Endnu en træthedstorsdag…

IMG_1190I dag havde jeg 10.000 ting, jeg gerne ville nå og her ved dagens slutning, kan jeg konstatere, at jeg egentlig nåede forsvindende lidt!

Vi brugte formiddagen på at tonse rundt i legestuen med de andre børn, og det var to trætte trolde, der blev puttet under dynerne efter frokost, så muligheden for at nå en masse var ret stor.

Men, det var altså også en træt mor, der i stedet for listen med gøremål fandt stikketøjet frem i “middagspausen”. Nogle gange orker man bare ikke andet…

Jeg tror, min uoverkommelige træthed i dag dels skyldes vinteren og dels natten til i dag, som var alt for kort pga. vågne, drømmende, sengetissende børn og det faktum, at jeg simpelthen ikke kan finde ud af at gå i seng om aftenen. Hver aften er det som om, min krop fortæller mig, at det er verdens bedste ide at hænge oppe og nyde roen i huset, men hver morgen har jeg det som om, jeg er blevet snydt…

Min træthed er nok også betinget en lille smule af udsigten ud over vores lejligheden, som bærer tydeligt præg af de 15 børn, der har aflagt os et visit siden i lørdags – altså ud over vores egne… Lad mig bare sige, at opvaskemaskinen trænger til ferie og lejligheden trænger til noget af en overhaling med både kost og spand :)

Midt i hele kaoset har jeg kastet mig ud i nogle fastelavnsforberedelser, der snart nærmer sig sin deadline. Jeg havde afskrevet hjemmelavede kostumer helt og aldeles, men nu ligger der alligevel en halv fugledragt og venter på ro til at komme en tur i symaskinen. I år har jeg prioriteret noget så egoistisk (og ret stenet!) som at lave kostume til mig selv i stedet for til børnene. Hjalmar vil være ulv ligesom til Halloween, Hubert vil være Spiderman ligesom de andre drenge i børnehaven (jeg er ikke sikker på, han har overvejet, at man kan være andet…), Bertil er blevet forelsket i et dragekostume fra udklædningskassen, og Helga Marie vil gerne være kat, eller Bedstemor, eller mariehønen evigglad eller… Hun skifter hele tiden, så hende venter jeg med at ekvipere til sidste øjeblik.

Nu må vi se, hvad natten bringer af søvn og hvad morgendagen bringer af overskud. Måske bliver fuglen klar til at flyve, og måske bruger jeg bare hele dagen på at kramme mine to små troldeunger, der snart skal starte i børnehave…

Jeg skal altså lige vænne mig til den tanke, selvom det virker som om, både Helga Marie, Bertil og børnehaven glæder sig.

 

 

 

 

Lykke…

IMG_5916Weekenden går på hæld, og jeg er landet tungt i sofaen.

Fødselsdagsfest med overnatning for 8 energiske børn, stumperne af de trætte unger, der skulle samles op i dag og stryges umanerligt varsomt med hårene samtidig med, at både vaskemaskinen og opvaskemaskinen krævede særlig opmærksomhed, et stoppet afløb bedst som hele familien seriøst trængte til et aftenbad og et par halvsløje unger med snot og hoste, som krydderi på hele herligheden. Dette er blot nogle af de ting, jeg kan mærke sporene efter i min krop, mens vinen (ja, et enkelt glas var ganske enkelt nødvendigt!) doper mig langsomt.

Det er skønt at holde weekend! Men lur mig om jeg ikke også kommer til at nyde mandagens stilhed med mine to små hjemmeunger i ro og mag…

Når jeg ser hen over min småberusede, lammende træthed, så føler jeg mig mest af alt bare ubeskrivelig heldig og lykkelig! Tænk engang, at vi har en hel flok af fætre og kusiner, der har lyst til at komme og tilbringe deres lørdag aften sammen med os. Det er altså helt fantastisk! :)

 

 

 

Hurra for min store dreng!

IMG_5882I går blev Hjalmar 8 år, og jeg synes, det er helt vildt!

Min dejlige, smukke, vidunderlige førstefødte, der for 8 år siden vendte op og ned på min verden og berigede mit liv i så høj en grad, at jeg ikke troede, det var muligt.

8 år er virkelig lang tid, og jeg fatter det slet ikke!

Hjalmar blev fejret af alle sine bedsteforældre, der havde taget turen fra vest – og os selv selvfølgelig. Vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag med kagemand, sang, gaver og alt hvad, der hører sig en rigtig fødselsdag til hjemme hos os. Det var stille og roligt – og det var en dejlig dag!

I mandags holdt vi klassefødselsdag, og det var knap så stille og roligt – men meget, meget hyggeligt! Det er ærlig talt en kaotisk omgang at holde børnefødselsdag en våd januardag i en lejlighed med verdens mindste entré, men det gik upåklageligt og selvom det ringede for mine øre resten af aftenen, så er det altså virkelig fedt at holde børnefødselsdag! Det er sjovt at se børnene sammen på en anden måde og i nogle andre rammer, end vi ellers ser. De var så søde mod hinanden og gode til at lege sammen, og det var rigtig skønt at se.

Fødselsdagsforventnignerne er nu indfriet, gæsterne kørt mod moderlandet igen, og de sidste kagerester er jeg ved at konsumere i sofaen i skrivende stund.

Et øjebliks stilhed før vi genoptager fejringen på lørdag, hvor vi holder fætter/kusine-fødselsdag. Uden de voksne. Hjalmar glæder sig helt vildt, og det bliver med garanti en fest!

 

 

 

10 tvillingetips!

Jeg har skrevet følgende indlæg (som gæsteblogger) for voresbørn.dk og min-barsel.dk. Jeg ved ikke, om nogen af jer, der læser med på min egen blog, kan bruge det, men her kommer det i hvert fald:

Lad mig være ærlig! Jeg fik faktisk et mindre chok, da jordemoderen i sin tid bekræftede min egen fornemmelse af, at der lå to søde babyer i maven på mig ved den første scanning. Jeg havde to dejlige unger derhjemme i forvejen, og den yngste var dengang 16 mdr.

Chokket blev dog hurtigt skiftet ud med lykkefølelse, for hvor heldig har man egentlig lov til at være?

Forventningens glæde fik følgeskab af en stor bunke spørgsmål, der hobede sig op inde i mig, for jeg syntes faktisk, at jeg havde haft fulde hænder de to forrige gange, jeg havde stået med bare en enkelt baby i armene.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er en stor mundfuld at få tvillinger og jeg er evig taknemmelig for den erfaring, jeg trods alt kunne ruste mig ved at have, da jeg stod dér, med to små fedtede lækkerbiskener i armene. Mest af alt er det bare fantastisk!

Der findes ingen manualer, og jeg er egentlig stor fortaler for, at man finder sin egen vej i forhold til børn og familieliv i det hele taget, men jeg vil alligevel dele nogle “tvillingetips”, som jeg selv har haft glæde af.

1. Synkroniser søvn og mad så godt det kan lade sig gøre. Det er noget af en kunst – eller i hvert fald noget af et arbejde – at få sine tvillinger ind i den samme rytme, men i mit tilfælde var det en nødvendighed. Jeg føler mig egentlig overbevist om, at babyer har godt af at “styre” rytmen selv de første måneder. Sådan har jeg haft det med mine to første børn. De fortalte mig, når de var sultne og trætte – og jeg øvede mig ved at kigge på dem og lærte deres signaler at kende. De fulgte deres egen rytme. Med tvillinger er det bare en anden situation. Allerede på første døgn kom en erfaren jordemoder ind til mig og sagde: “Stol på mig i det her! Gå efter dobbeltamning og synkronisering – ellers slider de dig op!”. Jeg fulgte hendes råd, og det gav pote, selvom det var svært og hårdt!

2. Dobbeltamning… Et begreb jeg ikke lige havde funderet så meget over tidligere i mit liv! Først vil jeg sige, at amning jo ikke nødvendigvis er lykken! Det er en meget personlig sag, og det er svært at amme tvillinger. Jeg er ikke sikker på, jeg selv var kommet i mål, hvis jeg ikke havde to rigtig gode ammeforløb i bagagen. Hvis du vil amme, så kan dobbeltamning anbefales de første måneder. Det sparer en masse tid! Det er en noget dyrisk følelse at sidde der med et kuld foran sig, som en anden hundemor med sine hvalpe, men tiden er kostbar med tvillinger! I starten kunne jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg rent praktisk skulle lægge to børn til, når jeg var alene, men det kan godt lade sig gøre. Jeg sad i sofaen med en tvilling liggende ved hver side på en stofble. Jeg lagde så først den ene til, og ventede til der var godt gang i forretten. Så løftede jeg den anden op i stofbleen (som når storken kommer med en baby) og kunne lægge til ved den anden side. De lå som regel i “indianeren” – altså med hovederne mod hinanden og benene ud til siderne, eller som i en “køjeseng” – lidt kludermor-agtigt ovenpå hinanden. Det er noget af et cirkus, men det kan godt lade sig gøre, indtil de får en vis størrelse.

3. Undgå for mange tommelfingerløft! Meget pragmatisk fif… Ofte løfter man sit barn ved at tage fat under armene med tommelfingeren på den ene side og resten af fingrene på den anden. Det belaster tommelfingerne helt vildt meget, og kan give ret store smerter. Løft i stedet ved at tage fat med hele hånden under armene på barnet. Et lille trick, der har gjort en stor forskel for mig – for der er virkelig mange løft!!

4. Øjenkontakt! Det er ikke en verdensomspændende nyhed, at øjenkontakt er vigtig, når man taler med andre mennesker i det hele taget. Med babyer er øjnene et rigtig vigtigt redskab til at kommunikere, til at lære hinanden at kende og ikke mindst til at vise, at man er nærværende. Med tvillinger oplevede jeg (og oplever på mange måder stadig), at det var svært at være to steder på én gang. Det er faktisk ret umuligt! Jeg gik på et gymnastik/marte meo vejledningshold, hvor den dytgige og erfarne vejleder opfordrede os til at huske at holde øjenkontakten med det enkelte barn, selvom den anden kaldte eller lå og småklynkede ved siden af. Selvfølgelig skal babyer erfare, at mor (eller far) kommer, når de kalder, men de har også krav på, at man ikke hele tiden bliver flygtig og har øjne, der vil være alle steder på én gang. Vejlederen mente, at det var vigtigere, at børnene fik nærvær i kommunikationen og oplevede en varig øjenkontakt, end at alle behov skulle tilfredsstilles med det samme hele tiden. Hendes pointe var, at tvillinger jo er født ind i et vilkår, der forudsætter, at de lærer at dele og vente på det bliver deres tur. Det var/er overraskende svært ikke at lade sig aflede hele tiden, men jeg synes, det er en god pointe, at nærvær skal prioriteres! Jeg havde ikke tænkt så meget på det, før hun snakkede om det, men ofte når jeg havde mine to små liggende på fx puslebordet, kiggede jeg fra den ene til den anden og tilbage igen – forsøgte at kigge på dem begge to på samme tid. Resultatet blev, at når den lille babyhjerne havde opfanget mit smil og givet besked til sin hjerne om at gengælde og langt om længe fik sendt sit smil afsted, så var jeg allerede væk igen. De er gode til at tage sig tid de små.

5. At komme ud! Det kan godt være fuldstændigt uoverskueligt at komme ud af døren med tvillinger. De skal måske begge være mætte, trætte, vågne eller hvad der skal til for at turen ud af døren bliver et realistisk projekt. Min erfaring er, at det er besværet værd! Luft og luftforandring er en god ting. Omvendt er det også vigtigt ikke at bebrejde sig selv de dage, man stadig har nattøj på kl 17 og ikke har nået at børste tænder endnu. For de dage er der også! Jeg husker første gang, jeg skulle i tvillingemødregruppe og måtte hoppe i det tøj, der lå på gulvet foran mig og jeg kun så min egen skygge flyve forbi spejlet. Det gode var, at de andre i gruppen sikkert var kommet ud af døren på samme måde – og når man har tvillinger kigger ingen alligevel på dig, fordi tvillinger er som magneter for folks blikke. Så, jakken over nattøjet, tyggegummi i jakkelommen og ud af døren en gang i mellem.

6. Gør forskel! Jeg var på et tidspunkt meget optaget af at give mine tvillinger lige meget plads. At den ene ikke måtte “fylde for meget” og på den måde “stjæle” pladsen fra den anden. Efter en snak med min sundhedsplejerske (som også selv har tvillinger) fik jeg nogle andre perspektiver, og det er jeg glad for. Hun spurgte mig om det egentlig ikke var okay, at de i perioder “fylder” forskelligt? Vi snakkede om, at så længe de begge trives og har det godt sammen, så behøver de jo ikke have lige meget plads. Mennekser har jo i det hele taget forskellige behov for at fylde eller få opmærksomhed, og opmærksomhed kan også påkaldes på mange forskellige måder. Hun mente ikke, jeg skulle være så optaget af, om der nu var plads til dem begge to eller om den ene “stjal” billedet. I stedet opfordrede hun mig til at se på dem hver for sig og fokusere mere på at lade dem udvikle sig som de forskellige mennesker de er, med forskellige behov for at bestemme, styre, råde højt eller danse vildt. Så længe de begge er i god trivsel.

Det er i det hele taget vigtigt at huske på, at tvillinger er to forskellige individer, tror jeg! Mine tvillinger har på mange måder fulgtes fint med mange ting, og med andre har de været ret forskellige. De begyndte ikke at spise grød på samme tid, de kravlede og gik langt fra på samme tid, og sådan fortsætter det… bare fordi de er tvillinger, er de jo ikke nødvendigvis klar til nyt på samme tid. De har deres egen udvikling, og er ikke “langsommere” eller “bagud” fordi de først spiser grød en måned senere end bror/søster, de er bare forskellige!

7. Sæt pris på den søvn du får, og lad være med at fokusere for meget på den søvn du ikke får! Søvnunderskud er en skidt ting, som fører meget dårligt med sig. Det er hårdt, når man i længere perioder ikke sover særlig meget, men det er et vilkår for mange tvillingeforældre. Selvom mine tvillinger altid var været rigtig gode til både at falde i søvn og til at sove sammenhængende, så har der været perioder, hvor søvn var en by i Rusland. Min strategi har været at fokusere så lidt som muligt på den manglende søvn, og det har faktisk virket ret godt. Ikke fordi jeg mener, man ikke må synes, det er hårdt, men mere fordi det ikke hjælper at tænke på det og snakke om det hele tiden.

8. At huske og respektere deres unikke tvillingerelation! Det virker skørt at skrive det, for det giver jo næsten sig selv… Da mine tvillinger var små babyer sov de sammen, og det var så tydeligt, at de fandt tryghed i hinanden. Det gør de stadigvæk! Når den ene bliver ked af det, er det ofte den anden, der er den bedste trøster, eller ved hvad der skal til for at gøre livet godt igen. De har et særligt bånd eller en forbindelse, som vi andre ikke kan forstå og det skal de have lov til, synes jeg.

9. Nu bliver det materielt, og her vil jeg skynde mig at sige, at det selvfølgelig må være helt op til folk selv at prioritere efter behov!

Jeg havde muligvis ikke overlevet uden en slyngevugge det første halve år. Den var min bedste ven – både når jeg var alene i dagtimerne og ofte manglede en ekstra arm og om aftenen, når den ene af vores tvillinger var meget urolig og de andre tre unger også krævede tid og nærvær. Den var genial!

Babyindsatse til triptrap stolene, så de små kunne komme med til bords. Vi kunne stort set opretholde at spise sammen med hele familien rundt om bordet hver dag. Det er måske ligegyldigt, hvis man ikke har andre børn, men for mig var det vigtigt at kunne “fortsætte” den del af familielivet og stadig lære vores 2-årige, hvordan man sidder og spiser sammen og høre om vores 5-åriges dag i børnehaven osv. De to små blev rigtig godt underholdt ved at “være med ved bordet”.

Køretøjer er næsten et kapitel for sig, for den ultimative tvillingevogn findes vist ikke. Jeg har tidligere svoret til barnevogne, som det eneste rigtige for babyer, men en tvillingebarnevogn på Nørrebrogade er bare ikke det mest fikse. Vi havde en gammel  tvillingebarnevogn i gården, som kun meget sjældent kom på promenadetur. Den var god, fordi de kunne ligge tæt sammen og var godt beskyttet mod vejr og vind, men den var næsten umulig at gå på gaden med. Mest af alt har vi brugt en ret smal tvillingeklapvogn (med og uden voksiposer afhængigt af årstiden), der kan gå igennem stort set alle normale døre (selvom det er besværligt nogle steder). Vi synes, det var vigtigt med en model, hvor vi kunne se børnenes ansigter, mens vi kørte. Mange vogne vender ud mod verden, men jeg synes, det har stor værdi at kunne snakke med ungerne, mens vognen ruller og ikke mindst at kunne se, hvordan de har det. Verden er stor for et lille barn, og det kan være godt at følge med i, hvornår indtrykkene bliver for mange. Det er en smags sag. Hvis man som os bor i byen, vil jeg virkelig anbefale svingbare hjul for at skåne håndleddene og bare for at gøre livet lettere i det hele taget :)

En god bæresele eller slynge er også fantastisk! Jeg forsøgte mig med at slynge dem begge på samme tid, men fik aldrig held med det – og det bliver jo også hurtigt meget tungt! Jeg ved nogle praktiserer det, men én i slyngen eller selen og én på armen giver også en god hjælp.

10. Tag imod al den hjælp, der byder sig! Vi havde ikke selv bedsteforældre eller andre, der havde mulighed for at komme på fast basis og derfor hyrede vi en sød ung pige, der kunne komme og hjælpe ca. 3 eftermiddage om måneden. Hun hentede nogle gange de to store eller var her bare som ekstra “voksen” sammen med os. Det var virkelig godt givet ud! Fordelen er, at ungerne kender hende rigtig godt og er meget trygge ved hende, så nu fungerer hun som barnepige en gang i mellem.

Det er på ingen måde, fordi jeg har fundet de vise sten og jeg er heller ikke nogen ekspert i hverken tvillinger eller børn, så måske giver mine 10 tips ingen mening for dig! Men måske kan du bruge et enkelt eller to – eller bruge dem til at tænke, at sådan vil du i hvert fald ikke gøre.

Tiden går dobbelt så hurtigt med tvillinger – sådan føles det nogle dage – så husk at nyde det, selvom det er hårdt arbejde indimellem.

 

 

Fastelavn – ideer til nemme kostumer

Tyl, gøgl og fastelavnsboller i lange baner bringer snart lidt kulør ind i vintermørket. Jeg er ret begejstret for fastelavn, og det kribler i fingrene efter både at lave kostumer og bage fastelavnsboller. Desværre er overskudstid ikke ligefrem det, jeg har mest af og jeg tror, kostumerne må findes i udklædningskassen i år. Vi får se… Der er jo et par uger endnu.

Fastelavn er fuld af traditioner, og selvom tøndeslagning på mange måder ikke er en særlig børnevenlig aktivitet, så hører den altså med! Vores børn har tidligere haft det lidt blandet med fastelavn, men efterhånden er de ved at sætte lige så stor pris på hurlumhejet som mig.

Vi skal traditionen tro til fastelavnsfest hos nogle venner, der startede traditionen for år tilbage. Dengang var vi en lille hyggelig flok bestående af ca. dobbelt så mange voksne som børn. Gennemsnitsalderen for børnene var omkring 1 år, og mens de små poder forsøgte at ramme en pyntet papirspose med en grydeske, stod alle vi forældre rundt om og smilede fra øre til øre. I dag ser flokken noget anderledes ud, men er stadig mindst lige så hyggelig! Børnetallet er mangedoblet, og tønden er af træ og får nogle ordentlige tæsk af ungerne, der nu er blevet store! Forældrene smiler stadig fra øre til øre :)

Noget af det bedste ved fastelavn er udklædning! I det hele taget fylder udklædning en del i børnenes leg hjemme hos os, og det begrænser sig altså på ingen måde til fastelavn. Det er skønt at se, hvordan børn leger med forskellige identiteter, når de klæder sig ud og på den måde afprøver sig selv i forskellige roller. Superhelte, riddere og ninjaer fylder godt op i vores klædud-kasse, men de konkurrerer om pladsen med diverse dyr, tasker, hjelme, ubestemmelige skørter, hatte og alt muligt tingeltangel! Èn af de ting, der bliver brugt allermest, er en “vest”, der er lavet af et stykke grøn, langhåret syntetisk pels, jeg engang har købt som en billig rest i en stofbutik for ingen penge. Det er noget så simpelt som et aflangt stykke stof, hvor jeg har klippet to huller som ærmegab. Intet andet.

For nogle år siden lavede jeg en flagermusekappe, der også virkelig er blevet brugt meget! Både som flagermus og som Batman. Den var meget nem at sy og kan varieres i det uendelige. Jeg synes i det hele taget, kapper er i høj kurs og det har måske noget at gøre med, at det er nemt for børnene at få dem af og på. De føler sig hurtigt klædt ud, og de kan bruges udenpå en flyverdragt.

Jeg syede kappen af sort fleece, fordi det er billigt, ikke trevler (man behøver ikke sy kanterne) og så kan kappen knaldes i vaskemaskinen, når den er fedtet ind i mudder og kagecreme :)

Jeg tegnede et mønster i hånden, klippede to stykker stof og syede dem sammen langs ryggen. Derefter syede jeg trekanter på som ører og satte velcro på stykkerne under hagen. Jeg syede et par “rør” på ved “vingespidserne”, som man kan stikke hænderne igennem, så vingerne følger med hænderne, når man bevæger sig. Ret enkelt.

IMG_5870IMG_5873

Et andet kostume jeg er ret så tilfreds med er ulvekostumet, jeg lavede til Hjalmar til halloween. Det var også virkelig simpelt! Jeg fandt inspiration på pinterest og gik i krig med syntetisk pels, filt, saks og limpistol. Basen er en gammel hættetrøje tilsat ulvelook. Jeg brugte ret meget lim(!) så en anden gang vil jeg nok hive symaskinen frem (eller sy i hånden), men jeg var under tidspres…

IMG_5865IMG_5866

 

Hjemmeliv og udeliv

IMG_5830Det smukke vintervejr fortsætter, og selvom det er koldere end koldt, så er jeg vild med det! Lyset, farverne og den klare luft har en næsten rensende virkning på mig og giver et lille, kærkomment energiboost midt i vinteren.

Ugen er gået med legepladser, legegrupper og legestue. Masser af leg! Forleden trodsede vi kulden og var på legepladsen hele formiddagen. Bertil og Helga Marie tonsede rundt og var ikke til at drive hjem igen. Det blev mine frysende fødder, der til sidt tog beslutningen.

Ugen har også bragt os et vigtigt brev ind af døren. Et brev fra pladsanvisningen som vi har været ret spændte på! Vi har (som håbet og ønsket) fået børnehavepladser til Helga Marie og Bertil i Huberts børnehave pr. 1. marts. Det er rigtig dejligt, og min frygt for, at de ville havne i hver deres ende af Nørrebro, kan nu lægges på hylden.

Men! Det er godt nok også lidt ambivalent, synes jeg! Børnehaven er fantastisk, og Bertil og Helga Marie er trygge ved både stedet, de voksne og de kender jo allerede nogle af de andre børn. De er vant til at komme i huset, når vi henter Hubert, så det kan næsten ikke blive tryggere. Det er ikke så meget det!

Det er mere den forandring, vores familie nu igen står overfor! Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ret hårdt arbejde at være hjemmegående med to 2-årige indimellem. Men jeg elsker det også! Jeg nyder at være med i alt, hvad de gør og at kunne kramme dem hele dagen. Jeg nyder at være lidt ovenpå med vores hverdagsliv i stedet for hele tiden at halte bagefter og stæse afsted for at følge med. Jeg kommer virkelig til at savne vores hverdag sammen, og jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at det skal være anderledes.

Men, når det er sagt, så tror jeg faktisk, de to krudtugler kommer til at elske at gå i børnehave. Selvom jeg godt nok synes, de er lidt små! Jeg kan slet ikke huske, at Hjalmar og Hubert var små, da de i sin tid startede i børnehave.

Heldigvis er der et stykke tid til 1. marts, og tiden indtil da skal bare bruges på at nyde hverdagen sammen – og på at spekulere over hvad jeg så skal i gang med bagefter… Gode ideer modtages gerne! Jeg håber at finde en familievenlig løsning i form af et eller andet job…

Nu er det fredag! Weekenden venter, og jeg tror, det bliver en god en af slagsen :)

 

Egocentrerede, selvstændighedsudviklende, sjove og vidunderligt kærlige unger!

Med trætte fødder og summende ører sidder jeg og tænker tilbage på dagens gang. Det har været en rimelig normal dag som så mange andre dage i vores familie.

Hubert holdt fridag fra børnehaven og slog sig sammen med Helga Marie, Bertil og jeg. Vi byggede huler, spiste frugt og makrelmadder, var på legepladsen og havde besøg af moster og vores lækre lille babykusine. Eftermiddagen gik med at hente Hjalmar på fritten og for mit vedkommende tage et smut på tilbudsjagt efter en flyverdragt til Hubert, mens Kristian lavede aftensmad i køkkenet med varierende små hjælpere ved sin side.

Jeg havde en virkelig hyggelig formiddag med den yngste halvdel af familien, men hold nu op, hvor er de både store og små på samme tid! Jeg følte på nogle tidspunkter, at jeg havde besøg af 3 x Bamse (fra Bamses billedbog). Egocentrerede, selvstændighedsudviklende, sjove og vidunderligt kærlige unger. En kort overgang følte jeg mig reduceret til en frugtskærrende, tingfindende, konfliktafvæbnene, røvtørrende robot på speed… Men det er vist bare en del af jobbeskrivelsen ind i mellem. Min løn er til gengæld mere værd end det pureste guld :)

Det er så sjovt at se, hvordan Huberts privilegium, som midterbarn giver ham mulighed for både at “lege op” med storebror og “lege ned” med de små. Det er helt klart den første udgave, vi bedst kender ham i, men det sidste stykke tid, hvor de små er begyndt at kunne lege små rollelege og der er begyndt at vise sig forskellige interessefællesskaber på kryds og tværs, er den anden udgave i dén grad tiltaget. Det er så fint at se, hvordan han også trives med at være den store, selvom han stadig ikke helt er gammel nok til at acceptere, når de små ikke lige indfinder sig i legen, som han nu synes de skal. Han nyder at være den, der tager styrringen i legen og at det er ham, der kan lære fra sig.

Det har uden tvivl været hårdt at blive storebror til tvillinger som en 22 måneder gammel glad tumletrold, men når jeg ser de tre sammen som fx i dag bliver jeg så glad på både mine egne og på deres vegne, for det er da virkelig fantastisk for dem at være så “jævnaldrende”.

Det bliver spændende at se hvordan de alle tre udvikler sig, når Bertil og Helga Marie starter i børnehaven sammen med Hubert. Efter i dag tænker jeg, at de får det fantastisk sammen, men også at der potentielt bliver nogle slåskampe, der kommer til at kræve pædagogisk assistance!

Nøj, hvor kan de køre mig træt de energiske små vildbasser, men hvor er jeg også lykkelig over at have mulighed for at være sammen med dem hver dag.

 

 

 

Familiemaskineriet…

Vinteren har for alvor fået tag i os med kolde temperaturer, sne og sygdom. Jeg må bare sande, at selvom vi alle i familien er udstyret med et nogenlude velfungerende immunforsvar, så er der ofte nogen, der er syge på denne årstid. Det kan godt være sejt at komme igennem de sygdomsramte dage, fordi resten af banden jo stadig tonser videre som normalt, hvilket forudsætter at hele familiemaskineriet bliver holdt i gang. Vi finder løsninger, så godt vi kan, og nu er det heldigvis weekend!

Bloggen får ikke så meget opmærksomhed, når kræfterne skal bruges i det virkelige liv i stedet for og sådan skal det selvfølgelig også være.

Egentlig ville jeg ikke skrive et blogindlæg om sygdom, da jeg trænger til at tænke på noget andet!

Noget jeg har funderet over, er noget så banalt som min helt lavpraktiske hverdag. Da Bertil og Helga Marie stoppede i vuggestuen for at være hjemme hos mig hele tiden, fik jeg utroligt mange gode råd med på vejen i forhold til vores “nye” hverdag. Alle de velmenende råd handlede om at skabe struktur, systematisere aktiviteter og i det hele taget at planlægge.

Med struktur og god planlægning kan man uden tvivl få en masse praktisk fra hånden, lave meningsfulde aktiviteter og undgå selv at blive skør i bolden. Sådan ca. lød opskriften.

Jeg kan tydeligt se de mange fordele, man kan opnå ved den strukturerede model – i teorien, men i praksis dur det ikke for mig.

Jeg har forsøgt mig, men jeg trives bedre med den mere tilbagelænede og halvspontane model. Jeg tror, det handler om flere ting. Hele ideen med at tage de små ud af vuggestuen var jo at skabe ro og mere overskud i vores familieliv. Når man er seks mennesker, der lever sammen, er der rimelig meget gang i den, og fordelen ved hjemmelivet for Bertil og Helga Marie (og mig…) er jo netop at kunne tage den med ro hele formiddagen, så vi kan “stå distancen” resten af dagen og hilse den velkommen, med alt hvad det indbefatter af aktiviteter, legeaftaler, arrangementer osv. uden at komme til at lide af kronisk overstimulation. Derfor intet behov for skemalagte formiddage!

Det er meget muligt, at jeg godt kunne have nået endnu flere støvsugninger eller oprydninger og skruet op for effektiviteten af de praktiske opgaver generelt, hvis jeg havde været mere struktureret, men det betyder faktisk ikke rigtigt noget for mig. Jeg sætter så stor pris på min mulighed for at tage dagen, som den kommer, og jeg vil meget hellere blive en time ekstra på legepladsen eller drikke morgenkaffe, mens jeg tegner med de små, hvis det er det, vi har lyst til, end jeg vil have topkarakter i at lege husmor. Selvfølgelig har jeg nogle rutiner, som forekommer omend ikke nødvendige så i hvert fald naturlige som fx, at vaskemaskinen helst skal køre første vask fra morgenstunden. Eller at opvaskemaskinen helst tømmes ved daggry, så jeg har et sted at losse tingene ned i løbet af dagen, men de dage jeg ikke når det, fungerer køkkenbordet også glimrende som mellemstation…

Det mest strukturerede ved vores hjemmeliv er vores sociale aktiviteter. Vi går i legestue én gang om ugen og mødes med nogle andre hjemmegående med jævnaldrende børn to formiddage om ugen. Det ligger rimelig fast med det forbehold, at vi melder fra, hvis der er for meget andet, der fylder ugen op.

Det er tydeligt, at Bertil og Helga Marie nyder, når der sker noget, men de nyder også at have rolige formiddage, hvor vi bare dimser rundt, læser bøger, går en tur på kirkegården og kigger efter egern eller andre vigtige ting.

Jeg nyder at have tid til at opleve dagene med ungerne, og mit hjerte smelter på daglig basis som fx, da vi forleden gik tur med klapvognen og mødte en lille hidsig gravhund, der bjæffende kom og overhalede os. Helga Marie blev meget bange for den, og Bertil rakte over og tog fat i hendes arm, mens han sagde: “Mig nok pas’ på dig Hega!”

 

 

Tanker om dyder: Retfærdighed

Sjap, sne og kulde præger det nye år og giver rig mulighed for at hygge indendøre med leg, spil og lidt strikketøj, når der en gang i mellem er tid til det.

Selvom det efterhånden er længe siden, jeg skrev et indlæg om mådehold, som er en af de 4 kardinaldyder, vil jeg alligevel tage tråden op og fortsætte rækken.

Det er næsten som om, at jo mere jeg tænker over de gamle kardinaldyder, jo mere mening giver det for mig at beskæftige mig med dem.

I denne omgang har jeg gjort mig nogle tanker om retfærdighed i relation til min hverdag. Ikke noget højtravende filosofi – bare helt jordnære tanker.

Overordnet forstår jeg retfærdighed som en dyd, der er med til at regulere og afballancere forskellige forhold. Magtforhold fx reguleres af retfærdighed og samfundsgoder fordeles efter vedtagne love, der bygger på principper om retfærdighed.

Det store spørgsmål er så, hvordan afbalancering og fordeling reguleres retfærdigt?

Er retfærdighed et lighedsprincip? Er demokrati fx retfærdigt?

Når hverdagslivet udspiller sig i vores familie, popper retfærdighed i alle mulige forskellige afskygninger ofte op. Det kan fx være i forbindelse med konflikter, eller når vi har forskellige opfattelser af virkeligheden. Næsten uden undtagelse stikker retfærdigheden hovedet frem, når vi spiller. Spil handler som oftes om at vinde og dermed kommer der noget på spil. Kampen for at vinde blander følelser ind i spillet, og så skærpes retfærdighedssansen som regel, og spilleregler må hjælpe med reguleringen. Det kan godt være ret udfordrende, hvis reglerne er for komplicerede i forhold til spillernes evner til at forstå og ikke mindst til at overholde dem. Det kræver øvelse at lære at navigere efter bestemte regler og modstå fristelsen for at snyde sig til en sejr.

Børn har ofte en meget stor retfærdighedssans, og den kan godt være svær at udfordre uden at skabe for store problemer. Jeg kan selv huske, hvordan vi som børn lå på knæ, når en sodavand skulle deles, så vi helt tæt på kunne se, om der kom lige meget i glassene. Anders Fogh Jensen stiller i sit podcast om retfærdighed netop spørgsmål ved den lige fordeling af fx en sodavand. Er det egentlig rimeligt, at alle får det samme? Vil det være mere rimeligt, hvis man får forholdsmæssigt i forhold til sin størrelse? Eller måske skal man vurdere, hvem der har det største behov for sodavand i situationen? Man kan også kigge på, hvem der har ydet en særlig indsats eller noget helt femte. Retfærdighed har mange ansigter!

Når retfærdighedssansen tager overhånd bliver den til smålighed og det er bestemt ikke efterstræbelsesværdigt i min verden. Smålighed er ganske enkelt noget skidt.

Omvendt skal man ikke lade sig kue men bestemt også holde på sin ret for at opretholde sin integritet og måske identitet.

Med 4 børn forholder jeg mig virkelig ofte til retfærdighed i forhold til det enkelte barn i vores flok. Alle skal jo ikke altid have lige meget, og ofte er det i virkeligheden mere retfærdigt at differentiere, men hvordan og hvor meget? Det gælder alt fra fredagsslik til tid, og det afhænger selvfølgelig altid af den enkelte situation. Det er ikke altid helt nemt at finde balancen!

Retfærdighed er også med til at afballancere forholdet mellen børn og voksne i vores familie. Børnenes “verden” kommer nemt til at fylde rigtig meget i familielivet, hvilket i mange tilfælde er godt. Børn har krav på at blive set og taget alvorligt, synes jeg, men jeg har også altid stræbt efter ikke at undertrykke ‘voksenverdenen’ fuldstændigt, og jeg bruger bl.a. retfærdighed til at regulere forholdene, så vi i højere grad kan stræbe efter en “fælles verden”. Børnenes behov kommer i første række, men de voksnes interesser og behov skal også imødekommes. Det er i virkeligheden både for min egen overlevelses skyld, så jeg ikke drukner i modelervoks, legoklodser og MGP hits, men også en bevidst del af den opdragelse jeg pådutter mine børn. Jeg vil gerne lære dem at give plads, og at hele verden ikke altid centrerer sig om dem. Vi har alle den samme værdi, og retfærdigheden hjælper os med at regulere pladsen, så vi alle sammen kan være her. Hvordan det så ser ud i praksis er evigt modellerbart!

På den måde hænger retfærdighed også sammen med ansvar. Hvis jeg fx skal dele en kage, er det naturligt, at jeg selv tager til sidst. Alle ville undre sig, hvis jeg delte kagen og selv skyndte mig at snuppe det største stykke. Den ansvarlige kageudskærer må gøre sit til at gøre alle stykkerne lige attraktive, for man ved jo ikke på forhånd hvilket stykke, der vil være tilovers til sidst. Retfærdighed rækker på den måde ud over én selv og handler i høj grad også om at kunne se, hvad der er retfærdigt for andre. Tænk hvis samfundsgoder blev uddelt efter samme princip…

Retfærdighed opstår ikke af sig selv, men er lige som de andre dyder noget, man tilegner sig undervejs i livet. Man må søge efter den rette balance i sit eget liv, sit familieliv og også efterstræbe retfærdighed i verden. Selvom det godt kan være noget at en mundfuld nogle gange… :)

 

 

Hverdagsro

IMG_5443Havldelen af familien er suset på arbejde, i skole og børnehave og hverdagsroen er ved at sænke sig igen. Jeg drikker morgenkaffe, mens Bertil og Helga Marie spiser æbler foran fjernsynet. Så er der ro et øjeblik, og jeg kan lige samle tankerne, inden resten af dagen går med leg og husmoderlige forpligtelser :)

Ferien har været fantastisk og virkelig tiltrængt. Det var skønt at være sammen hele familien og dejligt at se, hvordan børnene nød bare at lege, lege og lege! Der er virkelig blevet leget igennem og børn, der leger, er altså noget af det bedste, jeg ved. Den måde de forsvinder ind i forskellige universer på både alene og sammen, den måde de bearbejder verden og livet på, og den måde de afprøver sig selv i forskellige roller og relationer. Det er et helt studie i sig selv! Det fylder lejligheden med god gammeldags energi og god karma! Denne ferie har de to små virkelig rykket sig i deres måde at lege på, og de to store læremestre har gjort et godt stykke arbejde (det meste af tiden…). De har flere gange leget sammen alle fire, og det giver jo pludselig vores liv en helt ny dimension! Sådan føles det i hvert fald…

Selvom det altid er lidt vemodigt, når en god ferie slutter, er det alligevel også dejligt at vende tilbage til hverdagen.

For selvom juleidyllen i høj grad har tilsmilet os, så gik vi selvfølgelig ikke fri af konflikter, småsygdom, og en masse krav og larm. Sådan er det vist bare at holde ferie med – og i det hele taget at have 4 børn. Lad mig bare sige at støjniveauet har været lige så højt som aktivitetsniveauet og de stille sunder har været få.

For mit vedkommende er overgangen mellem ferie og hverdag jo ikke så stor, idet jeg tuller rundt og hygger mig herhjemme med Helga Marie og Bertil, men alligevel er det noget andet når madpakker, ringetider og familiekalender gør sit indtog igen.

Jeg tror, jeg vil forsøde denne virkelig kolde første hverdag i det nye år ved at bruge formiddagen på at bage kanelsnurrer og middagsstunden, hvor de små sover middagslur, på at nyde stilheden. Der er mange fordele ved at være hjemmegående!