Tag Archives: Børnehave

Store forandringer og små cirkusartister

Jeg skal da lige love for, at hverdagen er en anden med to fuldtidsarbejdende forældre i husstanden! Jeg synes, vi kom godt fra start, og ugen er gået rigtig fint. Alle basale behov er blevet dækket, det lykkedes os at navigere gennem ugen, og vi kom alle helskindede og glade i mål fredag, hvor vi fladede helt ud i sofaen!

Weekenden bliver nydt i fulde drag, og det er skønt bare at være sammen og være tæt på hinanden.

Når arbejde, praktiske gøremål, hygge med ungerne, fodboldtræning, arrangementer i institutionerne osv. er vinget af, kan jeg godt mærke, at der ikke er meget tid i overskud.

Det kan virkelig mærkes, at jeg ikke længere er kaptajn på fuld tid herhjemme og skibet kan hurtigt komme på slingrekurs.

Selvom det er hårdt at komme igang med at arbejde igen efter 5 år hjemme, så er jeg fortrøstningsfuld, og jeg tror, vi alle kommer til at trives med vores nye hverdag. Forandringer tager bare noget tid, har jeg erfaret. Én virkelighed skal erstattes med en ny.

Ugens højdepunkt ramte vi torsdag, da børnehaven havde inviteret til cirkusforestilling. Halvdelen af familien sad forventningsfulde på tilskuerrækkerne, mens den anden halvdel stod spændte bag cirkustæppet.

Da første nummer gik i gang, og fire storsmilende dyr kom kravlende ind i manegen med deres domptør, blev jeg helt blød i knæene. Især den lille vilde løve med lidt for lange bukseben og den lille glade hund med meget lange øre og stjerner i øjnene stjal mit hjerte… De kunne rulle, springe gennem en “ild-ring” og spise små godbidder indimellem, mens publikum smeltede. Tænk, at mine små unger er blevet så store!

Senere i forestillingen overvandt en sej fodboldspiller sin sceneskræk og klarede sit fodbold/tryllenummer til stor glæde for ham selv og for os, der i dagene op til havde arbejdet i det pædagogiske grænsefelt mellem at presse for meget og for lidt. Heldigvis ramte pædagogerne det magiske punkt “lige tilpas” og selvtilliden fik et boost!  Det var en glad og lettet dreng, der kom og krammede os efter forestillingen, og jeg var en stolt mor, der stod med åbne arme og fugtige øjne.

Efter den forrygende forestilling var der fællesspisning, og da vi cyklede hjem, blev vi endnu engang enige om, at vi har verdens bedste børnehave. Det er virkelig dejligt! Især nu hvor ungerne kommer til at bruge endnu mere af deres dyrebare tid derhenne…

Et andet højdepunkt var selvfølgelig, da jeg præsenterede mig for den 3. klasse, jeg skal tilbringe det næste stykke tid sammen med og en af eleverne udbrød: “Jamen du ligner jo en der er 20!”, hvortil en anden supplerede: “Ja, eller en der går på gymnasiet”. Åh, de skønne unger! Straks forlod trætheden min krop…

En ny uge venter lige om hjørnet, og vi er heldigvis forberedte til fingerspidserne med mad i køleskabet, rent tøj på hylderne og en logistisk holdbar køreplan 🙂

 

 

 

Børnehavestart!

I mandags var sidste dag med hjemmegående børn i huset og altså min sidste “arbejdsdag” i verdens bedste job…

Det er virkelig underligt at tænke på!

Vi udnyttede det smukke vejr og drog mod Zoo, hvor vi tilbragte hele formiddagen. Det er altid betagende at se børnenes fascination af dyr. De betragter dem så indgående, og jeg forstår dem godt. Vi kiggede i laaang tid på elefanterne, der stod og rodede med deres snabler, og Helga Marie og Bertil kunne slet ikke få nok. Skønt at have tid til at tage tingene i deres tempo!

Dagens højdepunkt var dog, da vi kom hjem og alle tre puttede os ind i dobbeltsengen og faldt i søvn med armene om hinanden. Dét kommer jeg virkelig til at savne!

Tirsdag stod børnehaven klar til at byde os velkommen, og de to små skurke flåede støvler og flyverdragter af og pilede ind og begyndte at lege, så snart vi var kommet indenfor døren. Vi hyggede os derovre hele formiddagen, og det blev tydeligt for mig, at de er helt klar! Selvfølgelig bliver det en omvæltning for dem, når nyhedsværdien lægger sig, men indtil videre er de trygge ved stedet, de voksne og mange af de andre børn, og det er jo et godt udgangspunkt. Mit hjerte smeltede, da en af pigerne på snart 5 år sagde til Bertil – “Skal vi ikke bare være venner for evigt?” – efter de havde leget i et kvarters tid… Børn er bare søde!

Første dag forløb altså stort set som en dans på roser…

I går gentog mønsteret sig, og jeg sagde derfor farvel, da Bertil og Helga Marie var kommet godt igang med at lege. Da jeg gik, stod de begge to frejdigt og vinkede i vinduet, mens Hubert var travlt optaget af at lege. Det var en underlig amputeret følelse at køre afsted med den tomme christianiacykel i regnvejret og en lille klump i halsen.

Det varede dog kun en god times tid, før Helga Marie havde fået nok og jeg derfor straks returnerede til børnehaven. Bertil var i fuld gang med at lege, og han smilede bare til mig og sagde hej, hvorefter han legede videre. Min tapre lille pige, der sad og levede perler sammen med nogle store piger, blev pludselig lille igen, da jeg trådte ind over dørtærsklen, og den næste halve times tid betragter jeg som min ilddåb i disciplinen “3 børn ud (eller ind for den sags skyld) af samme institution”…

Pludselig kunne jeg genkende den kaotiske følelse fra dengang, de små gik i vuggestue og de fleste af mine eftermiddage gik med at hjemhente trætte børn fra forskellige institutioner. Nolge ville ikke med, andre ville gerne, men ingen ville det samme…

Ilddåben forløb ca. sådan:

Helga Marie hiver i min arm for at få mig med ud i gardaroben, mens Bertil hiver i den anden for at få mig til at blive på stuen, hvor han langtfra er færdig med sin leg. Hubert hiver verbalt i mig for at få mig med ud i gangen, hvor han vil vise mig noget ubestemmeligt, han har bygget af små plus-plus brikker sammen med nogle af sine venner.

Helga Marie spiller trumfkortet og åbner for sluserne og med våde øjne og den store sirene slået til, når vi gardaroben for at konstatere, at hendes sut ikke ligger i tasken. Dér bryder hendes verden sammen og selvom hun er en sej lille fidus, så er hendes grænse nu nået! Bertil har heldigvis glemt alt om sin leg på stuen, men finder triumferende en sut i sin egen taske. Han bliver pludselig også lille igen og vil ikke låne den gennemgnavede sut til sin søster. Dén kamp går ikke helt stille for sig…

Hubert og hans ven hopper på repeat ned fra den høje bænk i gangen, mens de griner og snakker om en legeaftale og jeg beder til at ingen af dem kommer til skade, mens jeg forsøger at mægle i suttekonflikten…

Vennen prøver insisterende at overdøve hyleriet og mine kommanderende forsøg på at få bare nogle af mine børn i overtøjet og er stålfast omkring legeaftalen, som hun vil have mig til at tage ansvaret for ved at ringe til hendes mor med det samme!

Min puls stiger, mens jeg prøver at huske de gode pædagogiske metoder og bider mig selv i tungen for ikke at brøle: SÅ KOM DOG FOR FANDEN I TØJET UNGER! Jeg trækker vejret helt ned i maven og behersker mig… En pædagog kommer ud i gardaroben og giver mig en meget kærkommen hjælpende hånd og en anden går rundt og lukker døre, så resten af børnehaven ikke bliver lyd-forpestet af optrinnet.

Med næsten rolig stemmeføring og favnen fuld af cykelhjelme, våde støvler og vanter takker vi af for i dag og siger på gensyn i morgen. Nogle gange er vi bare en omrejsende cirkusforestilling…

Når man lige trækker vores afskedssalut fra, er de første dage i børnehaven alt i alt gået rigtig godt og jeg har stadig tillid til projektet!

 

Afslutninger og begyndelser

Da jeg cyklede gennem de Københavnske gader i går, kunne jeg mærke foråret vente lige om hjørnet. Byen summede af liv, og Dr. Louises bro var fyldt til bristepunktet med mennesker, der hang ud og nød solens stråler. I dag er det til gengæld virkelig koldt, og forårsfornemmelsen føles igen mere fjern…

Ugen er gået med at nyde de sidste dage af hjemmelivet og med at sige farvel til legestue og legegruppe. Det er altid sådan en underlig vemodig fornemmelse at sige farvel og afslutte noget, man er glad for.

Jeg har generelt svært ved overgange, tror jeg. Hverdagens forudsigelighed passer godt til mig og når jeg står på kanten til noget nyt, bliver jeg altid sentimental og ønsker bare, at alt kan få lov at blive ved det gamle. Uvisheden om, hvordan vores nye hverdag bliver, hvad de små siger til børnehavelivet og hvordan det kommer til at blive for os alle sammen, erstatter det kendte og trygge. Dét, vi gennem forskellige prioriteringer har fået til at fungere så fint, er nu igen under forandring. Heldigvis kan jeg mærke, at vi har gjort, hvad vi kunne for at bygge et godt fundament og det er en god følelse!

Forandringer er jo ikke kun afslutninger, men også nye begyndelser og dermed åbninger for endnu flere gode og spændende ting. Børnehaven er én af de ting, der kommer til at fylde noget af pladsen ud i Bertil og Helga Maries hverdag og jeg er sikker på, det bliver godt.

Vi har selvfølgelig snakket med børnehaven om, hvordan de første dage skal forløbe og pædagogerne er som altid vildt tjekkede og har gjort sig gode tanker om processen. De foreslog at holde Bertil og Helga Marie sammen den første uge som udgangspunkt og lade dem knytte sig til den samme voksne til en start. Senere er det meningen, at de skal være tilknyttet to forskellige familiegrupper, som de kalder det og dermed fx spise, holde morgensamling og andre ting hver for sig men stadigvæk være tæt på hinanden størstedelen af dagen. Det skaber virkelig tryghed og tillid i mit hoved og ikke mindst i mit hjerte, at de er så omsorgsfulde og professionelle. Det bliver uden tvivl ikke helt nemt for mig, hverken at sige farvel eller at undvære de to små dejlige unger, men det er godt at vide, de er i rigtig gode hænder.

Nu vil jeg hengive mig til nuet og sofaen og nyde, at er det lørdag aften. I aften kalder den på strikketøj og drinks for mit vedkommende. En virkelig skøn kombination, jeg sagtens kan anbefale 🙂

 

Hjemmeliv og udeliv

IMG_5830Det smukke vintervejr fortsætter, og selvom det er koldere end koldt, så er jeg vild med det! Lyset, farverne og den klare luft har en næsten rensende virkning på mig og giver et lille, kærkomment energiboost midt i vinteren.

Ugen er gået med legepladser, legegrupper og legestue. Masser af leg! Forleden trodsede vi kulden og var på legepladsen hele formiddagen. Bertil og Helga Marie tonsede rundt og var ikke til at drive hjem igen. Det blev mine frysende fødder, der til sidt tog beslutningen.

Ugen har også bragt os et vigtigt brev ind af døren. Et brev fra pladsanvisningen som vi har været ret spændte på! Vi har (som håbet og ønsket) fået børnehavepladser til Helga Marie og Bertil i Huberts børnehave pr. 1. marts. Det er rigtig dejligt, og min frygt for, at de ville havne i hver deres ende af Nørrebro, kan nu lægges på hylden.

Men! Det er godt nok også lidt ambivalent, synes jeg! Børnehaven er fantastisk, og Bertil og Helga Marie er trygge ved både stedet, de voksne og de kender jo allerede nogle af de andre børn. De er vant til at komme i huset, når vi henter Hubert, så det kan næsten ikke blive tryggere. Det er ikke så meget det!

Det er mere den forandring, vores familie nu igen står overfor! Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ret hårdt arbejde at være hjemmegående med to 2-årige indimellem. Men jeg elsker det også! Jeg nyder at være med i alt, hvad de gør og at kunne kramme dem hele dagen. Jeg nyder at være lidt ovenpå med vores hverdagsliv i stedet for hele tiden at halte bagefter og stæse afsted for at følge med. Jeg kommer virkelig til at savne vores hverdag sammen, og jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at det skal være anderledes.

Men, når det er sagt, så tror jeg faktisk, de to krudtugler kommer til at elske at gå i børnehave. Selvom jeg godt nok synes, de er lidt små! Jeg kan slet ikke huske, at Hjalmar og Hubert var små, da de i sin tid startede i børnehave.

Heldigvis er der et stykke tid til 1. marts, og tiden indtil da skal bare bruges på at nyde hverdagen sammen – og på at spekulere over hvad jeg så skal i gang med bagefter… Gode ideer modtages gerne! Jeg håber at finde en familievenlig løsning i form af et eller andet job…

Nu er det fredag! Weekenden venter, og jeg tror, det bliver en god en af slagsen 🙂

 

Ny start

IMG_3486I dag har været særlig, fordi Hubert har haft sin første dag i den nye børnehave. Afskeden med den gamle i fredags gik fint, selvom det altid er lidt svært at sige farvel til både børn og minder. I morges var Hubert mildest talt ret skeptisk og ville absolut ikke i børnehave! Jeg måtte virkelig forsøge at være overbevisende i mine overtalelser, selvom jeg jo dybest set heller ikke selv vidste, hvad vi gik ind til. Heldigvis gik mødet med den nye børnehave rigtig godt og da vi et par timer senere gik derfra, spurgte jeg, hvordan han synes, det havde været. Med den unge mands egne ord havde det været en mega god dag – med tryk på mega 🙂

Stedet virker rigtig fint, og alle børn og voksne tog godt imod Hubert. Nu er det bare spændende, hvordan de næste dage kommer til at gå. Jeg er heldigvis helt fortrøstningsfuld! Da Hubert og jeg senere på dagen hentede Hjalmar på fritten, foregik det for Huberts vedkommende i gadedrengehop og med en iver i stemmen, jeg ikke har hørt i lang tid. Skønt!

Idyllen blev dog udfordret, da vi nåede til vuggestuen, hvor Bertil og Helga Marie forvandlede sig til to små flitsbuer. Det var noget, med nogle sutter de ville have, som desværre tilhørte nogle andre børn… Det frembragte et cirkus uden lige, og Bertil lå bogstaveligtalt og hamrede knytnæverne i gulvet, mens han skreg som en besat. Helga Marie fulgte trop og blev ovenikøbet jaloux over den opmærksomhed, Bertil påkaldte sig. De to kan altså virkelig få lyd på, når de giver den gas og jeg tror, det meste af Nørrebro var udsat for de to sirener! Det er lidt af en udfordring for mig at bevare roen og det kølige overblik, når hentesituationerne koger over. De to store (som i forvejen slet ikke gider med rundt og hente de andre og højlydt protesterer) bliver smittet med den dårlige karma, og pludselig står man dér med 4 stk. trætte børn, der ikke kan gå, skal tisse, er ved at dø af tørst, nægter at tage sko på, bliver slappe som gelé osv. Overskuddet kommer på overarbejde… I de situationer mangler jeg virkelig hænder!

Heldigvis genfandt alle mand balancen igen, da vi cyklede hjem og resten af dagen blev god.

Jeg håber så meget, at den nye børnehave kommer til at være en tryg og positiv del af Huberts hverdag. At det bliver et sted, der giver ham en masse godt! Det er vel sådan, det skal og bør være, når børn bruger så stor en del af deres barndom i institutionerne. Jeg er i hvert fald rigtig godt tilfreds med vores beslutning om at give ham en ny start et andet sted, og så krydser jeg fingrene i håbet om, at det hjælper ham godt på vej!

 

 

 

Blomstrende børn…

IMG_3215Da Hubert blev født, kom han ud af mørket som en glad og veltilfreds lille sol! Højt humør og glimt i øjet er sådan, jeg husker Hubert de første 3 år af hans liv. Hans vuggestuetid var en dans på roser, og han hyggede sig med sine gode små venner og søde, nærværende voksne. Han elskede at komme i vuggestue og var i det hele taget i meget god trivsel. Da han skulle i børnehave, var vi slet ikke i tvivl om, at det ville blive en fest for ham, for han var helt klar!

Nu har han gået i børnehave i et år, og han er desværre ikke særlig glad for det! Hans bedste tid i børnehaven var den første måned, hvor han gik der sammen med Hjalmar. Siden har det aldrig været helt godt. Stedet har været præget af rigtig mange sygemeldinger, personaleskift og også et ledelsesskift og det giver selvfølgelig en stor uro. Vi har brugt børnehaven siden 2012 og har været glade for den de første par år, hvor Hjalmar gik der. Nu fungerer det bare ikke.

Det er hårdt for Hubert, at han ikke trives i børnehaven og det er hårdt og frustrende for os som forældre at de valg, vi har truffet for vores barn, ikke giver ham noget godt. Når han i forvejen har det svært med børnehaven og der er så stor uro, bliver han utryg. Nu stopper begge hans faste pædagoger, og pædagogmedhjælperen bliver skåret ned i tid.

Vi har længe overvejet, hvorvidt vi skulle blive ved med at give børnehaven en chance eller prøve lykken et andet sted.

Principielt synes jeg, det er skævvridende, at det frie børnehavevalg giver (resourcesstærke) forældre mulighed for at shoppe rundt mellem institutionerne, og helt idealistisk set ville ideen om, at man blot fik tildelt en børnehave i nærområdet bidrage godt til samfundsudviklingen, tror jeg. Jeg synes også, man skal arbejde for at få det bedste ud af den institution, man nu engang har, for der vil jo altid være ting, man selv ville have gjort anderledes. Endelig skal  man også huske, at der er en vis risiko for, at nissen flytter med… Men, nu står vi altså med et barn, der ikke trives i sin børnehave og vi synes, vi har givet det mange chancer! Jeg har tidligere set, hvordan Hubert blomstrede i vuggestuen og jeg vil give alt for også at se ham som en lille børnehaveblomst.

Jeg har derfor lige sendt svar afsted til pladsanvisningen og takket ja til en ny børnehaveplads fra 1/6. Det føles så godt!!

Det er ikke sådan, at jeg naivt regner med, at alle problemer bliver løst, men jeg tror, det bliver rigtig godt for ham at få en ny start på børnehavelivet. Jeg har heldigvis fuld tillid til stedet efter at have besøgt børnehaven i fredags. Jeg har sommerfugle i maven, for det er en stor beslutning, vi har taget på vegne af vores lille dreng! Det bliver spændende, men jeg tror, det bliver godt 🙂