min skole var fastelavnsfesterne ofte en aftenfest med forældre, søskende, lærere og hele pivtøjet. Det var noget særligt at bruge hele eftermiddagen på at transformere sig og spændende at møde op på skolen om aftenen sammen og se de andre familier. Alle var klædt ud, børn som voksne og det var før, Disney og BR havde bestemt, at alle drenge skulle være Spiderman og alle piger prinsesser. Mangfoldigheden var stor, og det var fantastisk!

Efterhånden kan jeg godt have følelsen af, at Halloween har ædt fastelavn. Hele efteråret bugner butikker at død og skeletter, mens fastelavn ikke ryster meget mere end et tørt fastelavnsris af sig. Det er lidt ærgerligt.

I mit stille sind drømmer jeg om at give den max fastelavnsgas med hjemmelavede kostumer til alle i familien. Ungerne som de 4 Ninja Turtles, mig som labre April og Kristian som rotten Mr. Splinter? Eller…? Realistisk set må jeg nok erkende, at min tid ikke er til det i år. Hubert vil sikkert alligevel også helst vil være  – surprise – Spiderman. Hjalmar ændrer mening en gang i timen, og de to små er ret ligeglade og aner ikke, hvad det handler om. Jeg har på fornemmelsen, at Bertil har samme udklædningsfobi, som sine storebrødre havde, men lad os nu se. Måske skulle jeg bruge alt krudtet på et gigantisk projekt af et glimmer- og tylkostume til mig selv. Med en hæklet krone i guldtråd. Måske skulle jeg være prinsesse Elsa fra frost ligesom de andre piger…