Tag Archives: Legeplads

Sol og skolestart

IMG_4239Tænk at ligge på et tæppe i solen og nyde livet i Kgs. Have, mens Bertil og Helga Marie sødt sover middagslur i skyggen under et træ. Det er vist unødvendigt at fortælle, at jeg er godt tilfreds med mit nye arbejdsliv på en dag som denne! Stille og rolig morgen derhjemme, leg på legepladsen i Kgs. Have og frokost i det grønne. Senere skal vi se Marionetteaterets forestilling ‘Lille Pip’ sammen med min veninde og hendes to børn. Alt i alt en ret skøn arbejdsdag :)

Ugen, der nu snart er slut, er gået hurtigt! Hjalmar startede i 1. klasse i mandags, med alt hvad det indebærer af nye lærere, nye fag og nye krav…
Kristian og jeg (og Bertil og Helga Marie) fulgte ham i skole den første dag, og da vi stod dér skulder ved skulder og smilede sammen med de andre forældre rundt om i det lille old school københavner klasselokale, (bygget til en skoleform, der herskede i fordums tid), kunne jeg mærke, at det faktisk er noget ret særligt at starte i 1. klasse. Selvfølgelig var det sidste år, at han sådan rigtig begyndte i skole med flagallé og balloner og hele pivtøjet, men alligevel er det i år skolelivet for alvor går løs. Lærerne var rigtig søde, klasselokalet hyggeligt og kammeraterne lige så skønne som sidste år, så mavefornemmelsen var god, mens jeg nostalgisk stod og kiggede på min store dreng.

Da jeg selv startede i 1. klasse tilbage i 1987, var det på en lille landsbyskole med lige under 100 elever. Vi var 6 elever i min klasse og havde, så vidt jeg husker fri til middag alle dage. Alle elever sang morgensang sammen hver morgen, og vi gik i hjemmesyet joggingtøj. Min far var lærer på skolen, og jeg kendte derfor de fleste af lærerne på forhånd. Det var på alle måder en tryg og stille og rolig start på et langt uddannelsesliv. Selvom det er ved at være nogle år siden, kan jeg alligevel godt huske, hvordan sommerfuglene fløj rundt i maven på mig og hvordan følelsen af at gå ind i et ukendt land sad i kroppen.

Hjalmars skolestart på en stor storbyskole med en lille skolegård i hjertet af Nørrebro er på alle måder forskellig fra min egen skolestart, men den er fuldstændig lige så tryg for både Hjalmar og for mig. Sommerfuglene i maven første skoledag er nok nogenlunde de samme som dengang…

Jeg er spændt på at lægge barn til “den nye” folkeskole, og jeg vil ikke lyve om min skepsis i forhold til den omstridte reform, men jeg glæder mig til forhåbentlig(!) at blive positivt overrasket over, hvordan de mange krav og de lange dage skal løbe af stablen…

Hjalmar fortæller ivrigt om skolen, og han har haft en fantastisk første uge – og det er jo uden tvivl det vigtigste!

….

Det er nogle timer siden, jeg lå i solen og startede mit lille indlæg, men jeg må lige komme med en anbefaling af “Lille Pip”. Det lille halvtimes dukketeaterstykke var rigtig fint og både mine to 2 årige og min venindes snart 3 og 5 årige var opslugte! De spiller de fleste dage ,og det er for free ;) Så hvis du befinder dig i hovedstadsområdet, kan jeg virkelig anbefale, at du tager familien under armen og sætter kursen mod Kgs. Have.

Gøgl og tålmodighed

Det er fredag, og weekenden banker på. Første arbejdsuge efter ferien lakker mod enden :)

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt at komme igang med hverdagen igen efter en ferie – og især efter en dejlig lang sommerferie. Heldigvis har vores uge været på lavt blus med korte dage og rolige morgener. Det hjælper en hel del på morgentravlheden, at halvdelen af os ikke er afhængige af uret og kan gribe dagen i vores eget tempo. At de to små eventyrlystne unger så kradser på hoveddøren allerede ved 8 tiden, betyder, at vi, så vidt jeg kan regne ud, kan nå at se ca. alle Københavnske legepladser, inden efteråret sæter ind.

Hjemmelivet er rigtig hyggeligt men altså (som forventet) ikke nogen loppetjans! Det kræver rigtig, rigtig meget tålmodighed at “gå ned i tempo” og acceptere, at det er okay at bruge 20 min på at gå ned af trappen, fordi vi liige skal undersøge et eller andet eller diskutere, hvorvidt man skal holde fast i gelænderet eller ej. Og så vil de to små rødder alting selv i øjeblikket, og de besidder begge et ihærdigt gåpåmod, hvilket jo er skønt, men også nogle gange kræver virkelig meget tid. En anden udfordring er, at børn på 2 år benytter sig af utrolig mange gentagelser, når de taler (eller øver sig i at tale), og når man for 17 gang skal bekræfte “ja, sikke en stor hund”, så kan man godt blive lidt træt og tænke tilbage på fordums specialetid, hvor lixtallet var noget højere end i “Kaj-” og “Lottebøgerne”, og samtalerne over frokosten havde en lidt mere intellektuel karakter end “nej, leverpostejen skal ikke smøres op i håret” eller lignende.

Men men men! Vi har været ude at nyde det fantastiske sommervejr alle formiddage i denne uge, og når man sidder dér i solen og kigger på de to rødder, der løber rundt og griner og hygger sig, så glemmer man hurtigt, at det tog en evighed at komme ud af døren. Hver ting til sin tid…

Hjemmelivet er vel nærmest den ultimative mindfullnessøvelse :)

I formiddag var vi til et ganske gratis og rigtig fint gøglerarrangement på en lokal legeplads, og som den landsby Nørrebro jo er, ville skæbnen, at vi rendte ind i Hubert med tilhørende børnehave. Det var hyggeligt, og jeg kunne med det samme se, at vi måtte snuppe ham med hjem, hvis ikke seancen skulle opløses i tårer. Vi cyklede alle 4 på Assistenskirkegården og spiste madpakker,og jeg tænkte, at det da egentlig var en helt okay arbejdsuge!

IMG_4197

På gyngende grund

IMG_1651

Elsker gynger med plads til to!

Blot en lille anekdote fra legepladsen:

Noget af det værste ved legepladser er køen til babygyngerne. At stå i kø med 1-2 årige der på ingen måde har lært at behovsudsætte og vente på det bliver deres tur. Det er jo nærmest tortur! Jeg stod i kø med Helga Marie og Bertil til de eftertragtede gynger sammen med en kødrand af forventningsfulde unger og utålmodige forældre. På den ene af de to gynger gyngede et lille barn, der var svært begejstret! Hun beslaglagde plastiksædet i 40 lange minutter, mens den anden gynge skiftede passagerer hvert 7 min. ca. På et tidspunkt kom barnets bedstemor hen og sagde lidt forsigtigt til, hvad jeg formoder, var hendes datter, (altså moren til det gyngende barn), at ‘der vist også er andre, der gerne vil prøve gyngen…’

Tja.. det er sku godt set! Vi står efterhånden i en kø, der kræver direktion af hjemmeværnsfolk og skuler med vrede øjne, mens vi prøver at bestikke ungerne med smartphones og kiks for at slå ventetiden ihjel. Moren svarer så, at hun altså har prøvet at tage pigebarnet ned af gyngen, ‘men hun bliver bare SÅ sur!’ Altså barnet. Hvad sker der lige søster lystig! Hvor er din solidaritet!? Vi står som sild i en tønde, med hylende børn der f**king vil gynge NU! – efter at have ventet i 40 min! Vores børn er også pænt gale i skralden efterhånden!

Men hendes lille pus vil altså ikke ned fra gyngen… Hvor er det synd! Måske man kunne opsætte en privat gynge til det forkælede barn på den offentlige legeplads… Måske med varme i sædet til de kolde måneder?

Da det endelig blev vores tur, dukkde den klassiske tvillinge-gynge problematik op… Tæller de overhovedet for to individer i en gyngekø? Jeg var selv blevet træt og i dårligt humør, så de fik ca. halvandet minut hver, og så skred vi hjem. De andre i køen skulle jo også nå at prøve før mørkets frembrud. Det var lettere, da de var mindre og kunne mases ned i gyngen sammen, men det løb er kørt. Jeg fortryder bittert, at jeg ikke konfronterede den gyngeglade unges mor, for det er da langt ude! Men det kræver altså lidt overskud at gå ind i en diskussion med en mor, der lader sit lille barn sætte dagsordenen for en hel legeplads. Jeg orkede det ganske enkelt ikke… Men helle for ikke at få den stakkels lille prinsesse som svigerdatter om 20 år!

Min lille anekdote bidrager ikke positivt til mit forhold til legepladser… Min skepsis lever stadig!

 

Plads til leg

IMG_1551Hvis der er noget, der ikke begejstrer mig synderligt, er det legepladser! Jeg synes mildest talt, der er noget misvisende i navnet, fordi leg i mit hoved har en stærkere tilknytning til begrebet kreativitet og spontanitet, end der er mulighed for på en legeplads. Det er fint nok med en gyngetur, rutschebane og klatrestativer. Det kan være en måde at lufte ungerne på og få sig en café latte eller udsætte ulvetimen en halv time, men leg vil jeg ikke kalde de fleste af de aktiviteter, der foregår på legepladserne.

I sig selv er hele præmissen hverken særlig kreativ eller spontan. Bare det faktum, at det på forhånd er bestemt, at ‘om lidt skal vi lege’ er kunstig. Stemningen sådan et sted tiltaler mig heller ikke voldsomt. Jeg får altid lidt dårlig samvittighed over, at jeg selv keder mig bravt, når jeg nu har planlagt tid til at “lege” med ungerne. Jeg står dér sammen med de andre forældre, der gabende kigger på uret eller sniger sig til at tjekke facebook. I bedste (eller måske i virkeligheden værste!) fald står vi forældre og kigger på børnenes leg og kommer med tilråb som: “Pas nu på!”, “ej, nu er det vist X’s tur til at prøve…”. Det har ikke meget med leg at gøre…!

I går var jeg til forældremøde i vuggestuen, hvor vi snakkede om kreativitet og innovation. Jeg gik som altid derfra beriget med en masse gode følelser og refleksioner. Jeg kan virkelig godt forstå, Bertil og Helga Marie står med flyverdragterne i hænderne og skraber på hoveddøren 6.30 hver morgen. Jeg elsker også dét sted. Det er sjovt at have “været med” i 6 år i den samme institution og fulgt udviklingen fra fantastisk til endnu mere fantastisk! Jeg blev så glad for at høre deres tanker til mødet, og jeg er meget enig i langt de fleste af dem. Dén vuggestue har ikke brug for designlegepladser og unika legeredskaber til 100.000, men synes, det er meget sjovere at bygge op og rive ned i takt med børnenes og de ansattes gode ideer. Finder et barn på en skovtur en god vipperod, tager de den med hjem og bruger den på legepladsen indtil en ny idé overtager. Under et projektarbejde med ‘de tre bukkebruse’ byggede de en bro af nogle genbrugsplanker og da de gerne ville have musik og lys i det hjemmebyggede legehus, trak de da bare noget el. Nu strømmer der ofte klassisk musik ud af det lille oplyste hus. Ret hyggeligt!

Legepladsen bliver ligesom resten af huset ikke betragtet som en statisk størrelse men netop som en dynamisk legeplads, hvor der er plads til spontane, kreative ideer og leg. Faktisk kalder de legepladsen for haven, og det passer også bedre til den hyggelige grønne oase, det er med bærplanter, vindruer, blomster og små huler i buskene.

Der knytter sig en lille sød historie til projektet om bukke-bruserne, som fortæller en del om kreativitet og leg i min verden. For nylig var vi sammen med en af Huberts gamle vuggestuevenner, og de gik straks i gang med at lege. Det er tydeligt, at de kender hinanden rigtig godt, selvom de har gået i hver deres børnehave siden april og ikke ses så tit. Efter et stykke tid gik det op for mig, at de legede de tre bukkebruse. En leg der udspringer af vuggestueprojektet forrige sommer, men som har gjort dybt indtryk, fordi pædagogerne satte gang i en inspiration og underbyggede børnenes ideer og leg – og som altså har manifesteret sig i de to drenge.

Essensen i vuggestuens måde at arbejde på er (udover et kæmpe nærvær og stor respekt for det enkelte barn), at de har visioner og planlægger spændende ting for børnene, men de er samtidig super opmærksomme på børnene og lader deres verden være udgangspunktet for aktiviteterne. Har pædagogerne fx planlagt, at der skal plantes solsikker, tilpasser de planen, hvis børnene nu er mere optagede af at hælde med vandkanden. Så bliver planteprojektet til et vandprojekt, hvor de fx hælder, plasker, mærker på varmt og koldt vand, laver mudder, lader det “regne”, mens børnene sidder under en paraply osv.

Det er ret inspirerende at prøve at tænke ud fra det mere spontane og kreative, der optager børnene lige nu og være lidt mere åben for at ændre i planlægningen. Det kan jeg godt lære noget af. Måske slipper man så også for nogle af legepladsturene… Motiverende!

Desværre deler Hjalmar og Hubert ikke på samme måde min skepsis overfor legepladser, hvilket betyder, at jeg nok ikke har drukket min sidste latte fra “kaffeknallerten”. Godt jeg i det mindste elsker kaffe! Så har jeg da noget at skylle idealerne ned med…