Tag Archives: Fest

Frisk luft, feber og fødselsdagsfejring

IMG_6194Frisk havluft og feber præger denne ferie og selvom vi godt kunne undvære host, snot og feber nyder vi det alligevel i fulde drag!

I går fyldte min Bedstemor 91 år. Det er ikke til at forstå, for hun holder sig godt, er altid flot og velklædt, er stadig sådan en Bedstemor, der altid lige har bagt en kringle. Og så strikker hun! Hun har strikket, siden hun var 4 år, og hun har stadig de små rundede strikkepinde liggende i skuffen. Dengang strikkede hun tøj til sine små søskende, og gennem tiden har hun strikket tøj til hele vores store familie. I min barndom gik jeg altid i Bedstemors hjemmestrikkede trøjer, og det gør jeg stadigvæk – ligesom mine egne børn nu gør. Det er en vidunderlig ting, som jeg sætter virkelig stor pris på!

Det er ikke til at forstå, at min Bedstemor har levet i 91 år. Verden er en anden nu end dengang, og det er næsten ubegribeligt at tænke på alt det, hun har oplevet gennem sit liv. Jeg beundrer hende for stadig at følge med, og jeg håber, hun holder sig rask og frisk længe endnu!

I går fejrede vi hende, og selvom vi har været ramt af høj feber nonstop siden feriens begyndelse, var alle mand kølet ned til normaltemperatur netop i går. Heldigt!

Hip hip hurra for min Bedstemor!

 

 

Fastelavn

IMG_6021Fastelavnsfeberen raser denne weekend, og i går var vi hele familien til fastelavnsfest. Efter en dejlig dag med tøndeslagning, fest og masser af fastelavnsboller var det 4 glade unger, der indtog aftenmaden i fuld udklædning – og med en enkelt kattekongekrone på toppen!

Med 4 børn i puljen er chancen jo ret stor for at få en kroneindehaver i familien…

Men, faktisk var det kun Hjalmar, der for alvor var med i kampen om kronerne, da resten af flokken var noget skeptiske over både konceptet med at tæve løs på tønden og over en maskeklædt pige, der også var ret uhyggelig! Da slikposerne endelig fløj ud af tøndens bund, fik piben dog hurtigt en anden lyd. :)

Jeg havde jo kastet mig ud i hjemmesyede fuglevinger og blev da også både færdig til dagens farverige fest og rimelig tilfreds med resultatet, – selvom det tog lidt længere tid end beregnet at sy de mange fjer fast…!

Sådan er det, når man har børn i huset og fordybelse er en luksus, der hører en svunden tid til. Jeg manglede kun lige de sidste detaljer, som jeg havde tænkt, jeg skulle sy om formiddagen, mens dejen til fastelavnsbollerne hævede. Men så skulle nogen lige have en mad, noget frugt, noget mælk osv, og så skulle nogen lige have hjælp til det ene og andre til noget andet, så havde nogen spildt ud over hele gulvet, mens nogen skulle skiftes. Så ville nogen gerne hjælpe med fastelavnsbollerne, hvilket var virkelig hyggeligt! – Især, hvis vi havde god tid…

Altså alt i alt virkelig mange afbrydelser! Og dermed en meget langsommelig sy- og bageproces, der krævede stor omstillingsparathed og lige så stor tålmodighed! Den ultimative mindfullnessøvelse…

Vi nåede det hele og entrerede overraskende nok festen som nogle af de første, men det er altså med at tage nogle dybe indåndinger sådan en formiddag for lysten til at brøle højt, trampe i jorden og kræve 10 min. sammenhængende ro ligger lige under overfladen.

Jeg kunne jo bare droppe de hjemmelavede kostumer og dermed prioritere min tid anderledes, men jeg synes på en eller anden skør måde, det er værdifuldt for mig at lave fastelavnskostumer selv. Det er noget med skaberglæde og kreativitet, jeg kan lide at få til at gå op i en højere enhed… Jeg har selv gode og hyggelige minder fra min barndom, hvor min mor ofte lavede kostumer, og det er en tradition, jeg har lyst til at fortsætte. Jeg kan godt lide processen fra ide til resultat, og jeg synes, det er sjovt at inddrage børnene i den. De kigger mest med fra sidelinjen, men med årene håber jeg, at de får lyst til at være mere med i processen.

Jeg vil dog retfærdigvis lige tilføje, at langt det meste af den udklædning, vores familie troppede op i til festen i går, var fra udklædningskassens skattekiste og så absolut ikke hjemmesyet! Der skal være plads til det hele!

 

 

 

 

Lykke…

IMG_5916Weekenden går på hæld, og jeg er landet tungt i sofaen.

Fødselsdagsfest med overnatning for 8 energiske børn, stumperne af de trætte unger, der skulle samles op i dag og stryges umanerligt varsomt med hårene samtidig med, at både vaskemaskinen og opvaskemaskinen krævede særlig opmærksomhed, et stoppet afløb bedst som hele familien seriøst trængte til et aftenbad og et par halvsløje unger med snot og hoste, som krydderi på hele herligheden. Dette er blot nogle af de ting, jeg kan mærke sporene efter i min krop, mens vinen (ja, et enkelt glas var ganske enkelt nødvendigt!) doper mig langsomt.

Det er skønt at holde weekend! Men lur mig om jeg ikke også kommer til at nyde mandagens stilhed med mine to små hjemmeunger i ro og mag…

Når jeg ser hen over min småberusede, lammende træthed, så føler jeg mig mest af alt bare ubeskrivelig heldig og lykkelig! Tænk engang, at vi har en hel flok af fætre og kusiner, der har lyst til at komme og tilbringe deres lørdag aften sammen med os. Det er altså helt fantastisk! :)

 

 

 

Hurra for min store dreng!

IMG_5882I går blev Hjalmar 8 år, og jeg synes, det er helt vildt!

Min dejlige, smukke, vidunderlige førstefødte, der for 8 år siden vendte op og ned på min verden og berigede mit liv i så høj en grad, at jeg ikke troede, det var muligt.

8 år er virkelig lang tid, og jeg fatter det slet ikke!

Hjalmar blev fejret af alle sine bedsteforældre, der havde taget turen fra vest – og os selv selvfølgelig. Vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag med kagemand, sang, gaver og alt hvad, der hører sig en rigtig fødselsdag til hjemme hos os. Det var stille og roligt – og det var en dejlig dag!

I mandags holdt vi klassefødselsdag, og det var knap så stille og roligt – men meget, meget hyggeligt! Det er ærlig talt en kaotisk omgang at holde børnefødselsdag en våd januardag i en lejlighed med verdens mindste entré, men det gik upåklageligt og selvom det ringede for mine øre resten af aftenen, så er det altså virkelig fedt at holde børnefødselsdag! Det er sjovt at se børnene sammen på en anden måde og i nogle andre rammer, end vi ellers ser. De var så søde mod hinanden og gode til at lege sammen, og det var rigtig skønt at se.

Fødselsdagsforventnignerne er nu indfriet, gæsterne kørt mod moderlandet igen, og de sidste kagerester er jeg ved at konsumere i sofaen i skrivende stund.

Et øjebliks stilhed før vi genoptager fejringen på lørdag, hvor vi holder fætter/kusine-fødselsdag. Uden de voksne. Hjalmar glæder sig helt vildt, og det bliver med garanti en fest!

 

 

 

Fastelavn – ideer til nemme kostumer

Tyl, gøgl og fastelavnsboller i lange baner bringer snart lidt kulør ind i vintermørket. Jeg er ret begejstret for fastelavn, og det kribler i fingrene efter både at lave kostumer og bage fastelavnsboller. Desværre er overskudstid ikke ligefrem det, jeg har mest af og jeg tror, kostumerne må findes i udklædningskassen i år. Vi får se… Der er jo et par uger endnu.

Fastelavn er fuld af traditioner, og selvom tøndeslagning på mange måder ikke er en særlig børnevenlig aktivitet, så hører den altså med! Vores børn har tidligere haft det lidt blandet med fastelavn, men efterhånden er de ved at sætte lige så stor pris på hurlumhejet som mig.

Vi skal traditionen tro til fastelavnsfest hos nogle venner, der startede traditionen for år tilbage. Dengang var vi en lille hyggelig flok bestående af ca. dobbelt så mange voksne som børn. Gennemsnitsalderen for børnene var omkring 1 år, og mens de små poder forsøgte at ramme en pyntet papirspose med en grydeske, stod alle vi forældre rundt om og smilede fra øre til øre. I dag ser flokken noget anderledes ud, men er stadig mindst lige så hyggelig! Børnetallet er mangedoblet, og tønden er af træ og får nogle ordentlige tæsk af ungerne, der nu er blevet store! Forældrene smiler stadig fra øre til øre :)

Noget af det bedste ved fastelavn er udklædning! I det hele taget fylder udklædning en del i børnenes leg hjemme hos os, og det begrænser sig altså på ingen måde til fastelavn. Det er skønt at se, hvordan børn leger med forskellige identiteter, når de klæder sig ud og på den måde afprøver sig selv i forskellige roller. Superhelte, riddere og ninjaer fylder godt op i vores klædud-kasse, men de konkurrerer om pladsen med diverse dyr, tasker, hjelme, ubestemmelige skørter, hatte og alt muligt tingeltangel! Èn af de ting, der bliver brugt allermest, er en “vest”, der er lavet af et stykke grøn, langhåret syntetisk pels, jeg engang har købt som en billig rest i en stofbutik for ingen penge. Det er noget så simpelt som et aflangt stykke stof, hvor jeg har klippet to huller som ærmegab. Intet andet.

For nogle år siden lavede jeg en flagermusekappe, der også virkelig er blevet brugt meget! Både som flagermus og som Batman. Den var meget nem at sy og kan varieres i det uendelige. Jeg synes i det hele taget, kapper er i høj kurs og det har måske noget at gøre med, at det er nemt for børnene at få dem af og på. De føler sig hurtigt klædt ud, og de kan bruges udenpå en flyverdragt.

Jeg syede kappen af sort fleece, fordi det er billigt, ikke trevler (man behøver ikke sy kanterne) og så kan kappen knaldes i vaskemaskinen, når den er fedtet ind i mudder og kagecreme :)

Jeg tegnede et mønster i hånden, klippede to stykker stof og syede dem sammen langs ryggen. Derefter syede jeg trekanter på som ører og satte velcro på stykkerne under hagen. Jeg syede et par “rør” på ved “vingespidserne”, som man kan stikke hænderne igennem, så vingerne følger med hænderne, når man bevæger sig. Ret enkelt.

IMG_5870IMG_5873

Et andet kostume jeg er ret så tilfreds med er ulvekostumet, jeg lavede til Hjalmar til halloween. Det var også virkelig simpelt! Jeg fandt inspiration på pinterest og gik i krig med syntetisk pels, filt, saks og limpistol. Basen er en gammel hættetrøje tilsat ulvelook. Jeg brugte ret meget lim(!) så en anden gang vil jeg nok hive symaskinen frem (eller sy i hånden), men jeg var under tidspres…

IMG_5865IMG_5866

 

Krudt og kærlighed

IMG_5632Årets sidste dag starter smukt med klar, blå himmel over København. Ungerne er i gården for at afprøve knaldperlerne til i aften, og jeg har sneget mig til  en stille stund foran skærmen.

I går aftes tog jeg en gammel tradition op, som i stearinlysets skær syntes som en virkelig god ide. Drinks afløste rødvin, og pludselig var klokken mange og en lille husmorbrandert havde indtaget min krop. Sådan en lille før-nytårsbrandert var fast del af mit nytårsritual for år tilbage, hvor vi enten holdt “nytårskur” med gode venner eller skæppede i kassen på en af byens beværtninger på årets næstsidste aften. Det føles som en meget, meget fjern fortid og det er jo egentlig også ved at være nogle år siden min familiære situation ændrede sig og dermed ændrede mine nytårstraditioner :)

I dag fortæller mit hoved mig, at ideen måske ikke var helt så god som først antaget… Godt der er mange timer til den første champagneprop skal flyve!

Mit 2015 har været dejligt, fantastisk, hårdt, lærerigt og på alle måder stået i familiens tegn. Vi har truffet gode beslutninger for familien, og det giver en god grundfølelse i kroppen. Alt i alt har det været et rigtig godt år i vores lille hjem!

Det har også været et år, hvor omverdenen i høj grad har kaldt på solidaritet og medmenneskelighed. Sådan er verden skruet sammen.

Sidste år skrev jeg om nytårsfortsættelseog jeg sætter stadig min lid til fortsættelserne af det gode fremfor de helt store nytårsfortsætter. Ikke fordi jeg ikke ønsker store fornyelser og forandringer på mange områder, men fordi jeg tror, der må være en sammenhængskraft, hvis tingene skal lykkes.

Et tilbageblik på året, der er gået fortæller om gode og dårlige oplevelser, beslutninger, vaner osv. og giver os mulighed for gennem refleksion at fortsætte det gode og bremse det dårlige. Jeg gentager mig selv fra sidste år: Vi skal i højere grad erstatte fokus på at udvikle os med en accept af, hvem vi er som mennesker og lade de gode erfaringer være fortællende for vores liv.

Nu er ungerne returneret fra gården, og de højtravende tanker må vente til en anden gang. Knaldperlerne er brugt, og kinderne er kolde og røde. Min rolige stund er nu forbi og bliver afløst af nytårsforberedseler for fuld knald! Jeg var taknemmelig for en stille stund, som gjorde godt for mit tunge hoved, men jeg er endnu mere taknemmelig for mine 4 unger, der fulde af energi og ballade løber rundt i lejligheden og larmende skaber liv og glade dage.

Jeg håber på et kærligt, solidarisk og fantastisk 2016 for min familie, mine medmennesker og for verden i det hele taget.

Rigtig godt nytår – og tak fordi I læser med :)

 

Nisser, engle og andet godt…

image

Vi har haft en skøn jul hos mine forældre med huset fuld af børn, julemad, godter og alt hvad der ellers hører julen til.
Selveste juleaften forløb som traditionen foreskriver, og alle havde en rigtig dejlig dag og aften!

I år gjorde vi kirkegangen frivillig for de 3 yngste, og det endte derfor med, at det kun var Hjalmar og jeg, der fik sunget julen ind i det hvidkalkede rum. Vi havde heldigvis følgeskab af Bedstefar, moster og et par kusiner, så vi var en hel lille flok, selvom selskabet var lidt amputeret. Sidste år var vi af sted hele familien, og sådan tror jeg nu også, det bliver til næste år.

Selvom jeg ikke er troende og måske lukrerer lidt på kirkens goodwill, så elsker jeg kirken juleaften. Orglets bragende toner, de smukke historier og samhørigheden, der opstår, når fællessangen skaber kontakt med forgangne tider. “Tider skal komme, tider skal henrulle, slægter skal følge slægters gang”. Det er da smukt! Historiens vingesus sniger sig ind og bidrager til julestemningen og minder os om, at mennesker i generationer har samlet sig i mørke tider og fejret jul.

Juleaften med 7 børn under 7 år var potentielt en temmelig kaotisk affære, men jeg synes faktisk, det gik over alle forventninger (selvom selve gavesceancen gav sved på panden og krævede et veltrænet overblik!). Øjnene strålede omkap med glitrende gavebånd og julelysene på det smukke juletræ. Noget af det bedste, bortset fra julesangene, som er min uovervindelige farvorit, var at se de små lysende ansigter, da det pludselig bankede på ruden og julemanden i egen fornemme person kom på besøg med sækken fuld af gaver. De små hilste nysgerrigt, men også med en vis ærefrygt på den rødklædte, hvidskægede fremmede, som blev inviteret indenfor. Ingen har efterfølgende nævnt noget om, at julemanden måske godt kunne have visse ligheder med Bedstefar, og det er netop det, der er så fint ved julen, at fantasi og virkelig smelter sammen og skaber et rum for magi og eventyr, man kan drømme sig væk i.

Nisser, engle og mirakler fylder ikke alverden, når hverdagen drøner derudaf i al sin rationalitet. Men når det er jul, bliver der plads til overtro og magi, og det har vi brug for – både børn og voksne er jeg sikker på.

En lidt forsinket glædelig jul derude!

 

Hyggelig uhygge

IMG_5088Halloween er over os, og selvom jeg ikke har det mest dybtfølte forhold til den amerikanske højtid, har vi de sidste par år svunget os op til at udhule nogle græskar og lave lidt hyggelig uhygge. Helt stille og roligt med lavt ambitionsniveau!

I går holdt vi vores egen lille “Halloweenfest”, som i alt sin enkelthed gik ud på, at vi spiste pandekager om eftermiddagen og skar græskar i gården, hvorefter hele familien efter mørkets frembrud spangulerede en tur på Assistenskirkegården. Det var så smukt at gå rundt derovre i mørket og selvom jeg kender kirkegården som min egen bukselomme, var den fremmed i mørket. De store træer, der lyste op og omridset af gravstenene, gav den helt rigtige eventyrlige og lidt uhyggelige stemning!

Tidligere på dagen havde jeg været en tur i supermarkedet for at rippe de helt og aldeles sørgelige rester af deres halloweenpynt, som til gengæld var sat ned med 80 %. Nogle gange betaler det sig at være ude i sidste øjeblik!

Der skal ikke så meget til, før ungerne føler vi har holdt Halloweenfest og så længe nogle papflagermus og en gåtur på kirkegården kan gøre jobbet, er det perfekt for mig!

Da aftenroen så småt havde sænket sig, kom en flok store børn forbi vores dør og gjorde et solidt indhug i aftenens slikskål, og jeg skal da lige love for, at de var rendyrkede i deres halloweenudtryk, med alt hvad der hører sig til af blod, klamme masker osv. Shit mand, de var spooky(!), og vores børneflok splittede sig øjeblikkeligt i to, da hoveddøren gik op. Havldelen var lige blevet puttet og lå med direkte udsigt til døren og rystede i deres senge, og den anden halvdel flygtede ud i køkkenet, som pludselig flød af rædselstårer. Vi måtte hive alle vores trøstekompetencer ud af ærmerne og forsikre om, at de store børn aldrig kommer tilbage.

Det er da også en mærkelig tradition at lade uhyggen skræmme livet af forsvarsløse børn, og egentlig kunne vi for min skyld godt skrue ned for hallowen og skrue op for fx fastelavn i stedet, men alligevel er der noget interessant i traditionen med at dyrke det mørke og ikke mindst det hinsides…

Jeg oplevede fx, da vi gik rundt på kirkegårdens mørke stier i går, at der helt automatisk skete det, at vi rykkede tættere sammen, små bløde hænder, der gerne ville holde i hånden, kom snigende, og som vi gik dér i en næsten stille stund kom følelsen af, at vi passer på hinanden dejlig tæt på. I det hele taget er hele flirteriet med det mørke og det hinsides en god anledning til at glædes over, at vi har hinanden her i det virkelige liv.

Magien eller eventyret, der ligger i mørkets kræfter, skubber også lidt til vores polerede liv og verdensbillede, og jeg tror, det er vigtigt at huske eventyrene – både det gode og onde. Der må være en grund til, at stort set alle kulturer historisk set har trolde, hekse osv. i deres narrative fortællinger.

Vi har brug for at undres og fortrylles i en vidensfikseret tid og kultur som vores, og jeg tror, vi gør klogt i at give det magiske og eventyrlige lidt ekstra gaspedal engang i mellem.

Når jeg står i supermarkedet og ser hylderne bugne af materielle plastikremedier og halloweenslik, er det nærliggende at give forbrugssamfundet kredit for at have skabt behovet for endnu en ‘højtid’, der kan profiteres af, men jeg synes faktisk, Halloween er en ret spændende tradition, når man lige får skrællet de værste bloddryppende plastiklag af og sender tankerne lidt om bag kulisserne.

Under alle omstændigheder gav vores kirkegårdsvandring anledning til en snak om liv og død, hvorvidt skeletter er uhyggelige eller bare er en naturlig del af livets cyklus – og den slags snakke er jo lige noget for mig.

IMG_5054

 

Hubert 4 år

IMG_3645Sommerferien banker på om lidt, og den er hjertelig velkommen!

Hele familien trænger til at glemme tiden lidt og bare huske at holde sommerferie. Vi tager en tur til Jylland i løbet af ferien, men er ellers hjemme og skal lege, nyde byen og forhåbentlig drikke kold rosé i solen. Det bliver skønt!

I morgen er det 4 år siden, Hubert ankom til verden og familien, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har allerede taget forskud på festlighederne og holdt fødselsdag for fætre, kusiner, mostre og onkler i dag. Det var som altid rigtig hyggeligt, og Hubert har med egne ord haft verdens bedste dag!

Hubert blev født en smuk sommeraften, og jeg vidste med det samme, jeg kiggede ind i hans store mørke øjne, at han skulle hedde Hubert. Uden at veksle så meget som et ord kiggede Kristian og jeg på hinanden, og jeg vidste, han tænkte det samme. Hubert kiggede lige ind i sjælen på mig, og hans øjne fortalte mig, at vi to hørte sammen – og så gik han i gang med at spise..

Det første år i Huberts liv var ren hygge! Min erfaring og hans personlighed var en virkelig god cocktail :)

Da Hubert var 13 mdr., blev jeg gravid med de to små banditter og i takt med, at jeg ret hurtigt ikke måtte løfte og var uendelig træt, steg kravene til den lille dreng. Han voksede med opgaverne og da han kort før sin 2 års fødselsdag blev storebror, var han pludselig meget stor…

Siden den dag har Hubert været ‘én af de store’ i vores familie, og derfor kommer det næsten lidt bag på mig, at han ‘kun’ bliver 4 år. På den anden side er han stadig den lille dreng, der lå i mine arme den smukke sommeraften – helt varm og næsten smeltede i et med min krop. Når han som nu ligger og sover, ruller han sig sammen, som da han var en lille baby og lukker verden ude, og lige dér ligner han sig selv fra de første minutter af sit liv. Min smukke dreng!

Fødselsdagsnostalgien rammer mig endnu en gang, og jeg vil bruge aftenen på at svælge i gamle billeder fra Huberts 4 årige liv. Min store lille dreng :)

 

 

2 år

IMG_0013I morgen er en stor dag! I morgen tidlig er det nemlig lige præcis to år siden, vi afleverede Hjalmar i børnehaven og Hubert i vuggestuen og satte kursen mod Hvidovre Hospital, hvor en kold opperationsgang ventede på os, og et hold af søde mennesker skulle bringe vores børn til verden for mig. Det var en virkelig underlig følelse, både at kende deres fødselsdato flere uger i forvejen og i særdeleshed også at spille så inaktiv en rolle på deres vej ud i livet. Aftenen forinden holdt vi en festmiddag og forberedte Hubert og Hjalmar, så godt vi kunne på, at de ville få to nye søskende næste dag, men også på, at de skulle passes af bedsteforældrene i nogle dage, mens vi var på hospitalet med de to nyankomne. Hubert var 22 mdr. og forstod mildest talt intet… Det var en virkelig hyggelig festmiddag, som jeg aldrig glemmer, og det var på en måde en markering af, at rigtig meget ville forandres i vores familie.

Det var ret specielt at køre mod Hvidovre den morgen, og der var mange følelser på spil. Først og fremmest var det jo vildt, at vi et par timer senere ville have fordoblet vores børneflok og i det hele taget det at skulle have tvillinger, var jeg ret spændt på! Og så var det altså lidt sørgmodigt at efterlade Hubert derhjemme, når han nu var så lille. Alt gik heldigvis lige præcist, som det skulle og den nydelige unge mand, der skulle forløse vores børn var heldigvis både sød og dygtig. Alligevel lidt underligt, at en fremmed mand føder ens børn… Men sådan måtte det altså være. De kom ud i lyset med et minuts mellemrum og røg lige direkte ind på hver deres plads i mit hjerte ved siden af de andre.

Nu er det så to år siden i morgen, og jeg kan på ingen måde forstå, hvordan de to år er gået så hurtigt!

Jeg bliver altid lidt sentimental og tænksom, når nogen i familien har fødselsdag, og jeg synes, det er en glimrende lejlighed til at stoppe lidt op. Jeg elsker fødselsdage og det er så fint, at fejre det unikke menneskes plads i verden. Jeg har det faktisk lidt underligt med, at Bertil og Helga Marie må dele dagen (selvom det er drønpraktisk!), og jeg tænker, vi må finde ud af en måde, at fejre dem begge to, hver især og sammen.

For nogle dage siden spurgte min veninde, om Bertil og Helga Marie glædede sig til deres fødselsdag, og der måtte jeg blankt erkende, at det anede jeg ikke…! Jeg havde end ikke overvejet at snakke med dem om den forestående festdag. Sådan er det at være nummer 3 og 4 i rækken.. Det er barske løjer! Jeg har (med min pædagogiske veninde i tankerne) snakket om fødselsdag med Bertil og Helga Marie de sidste par dage og da jeg spurgte ved aftensmaden om de vidste, hvad der skulle ske i morgen, rakte Bertil med det samme armen frem og viste mig to fingre. Jeg tror de glæder sig!

Jeg glæder mig i hvert fald til at fejre dem begge to :)