Tag Archives: Sommerferie

Hverdag igen

IMG_4176Vores nye hverdag er skudt i gang, og jeg er glad for, ferien gjorde overgangen flydende :)

Det har været intenst at være sammen alle 6 i 4 uger, hvor mange forskellige behov skulle tilgodeses på samme tid. Det kræver til tider en ret stor tålmodighed, men hold da op hvor har det bare været skønt!

Jeg synes, det lykkedes os at lave en nogenlunde balance i mellem forventninger og virkelighed, og det giver en god følelse af, at vi kender os selv som familie efterhånden. Det er noget med at opveje for lidt og for meget og prioritere forskellige behov på de rigtige tidspunkter.

Personligt kunne jeg godt have drømt om en ferie i sydens sol og saltvand med en stak bøger og kolde drinks i solnedgangen. Men med 4 børn under armen ville det nok alligevel ikke helt matche mine drømme, så vi gemmer krudtet til en anden gang ;)

I feriens slutning blev vi beriget med en lille kusine, og det er altså bare fantastisk! Hun er selvfølgelig super sød og virkelig dejlig, og så er det bare noget helt særligt at holde et helt lille barn i sine arme. Den lille bløde krop og de instinktive små bevægelser minder mig altid om, hvor skrøbeligt livet er men på samme tid også om, hvor stærke vi mennesker er. Jeg har det ligesom Hubert, da han så hende første gang og udbrød: “Hvor er hun nuttet! Jeg har bare lyst til at snuppe hende!” Eftersom jeg egentlig synes, vi har nok at se til med 4 stk., så nøjes vi med at komme forbi og låne hende lidt. Det er en fantastisk ordning!

I morges, da vi havde vinket farvel til Kristian, Hubert og Hjalmar, smuttede vi ud i det blå og nød formiddagen ude i sommervejret. Det føltes godt at cykle afsted med Bertil og Helga Marie og bare gøre, hvad vi havde lyst til. Bertil skrålede en hjemmedigtet melodi for fuld hals og alle, der cyklede forbi os vendte hovederne og smilede. Det er altså et ret hyggeligt job, jeg har fået mig ;)

 

 

På udkanten

IMG_4014Sommeren er fuld af en masse dejlig leg og feriens frie form, hvor tidsslaveriet er ophævet for en stund, giver en ekstra dimension i børnenes leg. I hvert fald nogle dage! Når tiden tillader, at de kan forsvinde uforstyrret ind i et univers og lade sig opsluge, sker der noget næsten magisk. ’Leg bærer formålet i sig selv’, som den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, har skrevet det! Og det er virkelig noget, børn kan forstå :)

I ferien var jeg for en sjælden gangs skyld i biografen, hvor jeg så den virkelig smukke og absolut anbefalelsesværdige dokumentar ”Standing on Water”. Filmen skildrer den unge surfer, Casper Steinfaths, surferliv blandt de bedste i verden. Casper kommer fra Danmarks efter sigende bedste surfspot, Klitmøller, hvor jeg har tilbragt alle mit livs 34 somre, og jeg har en stor kærlighed til byen. Filmen fascinerede mig virkelig, og det var så spændende, at få indblik i surferlivet og dermed møde en helt anden tilgang til livet i det hele taget end den gængse, hvis man da kan tale om sådan en.

Frihed, mod og leg var kerneværdier, der gennemsyrede surferlivet, og der blev talt om begrebet ’deep play’, hvilket har beriget min begrebsverden, og mine tanker bliver ved med at kredse om det. I min verden må ”dyb leg” referere til legens eksistentielle betydning.

Filmen skildrede en barndom fuld af leg og eventyr, en ungdom, der fortsatte eventyret og krydrede det med et juvenilt vovemod og et spirende voksenliv, der fastholdt grebet om legens essentielle betydning for at turde gå efter drømmen. Voksne mennesker, som tager legen så seriøst, at det indimellem er med livet som indsats. Uden den ’dybe leg’, ikke et fuldt levet liv.

Det er fascinerende, hvori denne dybde eller eksistentielle dimension i legen ligger. Hvornår opstår den?

Måske har det at gøre med den risiko, det indbefatter at kaste sig ud i mange meter høje bølger på steder med komplicerede strømretninger og vindforhold og på den måde se døden lidt i øjnene, mens man gør noget som ’bare’ er for sjov.

Måske har det at gøre med den hengivelse til surfing, der kan minde om en hovedkulds forelskelse, hvor dømmekraften næsten kan blive sat ud af spil. Som et kærlighedsdrama, der ophæver grænserne mellem liv og død.

Måske handler det om noget så fysisk som det adrenalinkick, det må give at suse over vandet og glide ned af bølgerne som i en naturens egen ruchebane, vildere og farligere end nogen menneskeskabt forlystelsespark kan præstere.

Det er svært at forstå og identificere sig med denne livsstil, og alligevel er den dragende. Der er noget fascinerende i at følge en ung mand, der fx under mediebegivenheden ’orkanen Bodil’ kaster sig ud med et surfbræt under armen, mens det meste af Nordsøen storbrølende tårner sig op. Umiddelbart virker det hovedkulds og decideret dumdristigt.

Men Caspers jagt på den perfekte bølge er et eventyr, der ophæver grænserne for tid og rum. Legen bærer formålet i sig selv.

For Casper giver det mening, fordi han orienterer sig mod dybden.

Dybde er ikke moderne, som fx udvikling er det. Udvikling er på mange måder den menneskelige drivkraft i vores tid, og det er en ret lineær størrelse, der som regel ville gå i en opadgående kurve, hvis man tegnede den. En bevægelse frem og op.

Men det mere eksistentielle, dybden i det enkelte menneskes liv, er ikke noget, der fylder alverden. Selvfølgelig er hele selvudviklingsbølgen en eller anden form for søgning efter dybde i livet, men den er stadigvæk meget udviklingsorienteret. Processen mod at være noget andet – eller noget bedre. På en eller måde flytte os i stedet for at blive stående og kigge nedad.

Surferlivet for Casper er i høj grad også en stræben efter forbedring, en konkurrence og en udviklingsproces. Men det lyste tydeligt ud af hans øjne, at uanset hvordan tingene formede sig for ham, var han dedikeret 100 % til sin sport, og han dykkede ned i sig selv for at hente, hvad der skulle til for at komme frem i eventyret efter den perfekte bølge. Med de op- og nedture det medførte. Det legesyge surferliv og jagten på bølgen havde en drivkraft af eksistentielle dimensioner, der flyttede ham til en anden verden eller til en anden væren. Der skete næsten et ontologisk skifte. Som om han oplevede en klarhed eller uovervindelighed, der udmøntede sig i en accept af sig selv og af livet.

Pyha, sikke en omgang…

Nu har jeg vanen tro holdt ferie en uges tid i Klitmøller sammen med min familie og stedet, havet og lyset gør altså noget særligt ved mig. Der opstår så mange tanker, når man står og ser ud over det uendelige hav og mærker de enorme kræfter, der er på spil i den rå natur. Mon ikke den samme udsigt har haft betydning for den unge dygtige surfers liv?

Tænk, at vores lille land, i udkanten af udkantsdanmark, som Casper selv siger i filmen, kan repræsentere et livssyn, der ligger så langt fra normerne, og som alligevel er så inspirerende. Og så er det selvfølgelig fascinerende, at lille Klitmøller har været ’sandkasse’ for en af verdens bedste surfere. Det er altså ret godt gået!

 

 

 

Sommervarme…

IMG_3969

Linoleumstryk lavet af Kristian, min søde kæreste.

50 % af kuldet er sendt på ferie hos farmor og farfar et par dage, og vi har derfor (næsten) frie hænder. Dengang vi ‘kun’ havde Hjalmar og Hubert, synes vi virkelig, at vi havde hænderne fulde, men nu er 2 børn jo nærmest ren luksus. Det er provokerende at skrive – men det er rigtigt… Altså for at være helt ærlig, så savner jeg faktisk de to store energibundter, men tanken om, at de bliver forkælet hos farmor og farfar, der ovenikøbet har al tid i verden til at snakke og være der for dem, giver mig ro i sjælen til at nyde at kunne koncentrere mig om de to små.

Da bilen med to ferieklare unger på bagsædet var drejet om hjørnet i går og Bertil var trøstet, fordi han blev så ked af, at de store kørte, trillede vi klapvognen mod det Københavnske sommeraftenliv. Vi spiste tacos i Torvehallerne og gik aftentur i H.C Ørstedsparken. Da Bertil og Helga Marie var trætte af at løbe op og ned af bakker og charme skatere, gik de omkuld i vognen. Vi greb den sjælne mulighed og tog et glas vin i aftensolen, inden vi slentrede nordpå igen. På hjemvejen gjorde vi stop hos en af Nørrebros bedste isbarer (der er virkelig mange gode!) og fik tanket to go dessert til sofaen. Alt i alt en perfekt start på et par dage med halveret børneskare!

I dag bød morgenen på idyllisk feriehygge og mens jeg havde travlt med at lægge planer for, hvordan vores ekstra overskud skulle forvaltes og udrede de mange muligheder, der lå foran vores fødder, opdagede vi pludselig, at Helga Marie var brændende varm. 40,8 viste termometeret, og tanken om dehydrering og feberkramper fik mig til at gå lidt i panik! Heldigvis bevarede Kristian roen, og efter en snak med lægen faldt jeg også ned i takt med, at panodilen slog feberen ned. Farvel til det ekstra overskud og diverse udflugter og goddag til en omgang sløj hjemmehygge.

Selvom det er virkelig synd for Helga og laver rav i alle mine planer, så passer det egentlig meget fint, at det er nu hun er syg, for det er trods alt nemmere at være der for hende, når de to store storebrødre ikke er hjemme og skal have deres del af kagen. Bertil hjælper til så godt han kan og finder bamser og klapper sin søster opmuntrende på ryggen. Deres omsorg for hinanden er bare så rørende! Når det er sagt, så er det tydeligt, at han soler sig i den ekstra opmærksomhed, vi trods alt kan give ham, og jo mere vores øjne er rettet mod ham jo frækkere bliver han… Han laver ballade og charmer os det bedste, han har lært.

Her til aften legede Bertil og Helga Marie ‘telefon’, og jeg kan altså ikke løbe fra den lille tåre, der trillede ud af min øjenkrog, da jeg kunne høre, det var Marmar (Hjalmar) og Bubert (Hubert) de ringede til…

 

Ferie ferie ferie

IMG_3958Ferien er i fuld gang, og vi daser bare rundt og nyder sommervejret herhjemme. Nogle dage er gården stegende varm og fuld af liv, og de dage er gået med leg i vores lille badebassin, vandkampe og ellers med at forsøge at lave så lidt som muligt. Det er lykkedes mig at læse en bog for første gang, siden de to sidstankomne for alvor satte fut i familielivet. Det var skønt!! Jeg har læst en del faglitteratur de sidste par år, men har, af en eller anden underlig grund, ikke kunnet samle min koncentration om at leve mig ind i et fiktivt univers.  Det er altså noget, jeg har savnet!

Vi har kombineret driverlivet med en del ture ud af huset og har især fået tanket sjælene op med en masse god musik. Copenhagen Jazzfestival er nu desværre slut efter at have fyldt byen med musik i en god uges tid, og det er rent faktisk lykkedes os at se en del forskellig jazz.

Jazzfestivalen er et af sommerens højdepunkter og de første par år, mens Hjalmar stadig kunne proppes ned i en barnevogn, slæbte vi ham rundt og hørte musik og sugede stemningen til os, mens han lyttede med eller sov… Efterhånden som flokken er vokset og de forskellige behov er blevet flere, er koncerterne desværre blevet færre. Tidligere rimede jazzfestival på øl, masser af musik, flere øl og dage, der blev til nat og endte på La Fontaine og jeg troede ikke, det kunne være anderledes. Men det er gået op for mig, at jazzfestival faktisk er uhyre børnevenligt og en alletiders mulighed for at præsentere ungerne for en masse forskelligt musik. Der er både et hav af børnejazzarangementer, og så er der mange friluftskoncerter, som går godt i spænd med madpakker og fri leg. Jeg kan mærke, det føles godt, når de store børn kan kende en kontrabas fra en trækbasun og til en af koncerterne, så vi Hugo Rasmussen fyre den af på bassen, og Hjalmar udbrød: “Mor, det er ham Hugo, vi så sidste år! Han er altså bare fuld af jazz!”

Forleden aften overlod Kristian og jeg ungerne i vores supernannys varetægt og tog ud i det blå. Vi hørte en uforglemmelig koncert, og ungerne havde hygget sig helt vildt! Genial kombi ;)

Som tilgift har jazzfestivallen givet os vores helt eget husorkester, “Rockbandrock”, som består af Hjalmar på gammel rockguitar fra loftet og Hubert på hjemmekombineret trommesæt. Deres stil kan beskrives som spontan, idet de komponerer undervejs, mens de spiller og forholdsvis larmende! Jeg synes, det er både fantastisk og enormt dejligt, men jeg er ikke helt sikker på, naboerne deler min entusiasme…

For mig er sommerferie som regel noget med at være rigtig meget i Jylland og ikke særlig meget hjemme. Det er ved at være en del år siden, vi har været ude at rejse, for vi har jo de sidste 4 år enten haft familieforøgelse eller 1 årige om sommeren og derfor ikke rigtig orket noget, der involverede for meget hurlumhej. Det har passet os fint, for vi elsker egentlig at være i Danmark om sommeren.

Sidste år var vi Klitmøller i 2 uger, og dagene gik med at koordinere søvn, måltider og så ellers forsøge at nyde sommeren ind i mellem. Det var lidt heftigt med tre børn, der sov middagslur sammenlagt 5 gange i løbet af dagen og derfor sjældent var vågne på samme tid til måltiderne. I år er det helt anderledes, og det giver en masse muligheder.

I år har vi været indtil videre været hjemme på Nørrebro, og det er nyt for mig! Det er lidt en kunst at holde ferie hjemme for bunkerne af usorterede ting, rod og vasketøj, er der jo stadig… Jeg har haft en del forestillinger om, hvad vi skulle, og hvordan vi skulle bruge byen i sommerferie, men som med alle mulige andre ting stemmer fantasi og virkelighed sjældent helt overens. Jeg havde glemt lidt at tage højde for mængden af små børn i vores familie, hvilket især spiller en ret stor rolle, når vi skal ud af døren. Hvis vi skal på udflugt, der involverer madpakke, pusletaske osv. tager det mellem halvanden og to timer at komme ud af døren, fra vi har sagt go’ og til vi kommer afsted. Det kan godt være lidt frustrerende indimellem, og så er vi jo også afhængige af den der middagslur.

Den helt store forskel består nok i virkeligheden i, at jo mere ‘frihed’ vi føler, jo mere frihed ønsker vi. Mere vil som bekendt have mere… Sådan er det jo med så mange ting og altså også med sommerferien.

Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er meget nemmere nu, hvor de små er blevet to år og det korte og korrekte svar er JO! Det er da uden tvivl blevet nemmere i forhold til alt det praktiske og efterhånden, som de kan klare mange flere ting selv og så småt udskyde deres behov en (meget) lille smule. Men jeg må også erkende, at i takt med at presset er lettet lidt, så trænger frihedstrangen sig på. Igen er vi tilbage ved ‘mere vil have mere’-følelsen. Det er en kunst i familielivet, at acceptere tingenes tilstand og på en måde var det nemmere for mig, da jeg sad med to babyer i favnen og skulle få dobbeltamning til at gå op med bleskift på en to-årig og højtlæsning for en fem-årig. Dén situation levnede helt tydeligt ikke plads til andet, end at få tingene til at glide efter bedste evne, og så længe vi blev inde i boblen var det faktisk helt okay. Men nu, hvor mulighederne ligger foran os på en helt anden måde, kan det være svært at acceptere de begrænsninger, vi trods alt stadig føler. Giver det mening?

I tanken er fx en familieudflugt i Tivoli en virkelig god ide, men i praksis tager det to timer at komme ud af døren med utålmodige børn, en varm, overfyldt bustur at komme frem, og derefter venter en masse ventetid for de små, uenighed om hvad der skal prøves, plageri om alt fra bamser til candyfloss og endelig skal en eller anden nok tisse i bukserne. En potentiel konfliktfuld dag i en menneskemyldrende forlystelsespark. Men jo! Sidste år ville det have været endnu værre (vi ved det – for vi var i Legoland…) og næste år bliver det måske endnu nemmere…

Alt i alt går det godt med hjemmeferien og ungerne hygger sig helt vildt! Tivoli venter til en dag, de to små kan blive passet og vi finder i stedet på andre udflugter og projekter i gården. Vi får set en masse søde mennesker, har lavet rollespilsvåben og i dag har vi slået telt op i gården. Nogle gange skal der ikke mere til :) Vi kan dog alle mand mærke Vesterhavet trække i os og glæder os til at stikke kursen vestover i løbet af nogle dage…

Det er ferie, det er sommer og det er skønt!

IMG_3959

Hubert 4 år

IMG_3645Sommerferien banker på om lidt, og den er hjertelig velkommen!

Hele familien trænger til at glemme tiden lidt og bare huske at holde sommerferie. Vi tager en tur til Jylland i løbet af ferien, men er ellers hjemme og skal lege, nyde byen og forhåbentlig drikke kold rosé i solen. Det bliver skønt!

I morgen er det 4 år siden, Hubert ankom til verden og familien, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har allerede taget forskud på festlighederne og holdt fødselsdag for fætre, kusiner, mostre og onkler i dag. Det var som altid rigtig hyggeligt, og Hubert har med egne ord haft verdens bedste dag!

Hubert blev født en smuk sommeraften, og jeg vidste med det samme, jeg kiggede ind i hans store mørke øjne, at han skulle hedde Hubert. Uden at veksle så meget som et ord kiggede Kristian og jeg på hinanden, og jeg vidste, han tænkte det samme. Hubert kiggede lige ind i sjælen på mig, og hans øjne fortalte mig, at vi to hørte sammen – og så gik han i gang med at spise..

Det første år i Huberts liv var ren hygge! Min erfaring og hans personlighed var en virkelig god cocktail :)

Da Hubert var 13 mdr., blev jeg gravid med de to små banditter og i takt med, at jeg ret hurtigt ikke måtte løfte og var uendelig træt, steg kravene til den lille dreng. Han voksede med opgaverne og da han kort før sin 2 års fødselsdag blev storebror, var han pludselig meget stor…

Siden den dag har Hubert været ‘én af de store’ i vores familie, og derfor kommer det næsten lidt bag på mig, at han ‘kun’ bliver 4 år. På den anden side er han stadig den lille dreng, der lå i mine arme den smukke sommeraften – helt varm og næsten smeltede i et med min krop. Når han som nu ligger og sover, ruller han sig sammen, som da han var en lille baby og lukker verden ude, og lige dér ligner han sig selv fra de første minutter af sit liv. Min smukke dreng!

Fødselsdagsnostalgien rammer mig endnu en gang, og jeg vil bruge aftenen på at svælge i gamle billeder fra Huberts 4 årige liv. Min store lille dreng :)

 

 

Midsommer

IMG_1420Familielivet er virkelig dynamisk for tiden! Nogle dage byder på et væld af konflikter, tandfrembrud, jalousi og generel skrig og skrål. Andre byder på leg, grineflip, empati og hygge. Det er som om, hele børneflokken pudser følelsesregisteret af inden den forestående sommerferie. Jeg satser på, vi alle tuner ind på samme kanal, når ferien indtræffer!

Juni går omend endnu hurtigere end maj, og jeg har en følelse af, at juni er den sommerlige pendant til december mht. diverse arrangementer, samtaler, møder og alt muligt andet, der skal nås, inden hele landet går på lavt blus i nogle uger. Det er som om, citronen lige skal presses til det yderste, så man rigtig kan føle, ferien er velfortjent.

Det er nu vores 3. sommer med 4 børn, og jeg vil mene, vi er ved at have finjusteret forventningerne til begrebet ‘ferie’. Tidligere var ferie noget, jeg forbandt med en stor stak bøger, der skulle læses, strandture med indlagte blundere mellem svømmeturene, grilfester og København by night i stor stil.

Efterhånden er begrebet ‘ferie’ i mit hoved ved at nærme sig noget, der faktisk minder om virkeligheden. Noget med at servicere og være i konstant bevægelse fra 5.30-21 ca. og derefter tungt ramme en sofa eller havestol med et glas rødvin i hånden, is de fleste dage, oppusteligt vandbassin i gården (eller haven når vi er i Jylland) og følelsen af efter 4 uger at trænge til hverdag ;)

Den store forskel på tidligere tiders ferie og ‘ferie i virkeligheden’ handler om afslapning. For hvis nogen skulle være i tvivl, er det ikke specielt afslappende at holde ferie med 4 børn… Dermed ikke sagt at det ikke er både skønt og fantastisk! For det er jo det bedste i verden bare at være sammen hver dag allesammen. Og kold kaffe er faktisk lækkert om sommeren…

Indtil videre viser sommervejret sig ikke ligefrem fra sin allerbedste side, men det ændrer jo ikke på, at midsommeren er over os. Lange og lyse nætter som, efter solhverv forleden, allerede er på retur, før vi rigtig nåede at opdage dem. Det går hurtigt, året!

Eftermiddagsvejret var i dag bedre end forventet i det Københavnske, og vi puttede derfor alle ungerne i christianiacyklen og drog på jagt efter et bål og nogle hekse. Vi fandt begge dele lige rundt om hjørnet i Byoasen, som er et skønt sted i sig selv, men i dag var ud over det sædvanlige dejligt. Byoasen er et grønt område, hvor der udover masser af grønt og blomster, også er en dyrefold med både høns, kaniner, marsvin og geder, som man kan gå ind til og klappe, hjælpe med at fodre osv. Og så ligger det lige i hjertet af Nørrebro.

I dag var der bål, fællessang, hekseværksted og forskellige gode folk vi kender – idet hele taget bare rigtig skønt! Nørrebro er virkelig en landsby i byen og det er altså ret hyggeligt :)

Glædelig Sct. Hans!