Tag Archives: Familie

Lykke…

IMG_5916Weekenden går på hæld, og jeg er landet tungt i sofaen.

Fødselsdagsfest med overnatning for 8 energiske børn, stumperne af de trætte unger, der skulle samles op i dag og stryges umanerligt varsomt med hårene samtidig med, at både vaskemaskinen og opvaskemaskinen krævede særlig opmærksomhed, et stoppet afløb bedst som hele familien seriøst trængte til et aftenbad og et par halvsløje unger med snot og hoste, som krydderi på hele herligheden. Dette er blot nogle af de ting, jeg kan mærke sporene efter i min krop, mens vinen (ja, et enkelt glas var ganske enkelt nødvendigt!) doper mig langsomt.

Det er skønt at holde weekend! Men lur mig om jeg ikke også kommer til at nyde mandagens stilhed med mine to små hjemmeunger i ro og mag…

Når jeg ser hen over min småberusede, lammende træthed, så føler jeg mig mest af alt bare ubeskrivelig heldig og lykkelig! Tænk engang, at vi har en hel flok af fætre og kusiner, der har lyst til at komme og tilbringe deres lørdag aften sammen med os. Det er altså helt fantastisk! 🙂

 

 

 

Krudt og kærlighed

IMG_5632Årets sidste dag starter smukt med klar, blå himmel over København. Ungerne er i gården for at afprøve knaldperlerne til i aften, og jeg har sneget mig til  en stille stund foran skærmen.

I går aftes tog jeg en gammel tradition op, som i stearinlysets skær syntes som en virkelig god ide. Drinks afløste rødvin, og pludselig var klokken mange og en lille husmorbrandert havde indtaget min krop. Sådan en lille før-nytårsbrandert var fast del af mit nytårsritual for år tilbage, hvor vi enten holdt “nytårskur” med gode venner eller skæppede i kassen på en af byens beværtninger på årets næstsidste aften. Det føles som en meget, meget fjern fortid og det er jo egentlig også ved at være nogle år siden min familiære situation ændrede sig og dermed ændrede mine nytårstraditioner 🙂

I dag fortæller mit hoved mig, at ideen måske ikke var helt så god som først antaget… Godt der er mange timer til den første champagneprop skal flyve!

Mit 2015 har været dejligt, fantastisk, hårdt, lærerigt og på alle måder stået i familiens tegn. Vi har truffet gode beslutninger for familien, og det giver en god grundfølelse i kroppen. Alt i alt har det været et rigtig godt år i vores lille hjem!

Det har også været et år, hvor omverdenen i høj grad har kaldt på solidaritet og medmenneskelighed. Sådan er verden skruet sammen.

Sidste år skrev jeg om nytårsfortsættelseog jeg sætter stadig min lid til fortsættelserne af det gode fremfor de helt store nytårsfortsætter. Ikke fordi jeg ikke ønsker store fornyelser og forandringer på mange områder, men fordi jeg tror, der må være en sammenhængskraft, hvis tingene skal lykkes.

Et tilbageblik på året, der er gået fortæller om gode og dårlige oplevelser, beslutninger, vaner osv. og giver os mulighed for gennem refleksion at fortsætte det gode og bremse det dårlige. Jeg gentager mig selv fra sidste år: Vi skal i højere grad erstatte fokus på at udvikle os med en accept af, hvem vi er som mennesker og lade de gode erfaringer være fortællende for vores liv.

Nu er ungerne returneret fra gården, og de højtravende tanker må vente til en anden gang. Knaldperlerne er brugt, og kinderne er kolde og røde. Min rolige stund er nu forbi og bliver afløst af nytårsforberedseler for fuld knald! Jeg var taknemmelig for en stille stund, som gjorde godt for mit tunge hoved, men jeg er endnu mere taknemmelig for mine 4 unger, der fulde af energi og ballade løber rundt i lejligheden og larmende skaber liv og glade dage.

Jeg håber på et kærligt, solidarisk og fantastisk 2016 for min familie, mine medmennesker og for verden i det hele taget.

Rigtig godt nytår – og tak fordi I læser med 🙂

 

Nisser, engle og andet godt…

image

Vi har haft en skøn jul hos mine forældre med huset fuld af børn, julemad, godter og alt hvad der ellers hører julen til.
Selveste juleaften forløb som traditionen foreskriver, og alle havde en rigtig dejlig dag og aften!

I år gjorde vi kirkegangen frivillig for de 3 yngste, og det endte derfor med, at det kun var Hjalmar og jeg, der fik sunget julen ind i det hvidkalkede rum. Vi havde heldigvis følgeskab af Bedstefar, moster og et par kusiner, så vi var en hel lille flok, selvom selskabet var lidt amputeret. Sidste år var vi af sted hele familien, og sådan tror jeg nu også, det bliver til næste år.

Selvom jeg ikke er troende og måske lukrerer lidt på kirkens goodwill, så elsker jeg kirken juleaften. Orglets bragende toner, de smukke historier og samhørigheden, der opstår, når fællessangen skaber kontakt med forgangne tider. “Tider skal komme, tider skal henrulle, slægter skal følge slægters gang”. Det er da smukt! Historiens vingesus sniger sig ind og bidrager til julestemningen og minder os om, at mennesker i generationer har samlet sig i mørke tider og fejret jul.

Juleaften med 7 børn under 7 år var potentielt en temmelig kaotisk affære, men jeg synes faktisk, det gik over alle forventninger (selvom selve gavesceancen gav sved på panden og krævede et veltrænet overblik!). Øjnene strålede omkap med glitrende gavebånd og julelysene på det smukke juletræ. Noget af det bedste, bortset fra julesangene, som er min uovervindelige farvorit, var at se de små lysende ansigter, da det pludselig bankede på ruden og julemanden i egen fornemme person kom på besøg med sækken fuld af gaver. De små hilste nysgerrigt, men også med en vis ærefrygt på den rødklædte, hvidskægede fremmede, som blev inviteret indenfor. Ingen har efterfølgende nævnt noget om, at julemanden måske godt kunne have visse ligheder med Bedstefar, og det er netop det, der er så fint ved julen, at fantasi og virkelig smelter sammen og skaber et rum for magi og eventyr, man kan drømme sig væk i.

Nisser, engle og mirakler fylder ikke alverden, når hverdagen drøner derudaf i al sin rationalitet. Men når det er jul, bliver der plads til overtro og magi, og det har vi brug for – både børn og voksne er jeg sikker på.

En lidt forsinket glædelig jul derude!

 

Hubert 4 år

Sommerferien banker på om lidt, og den er hjertelig velkommen!

Hele familien trænger til at glemme tiden lidt og bare huske at holde sommerferie. Vi tager en tur til Jylland i løbet af ferien, men er ellers hjemme og skal lege, nyde byen og forhåbentlig drikke kold rosé i solen. Det bliver skønt!

I morgen er det 4 år siden, Hubert ankom til verden og familien, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har allerede taget forskud på festlighederne og holdt fødselsdag for fætre, kusiner, mostre og onkler i dag. Det var som altid rigtig hyggeligt, og Hubert har med egne ord haft verdens bedste dag!

Hubert blev født en smuk sommeraften, og jeg vidste med det samme, jeg kiggede ind i hans store mørke øjne, at han skulle hedde Hubert. Uden at veksle så meget som et ord kiggede Kristian og jeg på hinanden, og jeg vidste, han tænkte det samme. Hubert kiggede lige ind i sjælen på mig, og hans øjne fortalte mig, at vi to hørte sammen – og så gik han i gang med at spise..

Det første år i Huberts liv var ren hygge! Min erfaring og hans personlighed var en virkelig god cocktail 🙂

Da Hubert var 13 mdr., blev jeg gravid med de to små banditter og i takt med, at jeg ret hurtigt ikke måtte løfte og var uendelig træt, steg kravene til den lille dreng. Han voksede med opgaverne og da han kort før sin 2 års fødselsdag blev storebror, var han pludselig meget stor…

Siden den dag har Hubert været ‘én af de store’ i vores familie, og derfor kommer det næsten lidt bag på mig, at han ‘kun’ bliver 4 år. På den anden side er han stadig den lille dreng, der lå i mine arme den smukke sommeraften – helt varm og næsten smeltede i et med min krop. Når han som nu ligger og sover, ruller han sig sammen, som da han var en lille baby og lukker verden ude, og lige dér ligner han sig selv fra de første minutter af sit liv. Min smukke dreng!

Fødselsdagsnostalgien rammer mig endnu en gang, og jeg vil bruge aftenen på at svælge i gamle billeder fra Huberts 4 årige liv. Min store lille dreng 🙂

 

 

En tidslomme

IMG_2445Vi har holdt en skøn lille ferie hos mine forældre, der bor tæt ved vesterhavet. Jeg er vild med havet og naturen omkring, og det giver lige et lille skud ny energi at komme ud, hvor horisonten fortsætter så langt øjet rækker, himmelen er stor og lyset er overstrømende. Når man står på stranden og kigger ud i, hvad der føles som uendeligheden, bliver man lille. Det fascinerer mig altid!

På vejen hjem besøgte vi min Bedstemor som vi pga. afstanden ser for sjældent. Det er lidt underligt med sådan et langdistance familieforhold, når vi tidligere så hinanden meget oftere. Selvom jeg har boet i København i 13 år, har jeg stadig ikke vænnet mig helt til lige præcis dét, men sådan er det nu engang. De sidste par gange jeg har set min Bedstemor, har vi mødtes hos mine forældre. Hun kører gladeligt de 80 km, selvom hun fylder 90 år i næste uge. Hun synes, det er praktisk for os ikke at skulle drøne mere rundt med ungerne end højest nødvendigt. Det bliver da også ofte noget med en halv times lur i bilen og pylrede unger resten af dagen, så vi er som regel taknemmelige, når hun kører for at være sammen med os. Men i går besøgte vi altså hende, og det var virkelig skønt!

Når jeg træder ind i min Bedstemors hus, er det lidt som at træde ind i en tidslomme. Hvis væggene kunne tale, ville de fortælle rigtig gode historier fra store familiekomsammener, hyggelige sommerferier og gode snakke ved køkkenbordet. Mange ting er uforandrede siden jeg selv var barn og selvom årerne går, står tiden på forunderlig vis stille i min Bedstemors stuer. Mine børn er kommet til og har dermed tydeliggjort generationsskiftet og min Bedstefar mangler. Han mangler meget! Men ellers er alt stort set ved det gamle. I hvert fald inden i mig. Det er nok i virkeligheden mest mig selv, der hopper ind i tidslommen, når jeg træder ind i hendes hus og tankerne flyver tilbage til alle de gode stunder, vi har haft sammen. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg stadig har min Bedstemor, og at mine børn dermed har en Oldemor. Selvom hun snart er 90, er hun ikke gammel for mig, for hun er stadig den samme, som hun altid har været, og jeg har har kendt hende altid. Det er uvurderligt at have en Oldemor, som tager imod hele familien med åbne arme og en flæskesteg i ovnen.

Min Bedstemor har også 4 børn (også 3 drenge og 1 pige), og jeg tænker ikke så sjældent på hende og på hvordan det må have været, at være mor dengang hendes børn var små i 40-50’erne. Uden opvaske- og vaskemaskine og uden tørretumbler. Hun er en virkelig sej dame, og jeg har den dybeste respekt for hende og priser mig lykkelig for stadig at have hende i mit liv.

 

 

Hurra!

I morgen bliver Hjalmar 7 år. 7 er virkelig mange år, synes jeg! Det betyder, at jeg har været mor i 7 år og det er altså en ret vild tanke. På den ene side føler jeg, det var i forgårs, jeg stod dér med den lækreste lille baby i armene og følte mig meget lykkelig og samtidig meget ny i faget! På den anden side er det som om, han har været en del af mit liv i evigheder. Tid er en underlig størrelse…

Det er altså 7 år siden mit liv blev vendt på hovedet første gang og jeg skulle finde rodfæste i en helt ny verden. Jeg synes, det var stort! Mit liv var dengang et vaskeægte studieliv krydret med fest, farver og fordybelse. Jeg elskede at være gravid og nød det i fulde drag, men havde ikke haft fantasi til at forestille mig livet med et barn sådan rigtigt.

Det var eksistensoprivende, fantastisk og skræmmende på samme tid, pludselig at være mor og have så stort et ansvar midt i vintermørket. Dét er det for så vidt stadigvæk en gang i mellem, men jeg har trods alt klaret skærene i 7 år nu, og det er jo alt i alt gået meget godt! Det er en god tanke.

I morgen skal Hjalmar fejres og jeg vil svælge i minder fra de sidste 7 og mest vidunderlige år! Hurra for Hjalmar!

Glædelig jul

Vi havde en dejlig juleaften forleden med forventningsfulde unger, travlhed i køkkenet, lækker julemad, gode julegaver og alt, hvad en vaskeægte juleaften ind indbefatter.

Jeg har altid gået i kirke juleaften, og det hører sig til i mit glansbillede af en rigtig jul. I år var første gang, vi skulle have alle fire børn med og med normeringen 1 til 2 var jeg da lidt spændt på, hvordan det skulle gå. Da jeg så en DR bil holde udenfor kirken, var jeg tæt på at vende om og tage på legepladsen i stedet for, men vi tog chancen. Det viste sig heldigvis bare at være en radiotransmition, hvilket passede mig ganske fint. Jeg kunne ikke lige overskue at face mig selv i fjerneren masende med en flok opkørte børn med krudt i røven midt i det hellige rum…

Men der sker altså noget med børn, når de træder ind i et julekirkerum. Den særlige højtidelige stemning, glimmer på de store juletræer, alle lysene og stilheden rammer også de små poder. Vi kom selvfølgelig i sidste sekund og måtte tage gulvpladserne lige ved døren. Præsten kom med vattæpper til os, så det var nærmest som en lille julepicnic, vi holdt. Der var 20 børne violinister, der spiller til sangene og de var virkelig dygtige! – og rigtig god underholdning for børnene. Alt åndede faktisk fred og idyl, og jeg nåede næsten af blive lidt ærgerlig over, vi ikke skulle foreviges på tv. Jeg skal indrømme, at jeg følte en vis stolthed, da jeg sad der med min lille sværm af små engle omkring mig. Det holdt ca halvvejs ind i sceancen, så kunne de små ikke mere, og Kristian tog dem med udenfor. Men de to store holdt stand sammen med mig, og jeg tror faktisk de nød det. Jeg skal blankt indrømme, at det ikke er for at få Guds velsignelse, jeg kommer i kirke juleaften, for jeg er faktisk ikke troende. Men der er noget magisk over at sidde der og synge julesalmer og høre juleevangeliet sammen med en masse forskellige mennesker, høj som lav. Jeg måtte kapitulere og lade tårerne flyde under alle salmerne. Jeg blev overvældet af situationen og af minderne fra alle de andre juleaftener i mit liv. Jeg kunne næsten mærke mine søstres hænder, når vi som børn sad og klemte hinandens hænder i spænding, og jeg kunne høre min Bedstefars stærke stemme synge julesalmer. Min nostalgiske glæde over at synge stammer i høj grad fra ham og jeg blev trist indeni i mindet om, hvor meget jeg savner ham. Til gengæld blev jeg også mindet om alle de dejlige mennesker, jeg har i mit liv og som jeg er så heldig at se rigtig mange af i juleferien.

Julen handler om så meget andet end gaver, og jeg tror, at selvom ungerne nok selv har lidt svært ved at se det i øjeblikket, hvor materialismen og spændingen har overtaget, så får de et lille ekstra drys af julemagi ind under huden, som de tager med sig fra kirken juleaftenen. Den samme magi opstår også altid, når vi går rund om træet og jeg bliver gang på gang forundret over, hvor meget børnene elsker den del af juleaften. Selv Bertil og Helga Marie vandrede troligt med og lysene fra træet genspejlede sig i deres strålende øjne. Ren juleidyl!

Glædelig jul derude!

 

 

 

 

Mama ved gryderne

IMG_195220 liter gryden står på komfuret og simrer og bobler med marokansk suppe, for i dag er mama hér i storkøkkenet. Vi skal bytte julegaver med mine søstre, og de kommer allesammen og spiser senere på dagen. Vi er som bekendt lidt af en flok efterhånden, og jeg glæder mig rigtig meget til at se dem og ønske dem glædelig jul. Jeg bliver altid lidt vemodig, når vi ikke skal holde jul sammen… Selvom vi jo alle har hver vores familie, så er jul altså virkelig en højtid, der bringer minder frem fra min egen barndom. Der er nok det, man kalder julenostalgi, tror jeg. Apropos barndom så har jeg jo lige 4 børn, der skal hentes, inden familiesammenkomsten går løs…

Problemet er, at udenfor er der gråt og vådt, mens der herinde er stearinlys og julejazz på anlægget. Og kaffe. Jeg bliver ved med at udskyde hentningen, fordi jeg ikke rigtig orker at trække i regntøjet og tilbringe den næste halvanden time dels på cyklen og dels med at hive unger ind og ud af institutionerne, der brokker sig over regnen – altså ungerne, mens jeg selv danner kondens i regntøjet. Bertil og Helga Marie er også begyndt at drille og prøve min tålmodighed ret så grueligt af, når jeg henter. De nægter at komme med, løber fra mig og gemmer sig. Når den ene er indfanget, er den anden strøget afsted. De giver hinanden lidt for mange gode ideer de to! Heldigvis er madmor hér ikke lige at løbe om hjørner med – ikke i dag i hvert fald. Men det er altså lidt af et cirkus at holde styr på det hele i hentesituationerne. Udover de 4 børn er der trods alt også virkelig meget tøj, tasker, støvler, huer og vanter at navigere i på sådan en runde. Jeg må vist hellere komme afsted…!

….

Nu har aftenfreden sænket sig efter en hyggelig og hektisk dag. Der kommer (endnu mere!) liv i huset, når alle fætre og kusiner er på besøg og det er tydeligt, hvor meget børnene føler sig som én stor familie. De store tager sig af de små, og der er leg i alle afkroge af lejligheden. De små render rundt efter de store, og i dag var der faktisk tid til at sidde og voksensnakke lidt indimellem. Det er ikke for at blære mig, men en skøn familie, det har jeg altså! Jeg føler mig virkelig heldig! Da jeg var yngre, drømte jeg altid om at blive mor i en stor familie, lave mad til mange i store gryder og have masser af liv i huset. Tænk lige, at min drøm er blevet opfyldt! At der så måske er nogle andre drømme, der må justeres lidt på undervejs, må jeg tage med i købet… Juleromantikken har vist taget plads i mit hjerte på trods af mit sure opstød i går. Måske vores tivolitur forleden har skubbet i den retning. Hvis man savner lidt disneyjulestemning, kan jeg altså anbefale at vende omkring Tivoli. Især på en regnfuld, grå dag hvor der ikke er så mange besøgende, der orker det. Smukt

Forresten, nu jeg er i mit blødsødne hjørne, skal skolen lige have et skud kærlighed. Hjalmars klasse holdt julefrokost i dag, og det havde vist været en vældig fest! Han var rigtig glad og havde en CD med hjem, hvor alle 0. klasserne har indsunget en sang, der hedder ‘Det bedste i verden’. Han er så lykkelig for den CD! Og jeg er glad for den! Både fordi lyden af børnestemmer, der synger i kor er fantastisk, men mest fordi skolen også prioriterer at give børnene så gode oplevelser. Det er god julekarma!

Familieweekend

Vi har holdt weekend i familiens skød! Ikke kun vores egen “lille” familie men hele baduljen. Mine forældre kørte turen tværs over landet fra vest og kom fredag aften til burgertid. Hjalmar og Hubert var ellevilde og havde glædet sig helt vildt. Selvom afstanden er stor i km, er børnene heldigvis meget tætte på bedsteforældrene – og det er dejligt!

Lørdag holdt vi en meget afslappet og rigtig hyggelig julefrokost hos min søster. Vi er 8 voksne og 9 børn, så der er pænt gang i den, når vi er samlet. Mine to søstre og jeg var så heldige at få barn nr. henholdsvis 1, 2 og 3 inden for et par måneder for nu 3,5 år siden. Det var ret fantastisk – og IKKE planlagt. Vildt hyggeligt med barsel på samme tid! Min ene søster og jeg fik så også nr. 2 og 3+4 på samme tid senere. Vildt tilfælde synes jeg! Vi har altså en flok ret jævnaldrende unger, og det er bare så skønt. De hygger sig og er meget glade for hinanden (når de ikke lige hiver legetøj ud af hænderne på hinanden og alle vil sidde i midten på samme tid og den slags…).

Vi endte med at sove hos søster, da vi ikke har bil og det blev sent. I dag tog vi direkte til kaffeslabberas hos min anden søster og hang ud nogle timer. Det var en skøn weekend og dejligt at være sammen allesammen.

Jeg føler mig virkelig priviligeret at have så skøn en familie, og jeg synes, det er fantastisk, at mine børn får mulighed for at have så tætte familiære relationer, der rækker ud over vores egen lille familie. De oplever at være en del at en stor flok, og det er der en fundamental tryghed og styrke i.

Ungerne var helt baskede her til aften og gik ud som 4 små lys, så nu runder jeg weekenden af i sofaen med min pseudofamilie, Modern Family, sammen med Kristian. Det er altså en virkelig god serie! Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg identificerer mig mest med den ældre mand, Jay, med den unge columbianske kone eller den nærtagende, sarkastiske homoskesuelle søn, Mitchel?

 

 imagesimages

Sisyfos på overarbejde

Kender I følelsen af at løbe og løbe og ikke komme nogen vegne? At slide og slæbe uden at kunne se resultatet?

Når man får børn, følger der en masse praktisk arbejde med og når man så får 4 børn, følger der ekstremt meget praktisk arbejde med! 4 børn og 2 voksne producerer vildt meget rod, opvask, beskidt tøj og bare beskidt alt muligt alle mulige steder. Jeg forsøger ikke at vaske mere end nødvendigt – jeg vil jo gerne passe lidt på vores fine jord. Alligevel blev det vel til 4 vaske og 2 gange tørretrumbling på sådan en almindelig dag som i dag. 4 børn og 2 voksne (til de 4 børn) producerer åbenbart virkelig meget vasketøj. Der går selvfølgelig en del tøj på 2 blebørn, der smadrer mad ud over sig selv og os andre, når de spiser og 1 nyudklæket post-blebruger, der ikke altid liige når helt ud på toilettet. Det er ellers ikke, fordi vi har ret høje renhedsstandarter hjemme hos os. Ikke destomindre er en stor del af dagen gået med tøjsortering, vask, hænge til tørre/trumble, lægge sammen og lægge på plads. Nu kunne man så fristes til at tænke, at vasketøjssituationen var under kontrol, men et hurtigt blik rundt i lejligheden fortæller, at det bestemt ikke er tilfældet!

Det er med fare for at lyde som et brokkehoved, og det er faktisk ikke min intention, men nogle dage (ca. de fleste) går bare med at rydde op, finde mad frem og tilbage, vaske/tørre tøj, vaske/tørre børn, gøre overfladisk rent (vi når aldrig i bund) og slæbe mælk og havregryn hjem i mængder, som kunne affodre den kongelige livgarde et par uger. Vi køber aldrig under 4 poser havregryn og 8 l. mælk ad gangen. Der er altså tale om et massivt angreb af husligt arbejde i alle afskygninger, der på det nærmeste har overtaget mit liv – og dé der kender mig vil vide, at husligt arbejde kommer ind på min absolutte førsteplads, over ting jeg hader allermest at bruge min tid på.

Det er her, myten om Sisyfos sniger sig ind i mine tanker, og  jeg begynder at overveje, om Albert Camus havde ret i, at Sisyfos var en glad og lykkelig mand?

Jeg tvivler…! Føler ikke sjældent, at jeg knokler med at få den tunge sten op på bjerget for så at se den trille hele vejen ned igen. På den ene side er der noget rigtigt i, at hverdagens trummerum er der, hvor lykken findes. Den samme velkendte plade, der spilles igen og igen. På den anden side er det bare vildt frustrerende, at knokle dagen lang for så at konstatere, når aftenroen sænker sig, at der ser præcist ud som ved dagens begyndelse. Dvs. som om nogen havde sprunget BR i luften og tilsat en halv sandkasse og derefter krydret med noget, der ligner et kollegiekøkken. Så er det, mor bliver træt! – og begynder at stille spørgsmålstegn ved Sisyfos’ glæde og tilfredshed. Findes lykken virkelig i nytteløst slid og slæb! For når man sidder midt i suppedasen, føles det så absolut ikke altid som lykke!

Men ved nærmere eftertanke ville jeg jo ikke være det foruden. Det er jo en del af “børnepakken” at skabe rammerne for vores hjem, og det er faktisk ret så værdifuldt. Det er på mange måder rammerne i ens barndomshjem og den stemning der er i hjemmet, der former én som menneske. Det er lige nu – midt i rodebutikken – vi skaber barndomsminder for vores børn. I dét lys giver sisyfosmyten pludselig mere mening, og jeg ser en åbning for, at han måske var en lille smule glad i låget.

Der står i myten, at “Hvert granitkorn i stenen, hver glimtende mineralstump i bjergets mørke udgør en verden i sig selv. Kampen for at nå op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte. Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand.”. Og det er jo netop, når man dedikerer sig til dét man laver og finder værdi i den ‘verden’, man er en del af, at sisyfosarbejdet begynder at give mening.

Glæde og lykke hænger for mig at se ofte sammen med mening. Giver det du laver mening, er der også en chance for, at det gør dig glad. Det var lige lidt lommefilosofi, der måske kan give perspektiv, når man står midt i lortebleer, havregrød og uendelige mængder af vasketøj.