Tag Archives: Nytår

Krudt og kærlighed

IMG_5632Årets sidste dag starter smukt med klar, blå himmel over København. Ungerne er i gården for at afprøve knaldperlerne til i aften, og jeg har sneget mig til  en stille stund foran skærmen.

I går aftes tog jeg en gammel tradition op, som i stearinlysets skær syntes som en virkelig god ide. Drinks afløste rødvin, og pludselig var klokken mange og en lille husmorbrandert havde indtaget min krop. Sådan en lille før-nytårsbrandert var fast del af mit nytårsritual for år tilbage, hvor vi enten holdt “nytårskur” med gode venner eller skæppede i kassen på en af byens beværtninger på årets næstsidste aften. Det føles som en meget, meget fjern fortid og det er jo egentlig også ved at være nogle år siden min familiære situation ændrede sig og dermed ændrede mine nytårstraditioner :)

I dag fortæller mit hoved mig, at ideen måske ikke var helt så god som først antaget… Godt der er mange timer til den første champagneprop skal flyve!

Mit 2015 har været dejligt, fantastisk, hårdt, lærerigt og på alle måder stået i familiens tegn. Vi har truffet gode beslutninger for familien, og det giver en god grundfølelse i kroppen. Alt i alt har det været et rigtig godt år i vores lille hjem!

Det har også været et år, hvor omverdenen i høj grad har kaldt på solidaritet og medmenneskelighed. Sådan er verden skruet sammen.

Sidste år skrev jeg om nytårsfortsættelseog jeg sætter stadig min lid til fortsættelserne af det gode fremfor de helt store nytårsfortsætter. Ikke fordi jeg ikke ønsker store fornyelser og forandringer på mange områder, men fordi jeg tror, der må være en sammenhængskraft, hvis tingene skal lykkes.

Et tilbageblik på året, der er gået fortæller om gode og dårlige oplevelser, beslutninger, vaner osv. og giver os mulighed for gennem refleksion at fortsætte det gode og bremse det dårlige. Jeg gentager mig selv fra sidste år: Vi skal i højere grad erstatte fokus på at udvikle os med en accept af, hvem vi er som mennesker og lade de gode erfaringer være fortællende for vores liv.

Nu er ungerne returneret fra gården, og de højtravende tanker må vente til en anden gang. Knaldperlerne er brugt, og kinderne er kolde og røde. Min rolige stund er nu forbi og bliver afløst af nytårsforberedseler for fuld knald! Jeg var taknemmelig for en stille stund, som gjorde godt for mit tunge hoved, men jeg er endnu mere taknemmelig for mine 4 unger, der fulde af energi og ballade løber rundt i lejligheden og larmende skaber liv og glade dage.

Jeg håber på et kærligt, solidarisk og fantastisk 2016 for min familie, mine medmennesker og for verden i det hele taget.

Rigtig godt nytår – og tak fordi I læser med :)

 

Nytårsfortsættelse

Vi er vilde med Mimbo Jimbo, som Strid har været så flink at tegne!

Vi er vilde med Mimbo Jimbo, som Strid har været så flink at tegne!

Starten på året har været en lille smule anstrengende, fordi vi har haft syge børn siden årets første dag. Det er ikke noget, jeg lader mig slå ud af, og det bliver på en eller anden måde lidt en rutine. Men stadig! Når jeg synes familiebægeret flyder over af sygdom og pylrede unger, under jeg mig selv at bruge en time på en af mine livliner til verden udenfor. Jeg lytter til eksistens på P1! Det er overkommeligt, kan kombineres i det uendelige med praktiske gøremål som opvask, vasketøj osv. Og så bliver jeg ofte klog af det. Der sker altid noget i mit hoved, når jeg hører eksistens – og det er en dejlig ting! Niveauet er tilpasset så selv husmødre (som mig) kan være med og samtidig kan filosofiinteresserede (som mig) også få noget ud af det.

Dagens udgave handlede om nytårsforsætter eller nytårsfortsættelser, som jeg altid har haft et lidt anstrengt og irriteret forhold til. Jeg har egentlig altid tænkt, at min modstand mod forsætterne bundede i, at jeg har rygrad som en regnorm, men jeg tror faktisk (også!), der er nogle andre ting på spil. Det er meget moderne hele tiden at være på vej mod at blive en bedre udgave af sig selv og fokus på udvikling er altoverskyggende. Det gør sig sådan set gældende inden for stort set alt på alle stadier i livet. Fra vi er små og helst skal lære at gå, spise osv. hurtigt, til vi som voksne konstant skal blive bedre, hurtigere, klogere osv. I kender sangen, for det er den, hele vores kultur efterhånden er bygget op omkring. Samtidig skal vi leve i nuet. Tja, der er noget, der ikke stemmer i mit hoved, men den kan vi tage en anden gang. Under alle omstændigheder er det ikke så moderne at kigge sig for meget tilbage, og det er faktisk rigtig synd!

Jeg indrømmer, at jeg er et nostalgisk menneske, jeg hænger mig i traditioner og dvæler ved gode minder. Og faktisk er jeg lige blevet bekræftet af de kloge mennesker på eksistens i, at det ikke er så skidt endda! Filosoffen Anders Fogh Jensen (som jeg altså elsker en lille smule…) har nogle rigtig fine pointer omkring, hvad han kalder nytårsfortsættelser. Han mener, at vi i højere grad bør kigge os tilbage og dvæle ved det, vi allerede gør, som fungerer! Det som gør os godt i vores liv og vi gerne vil fortsætte med. Han mener, forandringspotentialet er meget mere realistisk, når vi tager udgangspunkt i os selv, der hvor vi allerede er – og det kan jeg kun være enig med ham i. Når vi holder fast i et eller andet vi gerne vil fortsætte med, som vi synes fungerer, skaber vi også kontinuitet i vores liv i en tid, der er meget optaget af forandring. Vi skal i højere grad erstatte fokus på at udvikle os med en accept af, hvem vi er som menneske og lade de gode erfaringer være fortællende for vores liv.

Den gode mand mener også, at tilbageblikket er vigtigt, idet det lærer os om fejltagelser, som ved refleksion måske kan undgå en gentagelse, både historisk og i den enkeltes liv. He’s got a point! Vi lærer os selv bedre at kende ved at kigge på, hvem vi har været det forgangne år, og derved har vi mulighed for at erstatte den afstand, der er mellem den ‘du er’ og den ‘du gerne vil blive’, med et mindre sværmerisk og drømmende billede og derved opnå en større sammenhæng i livet.

Endelig taler han om taknemmelighed. Taknemmelighed over noget bestemt du gjorde eller noget der skete i året, der er gået. Taknemmelighed bliver nemt et lidt gammeldags og nærmest religiøst begreb at forholde sig til, men faktisk er taknemmelighed i mine øjne essentielt i den historie vi hele tiden skaber med vores liv. Det er et ydmygt begreb, hvoraf det småreligiøse islæt kommer, men jeg tror på, at denne ydmyghed er vigtig for vores forhold til både os selv og verden.

Det er godt nok kloge tanker på en mandag midt i bunkerne af vasketøj. Selvfølgelig skal vi forandre os som mennesker – det er klart! Men vi skal da også holde fast i os selv og glædes over, hvem vi er, og hvad vi kan! Vi kan godt klappe os selv på skuldrene samtidig med, at vi stiler højere, og vi kan godt lære af vores erfaringer samtidig med, at vi føler taknemmelighed over de gode ting, der allerede er i vores liv.

Det var lige lidt mandagstanker fra mig (og lidt fra Anders…).

Næsen mod ruden

IMG_2163Det nye år er igang, og indtil videre har det ikke adskildt sig væsentligt fra det foregående. Bortset fra nogle selvforskyldte, lede tømmermænd i går. Vores nytårsaften var skøn! Vi fejrede den hos vores søde venner, hvor både børn og voksne var i godt selskab. Der var lækker mad, god vin, krudt, dronning og bobler. Alt hvad der hører sig til. Det er efterhånden ikke så tit, vi fylder christianiacyklen med weekendsenge og højstole og putter ungerne ude. Det var noget, vi praktiserede en del, før de to små blev føjet til flokken. Nu er det ganske enkelt lidt for besværligt. Det er noget, jeg savner rigtig meget, men har lært at affinde mig med. Når vi en gang i mellem gør det, kræver det ekstra kræfter både før, under og efter, og de ekstra kræfter hænger ikke på træerne, men er nogle, vi må økonomisere med for at få alt til at gå op herhjemme. Forleden aften gik alt heldigvis som smurt! Glade børn der sov, som de skulle efter en dejlig aften. Drinks afløste nytårschampagnen, og natten varede til næste morgen. Det var fantastisk!

Knap så skøn var den første dag i det nye år! Det er unødvendigt at uddybe, men mit hoved bar præg af, at det var første nytårsaften i 4 år, jeg ikke var gravid eller ammende. Sådan en dag som i går er 4 børn virkelig mange, skulle jeg hilse at sige. Jeg overlevede med stærk assistance fra vennerne på ramasjang (og prisværdig indsats fra Kristian) og så med længsel frem til at kaste mit tunge hoved ned i hovedpuden, da der langt om længe blev ro i lejeren hen ad aftenen. Ca. 10 min gik der fra sidste barn faldt i søvn og til Helga Marie vågnede med feber og Bertil vågnede og skreg af noget, der lignede og lød som mave- eller tandsmerter. For filan da unger! Det er som om, vores børn altid bliver syge, når vi arme forældre er allermest udkørte… Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg skriver om det her, for det er egentlig ikke ret interessant. Måske bare fordi jeg blev lidt bitter! Det er som om, der er sket et perspektivskifte hos mig omkring det at have syge børn. Da Hjalmar var lille, gik jeg helt ned af bekymring, når han hostede lidt. Jeg synes, det var synd for ham og jeg sad troligt vagt ved hans side, mens jeg googlede efter løsninger, ringede til min erfarne søster eller vagtlægen. Nu er det mest af alt et irritationsmoment, når børnene er syge. Jeg ved godt, det er strengt og selvfølglig er det synd for dem, men det er også lidt synd for mor! Det var et sidespor… I dag har vi ryddet op og vasket tøj… og det er stort set, hvad det nye år har budt på indtil videre. Det kan kun gå i den rigtige retning og blive mere eksotisk herfra.

Det, jeg egentlig vil skrive om, er nytårskrudt. Ikke fordi jeg er særlig vild med krudt, men fordi det de sidste år qua mit moderskab har fyldt meget i min nytårsbevidsthed. Hjalmar har alle dage været temmelig lydfølsom, og nytårskrudt har været et stort issue for ham. Han er mildIMG_2160est talt bange for skidtet. Han har ofte tilbragt den glamourøse aften med hørebøffer og på skødet af Kristian eller mig. Sidste år tegnede han en tegning til sin store fætter, der har fødselsdag nytårsaften, hvor hans to store fætre fyrede raketter af i haven og alle de små kusiner og fætre sad i vinduerne og kiggede ud. På tegningen i år havde han tegnet sig selv udenfor sammen med de store… Og da aftenen oprandt og vi skulle ud at fyre børnekrudt og et par raketter af, overvandt han til sidst sin frygt og kom med ud på trappestenen et par minutter. Det var sejt, synes jeg! Senere var han helt stor i slaget og lavede en ‘krudtbutik’ sammen med sin ven, hvor de solgte store gigaraketter og hekseskrig, som han kalder dem. Selvom han kun lige stak næsen forsigtigt frem, havde hele krudt-delen af nytåret en stor betydning og jeg tror, det lagrer sig på en anden måde i hans bevidsthed end virkelighedens sandfærdige billede viste – hvis et sådan altså findes. Det er fantastisk at se de små sejre og mærke, hvordan de giver et lille boost til selvtilliden. Og det er sjovt at opleve min egen barndom gennem mine børn! For 25 år siden var det jo mig selv, der tryggede næsen flad mod ruden indefra varmen, mens raketterne oplyste nattehimmelen.