Er jeg mon en delfin..?

IMG_1747Jeg er sådan en mor, der fra tid til anden søger råd fra eksperterne!

Jeg har ringet til min erfarne sygeplejeskesøster og mor til 3 et utal af gange de sidste 7 år. Især de første år..! Fx da Hjalmar blev stukket af en hveps i fingeren, da han som baby væltede bagover og slog hovedet ned i en rangle, fordi han (åbenbart!) ikke selv kunne sidde endnu, når feberen blev høj, når der var uforklarlige udslæt, når…  og så selvfølgelig når jeg bare ville sludre 🙂

Jeg har også søgt diverse råd ved at læse bøger og artikler om søvn, mad, amning, søskenderelationer, selvværd, udvikling og alt muligt andet. Jeg er storforbruger af “ekspertviden”, og jeg er af den opfattelse, at det altid er gavnligt at nuancere og udvide sine forestillinger om tingene. Også selvom jeg ikke har kunnet bruge ca. 90 % af det, jeg har læst, fordi jeg enten ikke var enig eller reelt ikke havde brug for det råd, jeg fik. En af de mest givende bøger om familieliv jeg har læst, hedder Babyvisdom og handler om, hvordan man gør forskellige babyting andre steder i verdenen. Den er skrevet af en antropolog og er ret kedelig at læse, men den giver et fint indblik i, at normer ikke er de samme overalt.

Jeg indrømmer blankt at være miljøskadet af både mine uddannelser og mit liv som mor til 4, når det kommer til informationssøgning om emnet børneliv/familieliv. Helt grundlæggende ligger min største interesse i de bagvedliggende værdier, der handler om den menneskelige dannelse. Jeg synes, de filosofiske tanker omkring opdragelse er enormt spændende, og et hurtigt kig på bibliotekets hylder eller i mediernes overskrifter afslører, at jeg ikke er den eneste. Det er godt, at der er fokus på børne- og familielivet i dag, og det er skønt, at så mange gør sig overvejelser over, hvad, hvorfor og hvordan. Ingen tvivl om det!

Men kæden hopper af for mig, når der går overdreven idealisme i de gode intentioner. Og ikke mindst når dogmer nærmest bliver trukket ned over hovedet på mig, hvis jeg en sjælden gang i mellem har tid til at åbne en avis.

Hvis man er moderne forældre i dag kan man praktisere – og hold nu fast!: Idle parenting, slow parenting,  simplicity parenting, free range parenting, attachment parenting og sikkert en hel masse andre former for parenting…

Man kan være en curlingmor, en tigermor, en delfinmor…

Kan man også få lov til bare at være mor?

Alle har en mening om, hvad småbørnsforældre skal og ikke skal. Hvor opdragelse for nogle er et totalitært fyord, er det for andre noget moderne børn mangler! ‘Tid til børnene’ er i nogles øjne en luksus som moderne forældre klynker over de ikke har, og i andres er det at sidestille med omsorgssvigt, hvis forældre ikke har tid nok. Enten er man som forældre for eftergivende, for negligerende, for autoritære, for nursende, for pacende… Det er ikke super nemt, at gøre tingene godt nok!

Jeg har selv høje idealer og ambitioner omkring mit familieliv, men jeg har også en pragmatisk tilgang, hvor iPaden fungerer glimrende som barnepige nogle gange, og hvor et par pakker rosiner frigiver tid til at lave en kødsovs.

Alt stritter i mig, når der går idealisme i familielivet. Det er jo netop et familieliv, man lever og ikke et familieprojekt, der skal faciliteres. Livet handler for mig om at være på vej eller i bevægelse. Bekender man sig til en idealisme bliver familielivet let totalitært og besnærende, og man mister i værste fald sin egen dømmekraft, fordi foreskrifterne eller principperne vinder over mavefornemmelsen.

Jeg søger ekspertviden, når jeg synes jeg har brug for det, og jeg interesserer mig for de filosofiske begreber, der ligger bagved forskellige opdragelsesprincipper. Hvilken dannelsestanke eller hvilket menneskesyn ligger til grund for forskellige måder at tænke familieliv på osv? Jeg synes, det er skønt, at så mange gør sig overvejelser over familielivet og barndommen, men jeg vil virkelig gerne slå et slag for at droppe projekttankegangen i familielivet og istedet hylde dømmekraften og mavefornemmelsen!

Dømmekraften og mavefornemmelsen kan jo fint bruges på et reflekteret og videbegærligt grundlag. Min egen dømmekraft bliver ofte sat ud af spil, som fx når jeg ringer til søster, hvis et barn bliver stukket af en hveps. Når usikkerheden kommer ind ryger dømmekraften ud, og når der ligger så mange “-parrentinger” for vores fødder, er det let at hoppe med på den ene eller anden vogn, for usikkerhed er jo enhver forældres lod (er jeg ret sikker på). Usikkerhed bliver næret af tvivl, og tvivl opstår, når vi konstant konfronteres med, at vi ikke gør tingene godt nok. Sådan fungerer det for børn, og sådan fungerer det for voksne. Lad os give lidt mere næring til dømmekraften i stedet for at sætte etiketter på os selv og hinanden.

4 Thoughts on “Er jeg mon en delfin..?

  1. Elin finnerup on april 16, 2015 at 6:56 am said:

    Kære Anne Sofie
    Hvor er du en fantastisk pige. Jeg læser alle dine indlæg med stor glæde.
    Ovenstående vil jeg gerne dele, hvis jeg må.Der vil være mange, der kan bruge det.
    Kærlig hilsen til hele familien
    fra Elin

  2. AnneSofie81 on april 16, 2015 at 8:50 am said:

    Tak for de pæne ord, Elin!
    Du er meget velkommen til at dele, det jeg skriver 🙂
    Hyggeligt du læser med!

    Kh Anne Sofie

  3. Rigtig godt og rammende indlæg. Tak for det! Det vil jeg have i baghovedet, når jeg igen-igen får indirekte at vide fra alle kanter, at jeg gør det hele helt forkert 🙂

  4. AnneSofie81 on april 20, 2015 at 7:26 am said:

    Tak skal du have! Jeg er glad for, du kan bruge det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation