Tag Archives: Kage

Endnu et lys i kagen

IMG_6763

Fødselsdagsugen drøner afsted, og i går var hele 0. klasse på besøg. Det var virkelig hyggeligt, og dagen var rigtig god! Søde børn og søde sager… Hjalmar ville gerne have en fodboldkage, og det var et bageprojekt, der passede perfekt til mine kunstneriske køkkenudfoldelser. Nemt og enkelt!

Med udsigt til 20 børn i lejligheden havde jeg forberedt mig på lidt af et kaos, men det gik simpelthen så fint. Jeg kan blive helt varm om hjertet, når en flok unger bare hygger sig og leger sammen. Man kan dog godt se, at der har været børnefødselsdag i lejligheden og jeg kommer nok ikke uden om, at dagens aktiviteter kommer til at indbefatte en støvsuger og en gulvklud (igen…).

Vi har nu afholdt 2 x familiefødselsdag og 1 x børnefødselsdag i denne uge, og i eftermiddag venter det sidste lille pip af en fejring. Det har været en god og travl(!) uge. Jeg elsker fødselsdage, og jeg synes, det er en god ting at fejre! Jeg elsker at finde vores fine stofflag frem, som min mor har broderet dato på og givet til hvert af vores børn, da de blev født. Jeg elsker, at vi vækker fødselaren med morgensang og gaver. At vi samler familie og venner til kage og hygge og at der hvert år bliver et lys mere i kagen.

Ind i mellem alt fødselsdagshalløjet har jeg tænkt tilbage på de sidste 7 år. Der er sket så vanvittig meget på de år! Når jeg ser på Hjalmar i dag, er det som om, jeg ser lige ind i øjnene på den lille baby, der ændrede mit liv med sin ankomst for 7 år siden. Det er fascinerende! Men i de samme øjne ser jeg også en stor dreng i konstant forandring. Jeg glæder mig så meget over at kende ham, og jeg glæder mig virkelig meget til også at kende ham i fremtiden.

Som sendt fra himlen – eller nærmere betegnet instagram… – tak Tora :) kom dette citat fra Astrid Lindgrens biografi til mig og ramte lige ind i fødseldagstankerne. Det er meget smukt.

“Dine børn er ikke dine børn.

De er sønner og døtre af livet selv.

De kommer gennem dig, men ikke fra dig,

og skønt de er hos dig

så tilhører de dig ikke.

Du skal give dem din kærlighed

men ikke dine tanker,

for dine børn har deres egne tanker.

 

Du skal huse deres kroppe

men ikke deres sjæle

thi deres sjæle dvæler i morgendagens hus

som du ikke kan besøge

end ikke i dine drømme.

Du kan forsøge at ligne dem

men forsøg ikke at få dem til at ligne dig,

thi livet går aldrig baglæns

og hviler aldrig I det forgangne.”

 

IMG_2298IMG_2293

 

 

 

Juleminder

IMG_1907Hvis der er noget, der pusher min julestemning, er det duften af hyacinter. Jeg tror, det er fordi, duften minder mig om julen i mit barndomshjem – og det er dejlige minder!

Jeg kan huske hyacintvaserne stå i vindueskarmene med løg iklædt foldede papirhætter i ugevis, og så var det bare at vente på, de skulle spire og en dag springe ud som smukke duftende blomster, der varslede jul. Senere, da jeg var flyttet hjemmefra, var det først, når duften slog mig i møde, idet jeg trådte ind i mine forældres hus, at julestemningen var helt på plads. Det var som regel først et par dage før jul, når et overfyldt juletog havde fragtet mig til den Jydske hede fra hovedstaden.

Nu er jeg jo så heldig at have min egen skønne familie, og jeg kan mærke, at nogle af juletraditionerne er vigtige for mig at give videre til mine egne børn. Fx duften af hyacinter!

Og småkagebagning! I går bagte vi 13 plader vaniljekranse og peberkager… Det var lidt af en bedrift med 6 hjælpende børn. Dvs. Bertil og Helga Marie hjalp faktisk kun med at spise de små lune trofæer. Vi fik bageassistance af min søster og hendes familie, og der blev rullet, æltet og ikke mindst drejet på den gamle kødhakker med håndsving, da vaniljekransene skulle formes.

Engagementet var (som forventet!) ralativ kortvarigt hos børnene i forhold til, hvor besværligt det egentlig er at lave dej, bage, assistere de små utålmodige sjæle og ikke mindst gøre rent efter hele svineriet!, men alligevel synes jeg, det er besværet værd. Det kan godt være, de små spillopper kun er med en halv times tid, men jeg tror, det er en halv time, de husker. Især når den bliver gentaget år efter år. Egentlig kan man jo købe ganske glimrende kager hos bagerne (hvilket vi også praktiserer i stor stil), men der er noget fint i at stå med den fedtede dej mellem hænderne, forme, udstikke og langsomt mærke de krydrede dufte sprede sig i luften. Og ikke mindst er det skønt at spise sig en kvalme til i ‘smagsprøver’.

Jeg er ret old school, når det kommer til juletraditioner. Det er jo netop noget af det, jeg selv elsker ved julen – at mange ting bare er, som de er. Der kræves ikke så meget af én. Man kan trygt læne sig op af ‘plejer’ og bare være. Det skaber minder og tryghed.

Selvfølgelig ændres traditionerne og nogle forsvinder, mens nye opstår. Det skal der være plads til. Men for mig er traditioner en vigtig del af julen. Det er på en måde hér, man lige mærker historien i kroppen og sender tanker, der rækker både tilbage og frem.

 

 

Kreakage

Jeg havde selvfølgelig meldt mig på kagetjansen til 0. klasses halloweenfest i fredags, fordi det var “den nemme” tjans og fordi jeg kunne forberede og være i god tid. Tidsfaktoren er altid vigtig at medregne, når man har 4 børn!

Jeg havde sat kage-overliggeren lidt højt og tænkt, at jeg ville lave en rigtig flot og kreativ kage. (Hvorfor ser det SÅ nemt ud, når andre gør det!). Jeg fik næsten skabt en form for kage-præstationsangst for mig selv, og mine overvejelser om kagen spændte ben for processen, så jeg helt glemte tidsfaktoren.

Aftenen før kom jeg til at sidde og drikke rødvin hos en veninde i stedet for at iføre mig forklædet. Lidt dumt og meget typisk mig! Heldigvis var jeg landet hos min meget kreative veninde! Hun tegnede lige en oversize edderkop, som jeg kunne klippe ud og bruge som skabelon. At jeg så ikke er en logikkens mester skal ikke være nogen hemmelighed. Meningen var, at vi skulle fremstille en skabelon med et hul formet som en edderkop, som jeg kunne holde hen over kagen og drysse lakridskrymmel ned gennem. Smart!

Jeg gik selvfølgelig i gang med at klippe edderkoppen ud (!) – og ikke klippe hullet ud, som det var meningen. Ikke så smart! Havde altså ikke drukket SÅ meget rødvin, men min hjerne tænker åbenbart børnelogisk nogle gange. Efter en halv rulle tape og lidt assistance fra førnævnte veninde fik jeg lappet formen sammen og kunne fragte den hjem gennem Nørrebros dunkle gader. Det lignede mest af alt noget de små havde kreeret i vuggestuen, men jeg var fuld af tiltro til projektet!foto

Resultatet blev overraskende godt! Og nemt! (Hvis man altså ser bort fra det med klipningen..). Jeg er vild med nemme løsninger, der ser super godt ud. Det skal man ikke kimse af, når tiden er knap og der sidder et barn fast i hvert bukseben samtidig med, at man desperat forsøger at afkøle kage på rekordtid (tyve min. i fest-takeoff), røre glasur og holde form/drysse lakridskrymmel på en gang. Godt jeg har hele to hænder!