Tag Archives: Ferie

Om tid, tanker og tur

IMG_6420Tid er sådan en underlig størrelse. Jeg havde forestillet mig, at når Bertil og Helga Marie var startet i børnehaven og dermed ikke konstant var i mit nærvær, så ville jeg få tid til en masse ting. Men som med så meget andet så matcher virkeligheden ikke altid tanken. Faktisk syntes jeg, at jeg havde mere tid, da de to små blev hjemmepasset.

Jeg tror, det hænger sammen med, at mine tanker flyver mere nu. Jobsøgning giver mange tanker og kræver meget tid. Tid og tanker man kanaliserer over i forestillede scenarier. Drømme og muligheder der stikker i alle mulige retninger. Drømme der bliver skudt ned, når man modtager mailen med afslaget og beskeden om hvor mange ansøgere, der var til stillingen. Måske chancen for at vinde i lotto alligevel skal afprøves… Det kan vel næsten være det samme.

Jeg bevarer optimismen og klør på med alle mine salgstaler rundt omkring. Samtidig lægger jeg mærke til dels hvor mange stillingsopslag, der bærer overskriften “Jobkonsulent søges” eller den mere friske version “Kan du få ledige hurtigt i arbejde?”. Og dels de “gode råd” til jobsøgende der dukker frem alle mulige steder. De handler alle om personlig branding.

I lærernes fagblad Folkeskolen blev jeg mødt af overskriften “Brug facebook i din jobsøgning”, og den måtte jeg selvfølgelig læse. En ekspert udtalte sig om, hvordan man kunne optimere sin facebookprofil, så kommende arbejdsgivere ville tænke, at man da var den sejeste person! Der blev foreslået, at man skulle poste billeder, hvor man var aktiv i fx løbetøj, hvor man var social osv. Fint nok. Så blev der også foreslået, at man kunne sælge sig selv ved at gå på biblioteket og tage billeder af interessante fagbøger og poste dem… Lige der blev min personlige grænse altså nået for selviscenesættelsens stupiditet. At lyve om hvilke fagbøger man har læst og derefter prale med det på sociale medier, er det dummeste råd, jeg i mit liv har læst. Hvem er interesseret i at ansætte en person, der ville gøre sådan noget?

Nå, jeg ville egentlig ikke skrive om jobsøgning som sådan, men det fylder altså en del i mit hoved. Det er også en af grundene til, at bloggen ligger lidt mere stille for tiden. Jeg bruger mange timer foran computeren i forvejen, så når ansøgningerne er sendt afsted, trænger jeg til at gøre noget andet. Jeg kan også godt mærke, at når flokken igen er samlet om eftermiddagen, så trænger vi til at være sammen. Tiden var mere min egen, da jeg havde de små hjemme, selvom de jo på mange måder optog den så rigeligt nogle dage. Jeg savner dem, men glæder mig også over deres nye hverdag.

For børnehavelivet går altså bare rigtig godt! Det har siden dag et været en stor succes, og både Bertil og Helga Marie elsker det! Hubert er også blevet endnu gladere for børnehaven, efter de to små er kommer over til ham. Jeg tror, de synes, det er både trygt og hyggeligt at have hinanden tæt på hele dagen.

Lige nu er det jo ferietid, og jeg prøver at strukturere min tid, så ansøgningerne ikke får overtaget, men alligevel bliver sendt ud i verden. I går og i dag er den yngste halvdel af familien i børnehave, mens vi andre er hjemme. I dag skriver jeg ansøgninger (og blogindlæg…) hjemme, mens Hjalmar og Kristian er ude på legeaftale og i går var vi alle tre på udflugt. Hjalmar har længe efterspurgt tid med både mig og Kristian på samme tid, og det er altså ikke noget, der hænger på træerne her i familien. Faktisk tror jeg, vi skal tilbage til sidste sommer for at finde den konstellation… Derfor besluttede vi at prioritere påskeferien sådan, at det kunne lade sig gøre.

Udflugten i går var intet mindre end fantastisk! Vi cyklede (eller rettere sagt Kristian cyklede, og vi andre sad i ladet) først ned til Marmorkirken, som altid er blændende smuk. Hjalmar var dybt fascineret og vidste alt muligt fra sine kristendomstimer i skolen, så vi kom rigtig i dybden med en masse spændende ting. De der snakke er jeg altså bare fan af!

Bagefter cyklede vi gennem Amalienborg slotsplads og satte kursen mod en god burgerjoint, hvor vi spiste virkelig lækker frokost. Vi sluttede udflugten af med en tur i planeteriet, og det er altså virkelig en oplevelse, jeg godt kan anbefale. Jeg har ikke været der i mange år og for Hjalmar, var det første gang. At sidde der med vores store dreng i mellem os var bare vidunderligt!

 

 

 

Frisk luft, feber og fødselsdagsfejring

IMG_6194Frisk havluft og feber præger denne ferie og selvom vi godt kunne undvære host, snot og feber nyder vi det alligevel i fulde drag!

I går fyldte min Bedstemor 91 år. Det er ikke til at forstå, for hun holder sig godt, er altid flot og velklædt, er stadig sådan en Bedstemor, der altid lige har bagt en kringle. Og så strikker hun! Hun har strikket, siden hun var 4 år, og hun har stadig de små rundede strikkepinde liggende i skuffen. Dengang strikkede hun tøj til sine små søskende, og gennem tiden har hun strikket tøj til hele vores store familie. I min barndom gik jeg altid i Bedstemors hjemmestrikkede trøjer, og det gør jeg stadigvæk – ligesom mine egne børn nu gør. Det er en vidunderlig ting, som jeg sætter virkelig stor pris på!

Det er ikke til at forstå, at min Bedstemor har levet i 91 år. Verden er en anden nu end dengang, og det er næsten ubegribeligt at tænke på alt det, hun har oplevet gennem sit liv. Jeg beundrer hende for stadig at følge med, og jeg håber, hun holder sig rask og frisk længe endnu!

I går fejrede vi hende, og selvom vi har været ramt af høj feber nonstop siden feriens begyndelse, var alle mand kølet ned til normaltemperatur netop i går. Heldigt!

Hip hip hurra for min Bedstemor!

 

 

Vinterferie!

IMG_6119Vinterferien er yderst velkommen i år, og selvom den indtil nu både har budt på hygge, høj feber, udflugt og masser af host, nyder vi den til fulde. Hosteriet og den høje feber kunne vi selvfølgelig godt have undværet, men jeg har efterhånden lært, at det ikke nytter noget at lade sig slå ud af lidt sløjhed – omend jeg måske lød knap så kæk, da jeg i går havde røret til akutlinjen i den ene hånd og strøg mit barn med 41 i feber over håret med den anden…

Men nu er feberen faldet og udsigten til en hel uge, hvor vi er sammen allesammen, og hvor ingen skal ud af døren om morgenen, er skøn!

I dag tog jeg og de to store drenge på udflugt til Zoologisk Have, og selvom det var hundekoldt og mine knogler stadig fryser, så var det virkelig en dejlig tur. Med tid, tid og tid! Tid til masser af snak og tid til at tage tingene i deres tempo. Uden små afbrydende søskende…

Da vi kom hjem og havde forsøgt at varme vores forfrosne kroppe op indefra med masser af varm kakao, lavede ungerne deres egen zoo med alle husstandens bamser – og der er mange! På den måde blev ingen snydt for en dag i dyrenes tegn :)

 

 

 

Hverdag igen

IMG_4176Vores nye hverdag er skudt i gang, og jeg er glad for, ferien gjorde overgangen flydende :)

Det har været intenst at være sammen alle 6 i 4 uger, hvor mange forskellige behov skulle tilgodeses på samme tid. Det kræver til tider en ret stor tålmodighed, men hold da op hvor har det bare været skønt!

Jeg synes, det lykkedes os at lave en nogenlunde balance i mellem forventninger og virkelighed, og det giver en god følelse af, at vi kender os selv som familie efterhånden. Det er noget med at opveje for lidt og for meget og prioritere forskellige behov på de rigtige tidspunkter.

Personligt kunne jeg godt have drømt om en ferie i sydens sol og saltvand med en stak bøger og kolde drinks i solnedgangen. Men med 4 børn under armen ville det nok alligevel ikke helt matche mine drømme, så vi gemmer krudtet til en anden gang ;)

I feriens slutning blev vi beriget med en lille kusine, og det er altså bare fantastisk! Hun er selvfølgelig super sød og virkelig dejlig, og så er det bare noget helt særligt at holde et helt lille barn i sine arme. Den lille bløde krop og de instinktive små bevægelser minder mig altid om, hvor skrøbeligt livet er men på samme tid også om, hvor stærke vi mennesker er. Jeg har det ligesom Hubert, da han så hende første gang og udbrød: “Hvor er hun nuttet! Jeg har bare lyst til at snuppe hende!” Eftersom jeg egentlig synes, vi har nok at se til med 4 stk., så nøjes vi med at komme forbi og låne hende lidt. Det er en fantastisk ordning!

I morges, da vi havde vinket farvel til Kristian, Hubert og Hjalmar, smuttede vi ud i det blå og nød formiddagen ude i sommervejret. Det føltes godt at cykle afsted med Bertil og Helga Marie og bare gøre, hvad vi havde lyst til. Bertil skrålede en hjemmedigtet melodi for fuld hals og alle, der cyklede forbi os vendte hovederne og smilede. Det er altså et ret hyggeligt job, jeg har fået mig ;)

 

 

På udkanten

IMG_4014Sommeren er fuld af en masse dejlig leg og feriens frie form, hvor tidsslaveriet er ophævet for en stund, giver en ekstra dimension i børnenes leg. I hvert fald nogle dage! Når tiden tillader, at de kan forsvinde uforstyrret ind i et univers og lade sig opsluge, sker der noget næsten magisk. ’Leg bærer formålet i sig selv’, som den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, har skrevet det! Og det er virkelig noget, børn kan forstå :)

I ferien var jeg for en sjælden gangs skyld i biografen, hvor jeg så den virkelig smukke og absolut anbefalelsesværdige dokumentar ”Standing on Water”. Filmen skildrer den unge surfer, Casper Steinfaths, surferliv blandt de bedste i verden. Casper kommer fra Danmarks efter sigende bedste surfspot, Klitmøller, hvor jeg har tilbragt alle mit livs 34 somre, og jeg har en stor kærlighed til byen. Filmen fascinerede mig virkelig, og det var så spændende, at få indblik i surferlivet og dermed møde en helt anden tilgang til livet i det hele taget end den gængse, hvis man da kan tale om sådan en.

Frihed, mod og leg var kerneværdier, der gennemsyrede surferlivet, og der blev talt om begrebet ’deep play’, hvilket har beriget min begrebsverden, og mine tanker bliver ved med at kredse om det. I min verden må ”dyb leg” referere til legens eksistentielle betydning.

Filmen skildrede en barndom fuld af leg og eventyr, en ungdom, der fortsatte eventyret og krydrede det med et juvenilt vovemod og et spirende voksenliv, der fastholdt grebet om legens essentielle betydning for at turde gå efter drømmen. Voksne mennesker, som tager legen så seriøst, at det indimellem er med livet som indsats. Uden den ’dybe leg’, ikke et fuldt levet liv.

Det er fascinerende, hvori denne dybde eller eksistentielle dimension i legen ligger. Hvornår opstår den?

Måske har det at gøre med den risiko, det indbefatter at kaste sig ud i mange meter høje bølger på steder med komplicerede strømretninger og vindforhold og på den måde se døden lidt i øjnene, mens man gør noget som ’bare’ er for sjov.

Måske har det at gøre med den hengivelse til surfing, der kan minde om en hovedkulds forelskelse, hvor dømmekraften næsten kan blive sat ud af spil. Som et kærlighedsdrama, der ophæver grænserne mellem liv og død.

Måske handler det om noget så fysisk som det adrenalinkick, det må give at suse over vandet og glide ned af bølgerne som i en naturens egen ruchebane, vildere og farligere end nogen menneskeskabt forlystelsespark kan præstere.

Det er svært at forstå og identificere sig med denne livsstil, og alligevel er den dragende. Der er noget fascinerende i at følge en ung mand, der fx under mediebegivenheden ’orkanen Bodil’ kaster sig ud med et surfbræt under armen, mens det meste af Nordsøen storbrølende tårner sig op. Umiddelbart virker det hovedkulds og decideret dumdristigt.

Men Caspers jagt på den perfekte bølge er et eventyr, der ophæver grænserne for tid og rum. Legen bærer formålet i sig selv.

For Casper giver det mening, fordi han orienterer sig mod dybden.

Dybde er ikke moderne, som fx udvikling er det. Udvikling er på mange måder den menneskelige drivkraft i vores tid, og det er en ret lineær størrelse, der som regel ville gå i en opadgående kurve, hvis man tegnede den. En bevægelse frem og op.

Men det mere eksistentielle, dybden i det enkelte menneskes liv, er ikke noget, der fylder alverden. Selvfølgelig er hele selvudviklingsbølgen en eller anden form for søgning efter dybde i livet, men den er stadigvæk meget udviklingsorienteret. Processen mod at være noget andet – eller noget bedre. På en eller måde flytte os i stedet for at blive stående og kigge nedad.

Surferlivet for Casper er i høj grad også en stræben efter forbedring, en konkurrence og en udviklingsproces. Men det lyste tydeligt ud af hans øjne, at uanset hvordan tingene formede sig for ham, var han dedikeret 100 % til sin sport, og han dykkede ned i sig selv for at hente, hvad der skulle til for at komme frem i eventyret efter den perfekte bølge. Med de op- og nedture det medførte. Det legesyge surferliv og jagten på bølgen havde en drivkraft af eksistentielle dimensioner, der flyttede ham til en anden verden eller til en anden væren. Der skete næsten et ontologisk skifte. Som om han oplevede en klarhed eller uovervindelighed, der udmøntede sig i en accept af sig selv og af livet.

Pyha, sikke en omgang…

Nu har jeg vanen tro holdt ferie en uges tid i Klitmøller sammen med min familie og stedet, havet og lyset gør altså noget særligt ved mig. Der opstår så mange tanker, når man står og ser ud over det uendelige hav og mærker de enorme kræfter, der er på spil i den rå natur. Mon ikke den samme udsigt har haft betydning for den unge dygtige surfers liv?

Tænk, at vores lille land, i udkanten af udkantsdanmark, som Casper selv siger i filmen, kan repræsentere et livssyn, der ligger så langt fra normerne, og som alligevel er så inspirerende. Og så er det selvfølgelig fascinerende, at lille Klitmøller har været ’sandkasse’ for en af verdens bedste surfere. Det er altså ret godt gået!

 

 

 

Ferie ferie ferie

IMG_3958Ferien er i fuld gang, og vi daser bare rundt og nyder sommervejret herhjemme. Nogle dage er gården stegende varm og fuld af liv, og de dage er gået med leg i vores lille badebassin, vandkampe og ellers med at forsøge at lave så lidt som muligt. Det er lykkedes mig at læse en bog for første gang, siden de to sidstankomne for alvor satte fut i familielivet. Det var skønt!! Jeg har læst en del faglitteratur de sidste par år, men har, af en eller anden underlig grund, ikke kunnet samle min koncentration om at leve mig ind i et fiktivt univers.  Det er altså noget, jeg har savnet!

Vi har kombineret driverlivet med en del ture ud af huset og har især fået tanket sjælene op med en masse god musik. Copenhagen Jazzfestival er nu desværre slut efter at have fyldt byen med musik i en god uges tid, og det er rent faktisk lykkedes os at se en del forskellig jazz.

Jazzfestivalen er et af sommerens højdepunkter og de første par år, mens Hjalmar stadig kunne proppes ned i en barnevogn, slæbte vi ham rundt og hørte musik og sugede stemningen til os, mens han lyttede med eller sov… Efterhånden som flokken er vokset og de forskellige behov er blevet flere, er koncerterne desværre blevet færre. Tidligere rimede jazzfestival på øl, masser af musik, flere øl og dage, der blev til nat og endte på La Fontaine og jeg troede ikke, det kunne være anderledes. Men det er gået op for mig, at jazzfestival faktisk er uhyre børnevenligt og en alletiders mulighed for at præsentere ungerne for en masse forskelligt musik. Der er både et hav af børnejazzarangementer, og så er der mange friluftskoncerter, som går godt i spænd med madpakker og fri leg. Jeg kan mærke, det føles godt, når de store børn kan kende en kontrabas fra en trækbasun og til en af koncerterne, så vi Hugo Rasmussen fyre den af på bassen, og Hjalmar udbrød: “Mor, det er ham Hugo, vi så sidste år! Han er altså bare fuld af jazz!”

Forleden aften overlod Kristian og jeg ungerne i vores supernannys varetægt og tog ud i det blå. Vi hørte en uforglemmelig koncert, og ungerne havde hygget sig helt vildt! Genial kombi ;)

Som tilgift har jazzfestivallen givet os vores helt eget husorkester, “Rockbandrock”, som består af Hjalmar på gammel rockguitar fra loftet og Hubert på hjemmekombineret trommesæt. Deres stil kan beskrives som spontan, idet de komponerer undervejs, mens de spiller og forholdsvis larmende! Jeg synes, det er både fantastisk og enormt dejligt, men jeg er ikke helt sikker på, naboerne deler min entusiasme…

For mig er sommerferie som regel noget med at være rigtig meget i Jylland og ikke særlig meget hjemme. Det er ved at være en del år siden, vi har været ude at rejse, for vi har jo de sidste 4 år enten haft familieforøgelse eller 1 årige om sommeren og derfor ikke rigtig orket noget, der involverede for meget hurlumhej. Det har passet os fint, for vi elsker egentlig at være i Danmark om sommeren.

Sidste år var vi Klitmøller i 2 uger, og dagene gik med at koordinere søvn, måltider og så ellers forsøge at nyde sommeren ind i mellem. Det var lidt heftigt med tre børn, der sov middagslur sammenlagt 5 gange i løbet af dagen og derfor sjældent var vågne på samme tid til måltiderne. I år er det helt anderledes, og det giver en masse muligheder.

I år har vi været indtil videre været hjemme på Nørrebro, og det er nyt for mig! Det er lidt en kunst at holde ferie hjemme for bunkerne af usorterede ting, rod og vasketøj, er der jo stadig… Jeg har haft en del forestillinger om, hvad vi skulle, og hvordan vi skulle bruge byen i sommerferie, men som med alle mulige andre ting stemmer fantasi og virkelighed sjældent helt overens. Jeg havde glemt lidt at tage højde for mængden af små børn i vores familie, hvilket især spiller en ret stor rolle, når vi skal ud af døren. Hvis vi skal på udflugt, der involverer madpakke, pusletaske osv. tager det mellem halvanden og to timer at komme ud af døren, fra vi har sagt go’ og til vi kommer afsted. Det kan godt være lidt frustrerende indimellem, og så er vi jo også afhængige af den der middagslur.

Den helt store forskel består nok i virkeligheden i, at jo mere ‘frihed’ vi føler, jo mere frihed ønsker vi. Mere vil som bekendt have mere… Sådan er det jo med så mange ting og altså også med sommerferien.

Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er meget nemmere nu, hvor de små er blevet to år og det korte og korrekte svar er JO! Det er da uden tvivl blevet nemmere i forhold til alt det praktiske og efterhånden, som de kan klare mange flere ting selv og så småt udskyde deres behov en (meget) lille smule. Men jeg må også erkende, at i takt med at presset er lettet lidt, så trænger frihedstrangen sig på. Igen er vi tilbage ved ‘mere vil have mere’-følelsen. Det er en kunst i familielivet, at acceptere tingenes tilstand og på en måde var det nemmere for mig, da jeg sad med to babyer i favnen og skulle få dobbeltamning til at gå op med bleskift på en to-årig og højtlæsning for en fem-årig. Dén situation levnede helt tydeligt ikke plads til andet, end at få tingene til at glide efter bedste evne, og så længe vi blev inde i boblen var det faktisk helt okay. Men nu, hvor mulighederne ligger foran os på en helt anden måde, kan det være svært at acceptere de begrænsninger, vi trods alt stadig føler. Giver det mening?

I tanken er fx en familieudflugt i Tivoli en virkelig god ide, men i praksis tager det to timer at komme ud af døren med utålmodige børn, en varm, overfyldt bustur at komme frem, og derefter venter en masse ventetid for de små, uenighed om hvad der skal prøves, plageri om alt fra bamser til candyfloss og endelig skal en eller anden nok tisse i bukserne. En potentiel konfliktfuld dag i en menneskemyldrende forlystelsespark. Men jo! Sidste år ville det have været endnu værre (vi ved det – for vi var i Legoland…) og næste år bliver det måske endnu nemmere…

Alt i alt går det godt med hjemmeferien og ungerne hygger sig helt vildt! Tivoli venter til en dag, de to små kan blive passet og vi finder i stedet på andre udflugter og projekter i gården. Vi får set en masse søde mennesker, har lavet rollespilsvåben og i dag har vi slået telt op i gården. Nogle gange skal der ikke mere til :) Vi kan dog alle mand mærke Vesterhavet trække i os og glæder os til at stikke kursen vestover i løbet af nogle dage…

Det er ferie, det er sommer og det er skønt!

IMG_3959

op- og nedture

IMG_3035

En dejlig feire er slut, og hverdagen har igen gjort sit indtog. Det kræver altid lidt tilvænning!

Vores ferie var helt overordnet skøn, men bød på både op- og nedture. Jeg sluttede ferien med sygdom og tilbragte et par dage alene bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Det var ikke den bedste afslutning på ferien, men nu er jeg ovenpå igen. Jeg synes, det var hårdt, men jeg tror nu nok, det var endnu hårdere for den arme Far til 4… Han får topkarakter som alenefar og jonglerede løs med vasketøj, unger og madlavning, som var der ikke en dag i morgen. Det er rart at vide, at butikken ikke lukker, bare fordi mor bliver skudt i sænk, men vi er nu ret enige om, at hele familiecirkuset er både nemmere og sjovere, når vi er to om det:)

Ferien bød også på noget af en optur! Vi tilbragte nogle dage i Ringkøbing hos mine forældre, hvilket i sig selv var skønt! Vi drog naturligvis også på den obligatoriske udflugt til Vesterhavet og for første gang i 4 år, tog vi afsted uden klapvogn. Det lyder nok temmelig banalt, men hvor var det skønt bare at putte ungerne i bilen og køre til havs, slippe ungerne fri og slippe for at mase vognparken ind og ud af bilen og trække den over klitterne og få den retur fyldt med sand. Det føltes næsten som en lille milepæl i vores familieliv, og jeg blev mindet om at nogle at de praktiske udfordringer (som jeg indimellem synes, der er mange af med små børn!) stille og roligt bliver færre. Det er nu nok ikke noget, jeg vil praktisere herhjemme på Nørrebrogade – at slippe 4 børn løs i fri dressur, og jeg sætter altså umådelig stor pris på vores tvillingevogn, som både kan holde styr på unger og diverse ting og sager, ikke et ondt ord om den! Men nogle gange stiger det praktiske mig altså lidt til hovedet, og så er det godt at blive mindet om, at tingene ændrer sig.

Når jeg tænker på sidste sommer, hvor Hubert stadig sov middagslur og de to små sov to gange i løbet af dagen, husker jeg det som om, vi ikke lavede andet end at putte børn, rokke med barnevognen, finde mad frem og tilbage fordi alle spiste og sov på forskellige tidspunkter. Nå ja, med 3 blebørn blev der selvfølgelig også skiftet en del bleer. Når vi skulle på udflugt, var det som regel med både tvillingevogn og den almindelige klapvogn. Vi kunne aldrig være i same bus allesammen og heller ikke rigtig følges ad på gaden. Der er sket meget siden da og med vores lille vognfrie udflugt, har vi taget endnu et skridt på vejen. Nogle udfordringer forsvinder og nye kommer til.

IMG_3002