Tag Archives: Fødselsdag

Frisk luft, feber og fødselsdagsfejring

IMG_6194Frisk havluft og feber præger denne ferie og selvom vi godt kunne undvære host, snot og feber nyder vi det alligevel i fulde drag!

I går fyldte min Bedstemor 91 år. Det er ikke til at forstå, for hun holder sig godt, er altid flot og velklædt, er stadig sådan en Bedstemor, der altid lige har bagt en kringle. Og så strikker hun! Hun har strikket, siden hun var 4 år, og hun har stadig de små rundede strikkepinde liggende i skuffen. Dengang strikkede hun tøj til sine små søskende, og gennem tiden har hun strikket tøj til hele vores store familie. I min barndom gik jeg altid i Bedstemors hjemmestrikkede trøjer, og det gør jeg stadigvæk – ligesom mine egne børn nu gør. Det er en vidunderlig ting, som jeg sætter virkelig stor pris på!

Det er ikke til at forstå, at min Bedstemor har levet i 91 år. Verden er en anden nu end dengang, og det er næsten ubegribeligt at tænke på alt det, hun har oplevet gennem sit liv. Jeg beundrer hende for stadig at følge med, og jeg håber, hun holder sig rask og frisk længe endnu!

I går fejrede vi hende, og selvom vi har været ramt af høj feber nonstop siden feriens begyndelse, var alle mand kølet ned til normaltemperatur netop i går. Heldigt!

Hip hip hurra for min Bedstemor!

 

 

Lykke…

IMG_5916Weekenden går på hæld, og jeg er landet tungt i sofaen.

Fødselsdagsfest med overnatning for 8 energiske børn, stumperne af de trætte unger, der skulle samles op i dag og stryges umanerligt varsomt med hårene samtidig med, at både vaskemaskinen og opvaskemaskinen krævede særlig opmærksomhed, et stoppet afløb bedst som hele familien seriøst trængte til et aftenbad og et par halvsløje unger med snot og hoste, som krydderi på hele herligheden. Dette er blot nogle af de ting, jeg kan mærke sporene efter i min krop, mens vinen (ja, et enkelt glas var ganske enkelt nødvendigt!) doper mig langsomt.

Det er skønt at holde weekend! Men lur mig om jeg ikke også kommer til at nyde mandagens stilhed med mine to små hjemmeunger i ro og mag…

Når jeg ser hen over min småberusede, lammende træthed, så føler jeg mig mest af alt bare ubeskrivelig heldig og lykkelig! Tænk engang, at vi har en hel flok af fætre og kusiner, der har lyst til at komme og tilbringe deres lørdag aften sammen med os. Det er altså helt fantastisk! :)

 

 

 

Hurra for min store dreng!

IMG_5882I går blev Hjalmar 8 år, og jeg synes, det er helt vildt!

Min dejlige, smukke, vidunderlige førstefødte, der for 8 år siden vendte op og ned på min verden og berigede mit liv i så høj en grad, at jeg ikke troede, det var muligt.

8 år er virkelig lang tid, og jeg fatter det slet ikke!

Hjalmar blev fejret af alle sine bedsteforældre, der havde taget turen fra vest – og os selv selvfølgelig. Vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag med kagemand, sang, gaver og alt hvad, der hører sig en rigtig fødselsdag til hjemme hos os. Det var stille og roligt – og det var en dejlig dag!

I mandags holdt vi klassefødselsdag, og det var knap så stille og roligt – men meget, meget hyggeligt! Det er ærlig talt en kaotisk omgang at holde børnefødselsdag en våd januardag i en lejlighed med verdens mindste entré, men det gik upåklageligt og selvom det ringede for mine øre resten af aftenen, så er det altså virkelig fedt at holde børnefødselsdag! Det er sjovt at se børnene sammen på en anden måde og i nogle andre rammer, end vi ellers ser. De var så søde mod hinanden og gode til at lege sammen, og det var rigtig skønt at se.

Fødselsdagsforventnignerne er nu indfriet, gæsterne kørt mod moderlandet igen, og de sidste kagerester er jeg ved at konsumere i sofaen i skrivende stund.

Et øjebliks stilhed før vi genoptager fejringen på lørdag, hvor vi holder fætter/kusine-fødselsdag. Uden de voksne. Hjalmar glæder sig helt vildt, og det bliver med garanti en fest!

 

 

 

Fødselsdag!

ASAE3660I dag er det lige præcis et år siden, jeg startede bloggen her, og det er faktisk ikke til at forstå!

Når jeg klikker tilbage og læser, hvad jeg skrev for et år siden, føles det som om, det var i forgårs. Men når jeg tænker over alle de ting, der er sket, alle de overvejelser om stort og småt jeg har været igennem og ikke mindst, når jeg ser på mine unger, kan jeg godt se, at der er sket en del!

I starten skrev jeg oftere end nu – nu synes jeg ofte, at tiden er knap.

For et år siden gik alle børn i institution og jeg skulle finde job efter 2 barsler næsten oven i hinanden. Det var ikke helt nemt at finde hverken drømmejobbet eller bare et job i det hele taget – og slet ikke et, der kunne forenes med et familieliv med fire relativt små børn. Selvom jeg også dengang var presset på tid, havde jeg alligevel nogle timer i løbet af dagen, hvor jeg var alene, og hvor jeg kunne skrive blog ind imellem ansøgningerne.

Jeg trængte til at bruge koncentreret tid på noget, der ikke omhandlede vasketøj eller jobsøgning. Og jeg trængte til at tænke lidt ud gennem hænderne efter et halvandet år, der stort set ikke efterlod tid til at tænke sammenhængende tanker overhovedet. Sådan føltes det i hvert fald nogle gange.

Jeg er uden nogen tvivl både lykkelig og stolt over min flok, men det første halvandet års tid var altså virkelig hårdt arbejde kvitteret med minus søvn. Sådan er det, når man har 3 børn under to år.

Derfor startede jeg bloggen! Fordi efteråret ruskede udenfor, fordi jeg ikke havde børn hængende i skørterne konstant, fordi jeg alligevel brugte timer foran en computer, og fordi jeg skulle øve mig i at tænke sammenhængende igen :)

Min hverdag ser anderledes ud nu, og selvom det stadig er hårdt arbejde med fire børn indimellem, er hverdagen mindre presset på nogle områder. Men timerne hvor jeg sidder foran computeren er færre og ungerne er også kommet tilbage i skørterne igen. Derfor er der ikke helt så meget blogtid i overskud.

Jeg kan godt savne alenetiden lidt, men samtidig nyder jeg i fulde drag at være mere sammen med de små. Jeg nyder også, at jeg om eftermiddagen kan vende opmærksomheden mere mod de to store, uden de små føler sig overset. Selvfølgelig skal der stadig prioriteres, men det er blevet nemmere at nå rundt om hele flokken.

Dagen i dag har været både smuk og hård – men også hyggelig. I eftermiddags lavede jeg mumielanterner med nogle af børnene efter inspiration hos My:minMy. Jeg er fan af små nemme projekter som både små og store kan være med til.

Lige nu fejrer jeg blog-fødselsdag i sofaen, mens Kristian er i køkkenet, der sejler efter dagens strabasser og ungerne snorker om kap i “sovesalen” ved siden af. Det er ret hyggeligt med fællesværelset, selvom jeg godt kan savne de små snorketræer lidt ved min side om natten. Jeg har jo trods alt haft mindst et barn i soveværelset næsten på non stop i snart 8 år. Heldigvis kommer der af og til en lille troldeunge listende i løbet af natten. Men fællesværelset er en ubetinget succes og ungerne elsker det! Indtil videre…

Egentlig har jeg ikke det store på hjertet i dag, for trætheden lammer både min krop og min hjerne, men jeg ville da lige kippe med flaget på bloggens 1 årsdag.

 

 

Hubert 4 år

IMG_3645Sommerferien banker på om lidt, og den er hjertelig velkommen!

Hele familien trænger til at glemme tiden lidt og bare huske at holde sommerferie. Vi tager en tur til Jylland i løbet af ferien, men er ellers hjemme og skal lege, nyde byen og forhåbentlig drikke kold rosé i solen. Det bliver skønt!

I morgen er det 4 år siden, Hubert ankom til verden og familien, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har allerede taget forskud på festlighederne og holdt fødselsdag for fætre, kusiner, mostre og onkler i dag. Det var som altid rigtig hyggeligt, og Hubert har med egne ord haft verdens bedste dag!

Hubert blev født en smuk sommeraften, og jeg vidste med det samme, jeg kiggede ind i hans store mørke øjne, at han skulle hedde Hubert. Uden at veksle så meget som et ord kiggede Kristian og jeg på hinanden, og jeg vidste, han tænkte det samme. Hubert kiggede lige ind i sjælen på mig, og hans øjne fortalte mig, at vi to hørte sammen – og så gik han i gang med at spise..

Det første år i Huberts liv var ren hygge! Min erfaring og hans personlighed var en virkelig god cocktail :)

Da Hubert var 13 mdr., blev jeg gravid med de to små banditter og i takt med, at jeg ret hurtigt ikke måtte løfte og var uendelig træt, steg kravene til den lille dreng. Han voksede med opgaverne og da han kort før sin 2 års fødselsdag blev storebror, var han pludselig meget stor…

Siden den dag har Hubert været ‘én af de store’ i vores familie, og derfor kommer det næsten lidt bag på mig, at han ‘kun’ bliver 4 år. På den anden side er han stadig den lille dreng, der lå i mine arme den smukke sommeraften – helt varm og næsten smeltede i et med min krop. Når han som nu ligger og sover, ruller han sig sammen, som da han var en lille baby og lukker verden ude, og lige dér ligner han sig selv fra de første minutter af sit liv. Min smukke dreng!

Fødselsdagsnostalgien rammer mig endnu en gang, og jeg vil bruge aftenen på at svælge i gamle billeder fra Huberts 4 årige liv. Min store lille dreng :)